Juli 2020
Tilbage i 1990 var Aarhus Kommune den første danske kommune, der fik sin egen grundkortdatabase. Siden er der sket meget med data, som nu for de flestes vedkommende distribueres centralt af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) og andre fællesoffentlige services. Men Aarhus er altså stadig en af de kommuner, som bruger flest data, både i forhold til volumen men også målt i antallet af datasæt.
Spørger man kommunen selv, så er der ikke noget overraskende eller særligt ved, at netop Aarhus er storforbruger af data:
”Vi er jo Danmarks næststørste kommune, så derfor er det jo også meget naturligt, at vi ligger i toppen, når det handler om at bruge data, og vi betaler jo for data gennem GeoDanmark-samarbejdet, så det ville jo være fjollet ikke at bruge dem,” siger Peter Schack Madsen, der er teamleder i Gis og Geodata i Aarhus Kommune.
Men selv om det måske er helt oplagt, at Aarhus bruger meget data, så er der alligevel nuancer i brugen i forhold til mange andre kommuner:
”Vi prioriterer at abonnere på data i stedet for at vedligeholde lokale kopier. Derfor har vi et stabilt højt træk af data, men det sikrer os jo, at vi altid har de helt aktuelle data til rådighed. Og så gør vi qua vores størrelse nok også brug af lidt flere forskellige datasæt end så mange andre,” siger Peter Schack Madsen.
Udvikler fremtidens data
Den helt store forskel på Aarhus og andre kommuner skal findes i arbejdet med fremtidens data. Her arbejder kommunen nemlig tæt sammen med SDFE om at udvikle nye data og anvendelser, som kan gøre forvaltningen af fremtidens storbyer mere effektiv.
Et godt eksempel på det er testplatformen TAPAS, som tester præcis positionering i det centrale Aarhus. TAPAS blev etableret i 2018 og går ud på at teste, hvordan systemer og løsninger kan udnytte muligheden for at få en meget præcis positionering – og gerne på ’billigt’ udstyr som eksempelvis en almindelig smartphone.
”TAPAS rummer et kæmpe potentiale for os. Vi har et hav af forskelligt udstyr i byrummet, som ikke er kortlagt. Det kan fx være affaldsbeholdere, lygtepæle eller strømskabe. Med en nøjagtig positionering vil vi kunne få et bedre overblik over vores udstyr, og på sigt vil vi endda måske kunne få repareret et strømskab eller tømt en affaldsbeholder af et selvkørende køretøj,” siger Digitaliseringschef i Teknik og Miljø, Søren Dall-Hansen og fortsætter:
”Med en præcis positionering kan vi også sætte en drone i luften, som kan indsamle data til meget tidstro ortofotos samt data til vedligeholdelse af 3D-bymodellen og i øvrigt diverse supplerende data for os. Det er fx tit nødvendigt, når vi holder øje med udviklingen af et nyt byområde, og det bliver altså noget nemmere, når man kan navigere helt præcist med en drone.”
Samtidig vil Aarhus kommune gerne bygge videre på det hidtidige samarbejde med SDFE fx om at forbedre Aarhus kommunes egen 3D-bymodel.
”Vi ser gerne, at vi bygger videre på vores 3D-bymodel, så vi i fremtiden altid har en aktuel version til rådighed. 3D-bymodellen giver et helt andet visuelt overblik end et almindeligt kort, og det kan vi blandt bruge i vores dialog med borgerne,” siger Søren Dall-Hansen.
De store skal gå forrest
Som stor kommune kunne man tro, at det var fristende at gå egne veje og udvikle egne løsningen, men i Aarhus vil man gerne fællesskabet:
”Selv om der er mange ting, som vi kan gøre selv, så er det en kæmpe fordel at vide, at kortene er de samme i hele Danmark. Så vi kan ikke bare passe vores egen lille butik, og det er også derfor, at vi igennem snart mange år har haft et tæt og godt samarbejde med SDFE,” siger Søren Dall-Hansen.