August 2021
Med Danmarks Miljøportal har stat, kommuner og regioner en samlet indgang til data, der kan understøtte den digitale miljøforvaltning i Danmark. Det drejer sig om data om jordforurening, vand, biodiversitet, natur, arealanvendelse og klimatilpasning.
”At have adgang til gode miljødata er alfa og omega. Vores data danner blandt andet grundlaget for regulering af vandmiljøet i Danmark, og de bliver brugt i byggeindustrien, finanssektoren, skat, miljømyndigheder og mange flere,” siger sekretariatsleder for Danmarks Miljøportal Nils Høgsted.
De mange miljødata på Danmarks Miljøportal ledsages af en lang række geografiske data fra blandt andet Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering:
”Geografiske data er jo nøglen til det hele. De fleste af vores data bliver vist på et kort. Og vi har brug for adresser og kort til finde ud, hvilket området, som vi snakker om. Så vi er en af de allerstørste brugere af data fra SDFE,” siger Nils Høgsted.
Tæt samarbejde om digitalisering af miljødata
I de senere år har Danmarks Miljøportal haft et tæt samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering for at forbedre de digitale værktøjer på miljøområdet. Det er sket i initiativet ’Fælles data om terræn, klima og vand’, der var en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2016-2020.
Her er der blandt andet blevet udviklet KAMP, som er et klimatilpasning- og arealanvendelsesværktøj til miljø- og planmedarbejdere i kommunerne, der kan tilgås fra klimatilpasning.dk. Der er også sket en samling af vandløbsdata, som betyder, at vandløbsdata fra forskellige dataejere udstilles samlet.
Endelig er Punktudledningssystemet (PULS), der indeholder data om forskellige former for udledning af vand opdateret og forbedret. Det betyder, at systemet fremover vil kunne håndtere langt flere data, og brugertilfredsheden er allerede steget fra omkring 14 pct. til 85 pct.
Hos Danmarks Miljøportal ser man stor værdi i de fællesoffentlige samarbejder:
”Det er helt essentielt med et godt tværoffentligt samarbejde. Eller ville vi skulle bygge alle vores systemer selv, og det kan vi ikke,” siger Nils Høgsted.