Januar 2021
I november 2020 kunne en række forskere fra DTU Space, sammen med en række danske og internationale kollegaer, afsløre, at gletsjerne i Grønland smelter hurtigere end først antaget. Studiet, som har fået stor opmærksomhed, byggede blandt andet på gamle historiske luftfotos fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Med de gamle flyfotos havde forskerne pludselig adgang til datamateriale, som gjorde dem i stand til at trække en tidslinje hele 130 år tilbage i tiden:
”De gamle flyfotos er guld værd, for uden dem ville vi ikke kunne sige noget om, hvordan en gletscher har trukket sig tilbage. Men fotoerne har en så god kvalitet, at vi tydeligt kan se gletscherspalter og gletscherfronter. Det havde simpelthen ikke været muligt at gennemføre studiet uden,” siger professor i geodæsi ved DTU Space Shfaqat Abbas Khan, der var en af forskerne bag studiet om de smeltende gletschere.
Tæt overvågning af Grønland
Udviklingen i havvandstanden er et af de områder, som er genstand for forskernes opmærksomhed. Her spiller Grønland en særlig rolle, da afsmeltningen af indlandsisen har stor betydning for verdens have. De følger derfor afsmeltningen af indlandsisen tæt, og her kan SDFE bidrage med data.
DTU Space benytter sig nemlig blandt andet af data fra det såkaldte GNET, som SDFE har myndighedsansvaret for. GNET består af 59 GNSS-målestationer, som er placeret langs de grønlandske kyster. Det er målestationer, der er solidt forankret i grundfjeldet på udvalgte steder, hvorfra de kontinuerligt måler deres egen position, således at man kan beregne, hvordan landmassen bevæger sig både horisontalt og vertikalt:
”GNET er vanvittigt vigtigt, for det er en god observationsmetode til at validere vores data og modeller. Det er den bedste direkte måde at monitorere, hvordan grundfjeldet løfter sig,” siger Shfaqat Abbas Khan.
Når man kan bruge bevægelserne i det grønlandske grundfjeld til at sige noget om isafsmeltningen, så skyldes det, at isen lægger et voldsomt tryk på landmassen, altså grundfjeldet, og når isen smelter, lettes trykket og landmassen hæver sig:
”Vores studie viser, at der fx omkring Jakobshavn Isbræ er sket en landhævning på omkring fire meter i løbet af de sidste hundrede år,” siger Shfaqat Abbas Khan, der gætter på, at Danmark gennemsnitligt har hævet sig blot 10 cm i samme periode.
DTU Space holder i øvrigt ligeledes øje med ændringer i både landmasse og havniveau i Danmark, hvor SDFE også har en fintmasket net af GNSS-målestationer, men i Danmark er ændringerne altså knap så dramatiske som i Grønland.
En god samarbejdspartner
DTU Space er ikke kun en stor bruger af SDFE’s data. Instituttet har også et tæt og langvarigt samarbejde med SDFE på det geodætiske myndighedsområde.
Det betyder, at DTU Space forsker, rådgiver og løser opgaver for SDFE, og på den måde understøtter arbejdet med at vedligeholde og udbygge den geodætiske infrastruktur i Danmark.
Fx har DTU Space ansvaret for design, etablering og driften af forsknings- og innovationsplatformen TAPAS i Aarhus. SDFE stiller TAPAS til rådighed for alle, som ønsker at anvende realtidspositionering i et levende bymiljø til at teste de teknologiske muligheder inden for positioneringsteknologierne.