Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har fået gennemført en effektmåling, der viser, at siden de geografiske grunddata (geodata) blev frisat pr. 1. januar 2013, er den samlede værdi af geodata steget til 3,5 mia. kr. i 2016. Energi-, forsynings- og klimaministeren har udsendt en pressemeddelelse om effektmålingens resultater.
Værdistigningen skal ses i lyset af den baseline-måling, som blev udført i 2013. Målingen værdisatte geodata i 2012 – dvs. før frisættelsen – til ca. 1,6 mia. kr. For at kunne sammenligne resultaterne blev analysedesignet fra baseline-målingen genanvendt i 2016-målingen. Begge målinger ser på den samlede værdi af de frie geodata. Værdien er baseret på datas effekt på produktion og effektivisering i både den offentlige og private sektor. Den estimerede værdistigning flugter desuden fint med, at antallet af brugere af SDFE’s data blevet 75 gange større i samme periode, ligesom antallet af dataoverførsler er firdoblet.
De frie geodata bidrager til både offentlig effektivisering og privat vækst
De samfundsøkonomiske gevinster, som estimeres i effektmålingen i 2016, er opgjort dels som effektiviseringsgevinster beregnet til ca. 1 mia. kr., og dels som såkaldte produktivitetsgevinster beregnet til ca. 2,5 mia. kr. Disse tal rummer flere interessante udviklinger.
For den offentlige sektor er den mest markante udvikling, at de frie geodata i stigende omfang bidrager til mere effektive interne arbejdsprocesser og mere effektiv løsning af myndighedsopgaver. Bl.a. vurderer 60 pct. af de deltagende myndigheder, at de frie geodata bidrager til større effektivitet eller bedre beslutningsgrundlag. I baseline-målingen var den tilsvarende andel under 15 pct. Samtidig vurderer 80 pct. af myndighederne, at de frie geodata de kommende år vil bidrage til yderligere effektiviseringer. Flere angiver også, at der ligger et potentiale i at bruge de frie geodata på nye forvaltningsområder.
En anden markant udvikling er, at virksomhederne i langt højere grad giver udtryk for, at geodata indgår i udviklingen af nye og innovative produkter, som også ender med at finde vej til markedet – og at det er en udvikling virksomhederne forventer, vil fortsætte. En tredjedel af de adspurgte virksomheder svarer nemlig, at de frie geodata på 3-4 års sigt vil have en positiv betydning for innovationen i deres virksomhed.
Endelig har de frie geodata skabt værdi i forsyningssektoren. Cirka halvdelen af de adspurgte forsyningsselskaber mener, at de frie geodata har stor eller meget stor betydning for selskabernes interne processer og arbejdsgange, hvilket bl.a. har skabt værdi ved øget kundeservice og effektiviserede arbejdsgange.
Potentialer og barrierer
Udviklingerne bekræfter, hvor stor betydning og værdi de frie geodata har for vores samfund i dag. Samtidig peger analysen på, at værdien af de frie geodata forventes at stige yderligere de kommende år.
Et konkret eksempel på, hvor geodata kan forventes at skabe yderligere værdi, er i arbejdet med planlægning og dimensionering af omkostningseffektive anlæg og løsninger inden for klimasikring, hvor fx kommuner og forsyningsselskaber de kommende år står over for betydelige investeringer.
Udover at dokumentere værdien af de frisatte geodata, identificerer den gennemførte effektmåling en række barrierer for den videre udnyttelse af data. Det drejer sig om barrierer af mere teknisk karakter, men også om krav til datas kvalitet og behov for videreudvikling af de geografiske data. Det er værdifuld viden i forhold til at kunne udvikle den kerneopgave, det er for SDFE at sikre omkostningseffektiv forsyning af samfundet med data og digital infrastruktur til gavn for både nuværende og fremtidige brugere. Målingen giver derfor også værdifuldt input til det forsatte arbejde med at sikre både myndigheder, private virksomheder og borgere let adgang til data af høj kvalitet – og dermed realisere det fulde potentiale af de frie geodata.
Download rapporten De frie geodata - eftermåling