Om kort tid er det igen blevet tid til kommunalvalg, og samtlige stemmeberettigede borgere skal have tilsendt valgkort, så de kan se, hvor de skal stemme. Det er en stor logistisk øvelse, men takket være standardisering og digitalisering af de nødvendige data, så er det blevet meget nemmere at forberede et valg.
Det er kommunernes opgave at sikre, at de har de rigtige oplysninger om borgere, adresser og veje, og i Indenrigs- og Boligministeriets CPR-kontor sørger man desuden for, at data er opdateret og korrekte i CPR op til et valg:
”Op til valget undersøger CPR-kontoret, om alle data er i sync. Der foretages et udtræk af, hvor din bolig ligger i et valgdistrikt, så du får de rigtige informationer om, hvor du skal stemme. Opdatering af valgdistrikter i CPR blev før foretaget manuelt i kommunerne” siger Jeanne Olsen, der har været projektleder for implementering af den maskinelle opdatering af valgdistrikter CPR.
Din bolig knyttes til valgdistriktet via den vej, du bor på. Det kan lyde som en taknemmelig opgave, fordi en vej ligger, hvor den ligger, men der kommer faktisk hele tiden nye veje til, ligesom eksisterende veje bliver ændret eller får nyt navn. Og landets største kommuner kan have mere end 2000 veje.
For at lette arbejdet har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering udviklet en applikation, hvor kommunerne kan indsende afstemningsområder opdelt i geografiske polygoner til registret Danmarks Administrative Geografiske Inddeling.
Sammen med polygonerne oplyser kommunerne den adresse i de enkelte afstemningsområder, hvor valget skal foregå, fx en skole.
Det foregår digitalt, og gør det muligt hurtigt at finde frem til både veje og adresser inden for det enkelte afstemningsområde, så man nemt kan sende valgkort ud:
”I gamle dage sad kommunerne manuelt og tastede afstemningsområder for hver eneste vej. I dag kan man bare udpege et område og tegne en polygon - dette udføres af nogle fagfolk med forstand på dette. Så det er blevet meget nemmere for kommunerne,” siger Jeanne Olsen og fortsætter:
”Datakvaliteten er højnet, da alle adresser i polygonen via applikationen får det angivne valgdistrikt. CPR-kontoret modtager herefter automatisk alle data fra Danmarks Adresseregister”.
Mange data i spil
Der er mange data, som skal tale sammen for at sikre, at valgkortene havner i de rigtige hænder.
Persondata fra CPR fortæller, hvilke personer der er stemmeberettigede. Adressedata fra Danmarks Adresseregister fortæller, hvor personerne bor. Endelig er der Danmarks Administrative Geografiske Inddeling, i daglig tale kaldet DAGI, hvor afstemningsområde-polygonerne og adressen på afstemningsstedet, som nævnt bliver gemt.
DAGI indeholder også datasæt med polygoner for fx afgrænsningen af kommunerne, postnumre og sognene. Hvis fx polygonerne for et postnummer eller et sogn ændres, bliver oplysningerne om ændringerne automatisk registreret i Danmarks Adresseregister for de berørte adresser, og herfra overføres de opdaterede adressedata til CPR.
Alle registre hører under betegnelsen grunddata, som er betegnelsen for en række af de vigtigste og mest anvendte datasæt i Danmark. Fra 2013 og frem til 2020 gennemførte Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og en række andre offentlige parter Grunddataprogrammet, som har betydet, at de mange forskellige data nu er blevet standardiseret, så de kan bruges i kombination med hinanden, hvilket blandt andet kommer i brug til kommunalvalget.