Undersøgelse af antennekvalitet

10-05-2023

Forskel på antennekvaliteten i mobiltelefoner

Kvinde med mobil

Aalborg Universitet har undersøgt antennekvaliteten på 18 udvalgte mobiltelefoner for SDFI. Der er udført tilsvarende undersøgelser i 2012, 2013, 2016 og 2018.

Undersøgelsen fra Aalborg Universitet viser, at der stadigvæk er stor forskel på mobiltelefonerne, men forskellene er blevet mindre end ved tidligere undersøgelser.

Rapporten viser ikke, at én bestemt mobiltelefon skiller sig ud. Nogle mobiltelefoner er bedre end andre, når man holder dem op til øret for at tale i dem, og andre er bedst, når man holder telefonen foran sig for fx at læse, streame eller surfe på Internettet.

Undersøgelsen bekræfter således, at den oplevede mobildækning ikke alene afhænger af mobilnettets dækning på det sted, hvor man befinder sig, men også af, hvordan man bruger mobiltelefonen og hvor gode antenner den har.

Kontakt

René Thunø
Presse- og kommunikationskonsulent