Den almindelige ordning

Her finder I information og spørgsmål/svar rettet mod borgere, der er interesseret i at søge tilskud fra Bredbåndspuljen under den almindelige ordning.

Den almindelige ordning

  • Det kan en sammenslutning af lokale borgere og virksomheder eller
  • Kommunen på vegne af de lokale borgere og virksomheder
  •  Adresserne skal være tilskudsberettigede – se Bredbåndskortet
  •  Mindst to personer fra to forskellige adresser
  •  Fuldmagter fra alle adresser
  •  Egenbetaling på mindst 2.000 kr. i gennemsnit pr. adresse

Tilskud kan gives til bolig- virksomheds- og sommerhusadresser, der maksimalt har adgang til mindre end 100 Mbit/s download via fastnetbredbånd og har adgang til mindre end 600 Mbit/s via mobilt bredbånd. Der må derudover ikke være planer om en forbedret dækning inden for de kommende tre år.

Adresserne skal ligge i landzone eller i sommerhusområde (zonestatus), eller i byzone i små bysamfund med mindre end 2.000 indbyggere (zonestatus). Øvrige adresser i byzone er ikke tilskudsberettigede.

Både gule og orange adresser kan indgå i samme projekt under den almindelige ordning.

 

26. august 2024

Ny frist for indsigelse fra borgere og kommuner over adresser på Bredbåndskortet

3. september 2024

Tilskudsportalen åbner for ansøgninger

23. september 2024

Frist for at annoncere et bredbåndsprojekt. 

23. oktober 2024 kl.12.00

Frist for at indsende ansøgning om tilskud

Medio december

Udsendelse af tilsagn eller afslag.

Processen for at søge tilskud fra Bredbåndspuljen 2024 kan opdeles i 10 trin, som I skal igennem fra projektets start, til I er klar til at indsende en ansøgning. Under hvert enkelt trin finder I information og gode råd.

Det er en god ide at danne en arbejdsgruppe bestående af flere personer, så I kan hjælpe hinanden igennem processen og deles om arbejdsopgaverne. Det vil være opgaver, som at afgrænse projektområdet, kontakte de adresser som skal indgå i projektet, og få indhentet fuldmagter, og der vil undervejs skulle tages stilling til forskellige spørgsmål, hvor det er godt at være flere til at drøfte disse og til sammen at tage beslutningerne. I skal være indstillet på, at der skal bruges en del tid.


Hvis I er flere, der indgår i arbejdsgruppen, vil der være én af jer, som er administrator, og som tegner projektet og til sin tid indsender ansøgningen via Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilskudsportal, hvor sagen løbende kan følges.


Styrelsen vil kontakte administrator, hvis der er spørgsmål til ansøgningen. Det er derfor vigtigt, at administratoren holder sig orienteret om nyt i sagen. Det gælder ikke mindst, mens vi gennemgår ansøgningen, hvor der kan være behov for oplysninger eller yderligere dokumentation.


Hvis projektet opnår tilskud, er det også administrator, der skal indhente underskrifter fra jeres bredbåndsudbyder og på projektets vegne kan acceptere tilsagnet om tilskud.


Når projektet er afsluttet, skal administrator på sammenslutningens vegne bekræfte overfor styrelsen, at projektet er gennemført som ansøgt og er afsluttet. Det vil sige, at alle tilskudssøgende adresser har fået etableret net helt ind til den enkelte ejendom med et forbindelsesstik inde i huset. Bekræftelsen sker ved at udfylde og underskrive en erklæring, der sendes til styrelsen. Erklæringen vil være vedlagt tilsagnet, hvis I får tilskud.

Tre betingelser skal være opfyldt for at kunne søge tilskud fra Bredbåndspuljen:

  1. Adresserne skal være tilskudsberettigede. Det vil sige, at  adressen har adgang til fast bredbånd på mindre end 100 Mbit/s i download og til mobilt bredbånd på mindre end 600 Mbit/s.
  2. Det mindste antal adresser, der kan søges tilskud til er to, men gerne flere. Jo flere adresser, jo mere attraktivt vil det være for bredbåndsudbyderne at byde ind på projektet. Det er ikke muligt at søge tilskud som enkeltperson under den almindelige ordning.
  3. At de adresser, som ønsker at søge tilskud, danner en sammenslutning (evt. en allerede eksisterende sammenslutning). Det er sammenslutningen eller ens kommune, der kan ansøge om tilskud til projektet fra puljemidlerne.

Styrelsens Vejledning om Bredbåndspuljen beskriver betingelserne og reglerne nærmere. Se vejledningen (Kommer senere).

Hvordan danner man en sammenslutning?

En sammenslutning kan være organiseret på flere måder alt efter deltagernes præference. Fælles er dog, at der skal være en deltager fra hver af de tilskudssøgende adresser i sammenslutningen, samt at der skal være en, som repræsenterer sammenslutningen i forhold til styrelsen og ansøgningen (administrator)

I kan vælge at have en uformel sammenslutning, som alene indebærer, at administrator har fået fuldmagt fra alle adresserne til at kunne repræsentere dem, når der søges om tilskud.

I kan også vælge at være repræsenteret af en allerede organiseret forening, fx en grundejerforening eller en borgerforening, eller at danne en ny forening til formålet. Foreningen skal også have en repræsentant, som fungerer som administrator for puljeprojektet. Selvom sammenslutningen er en forening, skal I være opmærksomme på, at der stadig skal indhentes fuldmagt fra hver af de tilskudssøgende adresser.

Læs mere om fuldmagter under ”3. Saml opbakning lokalt”.

Saml opbakning i lokalområdet og find ud af, hvor mange, der vil være med.

På Bredbåndskortet kan I se, hvilke adresser som er tilskudsberettigede i jeres område. De gule og orange prikker angiver, at adressen er tilskudsberettiget. Både gule og orange prikker angiver, at adresserne kan indgå i et projekt under den almindelige ordning.

I skal have fuldmagt fra de adresser, der indgår i projektet, så I ved præcis, hvad I har fået lov til at indgå aftale om på deres vegne. Styrelsen har udarbejdet en fuldmagt, som skal benyttes og som skal indsendes sammen med ansøgningen. 

Se fuldmagt

Se videoen, om hvordan du udfylder en fuldmagt. 

Det er vigtigt, at der kun benyttes den fuldmagt, der er udarbejdet af styrelsen, og at fuldmagten er udfyldt korrekt, ellers vil I blive bedt om at indhente nye fuldmagter.

Alle felter skal udfyldes og brug gerne blokbogstaver. I skal særligt være opmærksomme på følgende felter er udfyldt korrekt:

”Jeg giver fuldmagt til, at” (fuldmagtshavers navn)
Fuldmagten skal være udstedt til en navngiven person, og det skal være administrators navn, der skal fremgå på samtlige fuldmagter – ikke til et foreningsnavn, projektnavn eller lignende..
Mangler administrators navn i feltet, kan fuldmagten ikke accepteres.
Hvis nogle fuldmagter er udstedt til et andet navn end administrator, vil der skulle ske en skriftlig overdragelse af disse til administrator inden indsendelse af ansøgningen.
En forening kan ikke være fuldmagtshaver, fordi foreningen ikke er en juridisk person, og i givet fald vil der skulle indhentes nye fuldmagter fra alle adresser.

”på mine vegne må søge tilskud fra Bredbåndspuljen 2024 til følgende adresse”
 Adressen skal være korrekt udfyldt og skal svare til adressen angivet i pop-up-boksen på bredbåndskortet fx Televej 14A, st. th., og ikke blot Televej 14.

Endvidere fremgår følgende tekst:
” Jeg bekræfter, at jeg er ejer eller lejer af den adresse, der søges tilskud til, og at jeg ikke har kendskab til, at adressen er dækket med bredbånd (kablet eller fast trådløst) med hastigheder 100 Mbit/s download eller mere – eller forventes at blive det inden for de næste 3 år.”

Det er ikke tanken, at fuldmagtsgiver skal søge oplysninger ud over, hvad de kan slå op på Tjekditnet.dk. Formuleringen sigter alene på den situation, hvor fuldmagtsgiveren konkret har viden om forhold, som kan betyde, at adressen ikke er tilskudsberettiget, selvom det fremgår af styrelsens bredbåndskort. Formuleringen er indført for at understrege, at det er i strid med statsstøttereglerne, såfremt man ansøger eller modtager tilskud til en adresse, som allerede har en dækning, der overstiger hastighedsgrænsen i bekendtgørelsen.

”Jeg binder mig til at bidrage med” (Egenbetaling)
Den angivne beløb skal være entydigt. Der må således ikke være skrevet ”ca.”, ”højst” eller lignende, eller være angivet et interval fx 2.000-4.000 kr. Feltet må ikke være blankt, giver man ikke noget, skal der stå ”0”. Er feltet blankt eller forkert udfyldt, kan fuldmagten ikke accepteres.
Skriv beløbet tydeligt.

Dato
Datoen, hvor fuldmagten underskrives, skal være angivet. Hvis dato ikke fremgår, kan fuldmagten ikke accepteres.

Underskrift
Fuldmagten skal være underskrevet, hvis den ikke er det, kan fuldmagten ikke accepteres. 

Her kan du se et eksempel på en korrekt udfyldt fuldmagt.(Eksemplet er fra 2023, men gælder også for 2024).

Det er en fordel at indhente fuldmagterne tidligt i processen, og at administrator gennemgår og sikrer, at de er udfyldt korrekt. Det vil lette arbejdet både for jer og os. Læs mere under ”Trin 2 - Tjek betingelserne”. 

Det skal være klart for alle, der indgår i projektet, at der er en egenbetaling på minimum 2.000 kr. pr. adresse i gennemsnit. Husk at overveje fra starten, om I vil aftale at give mere end 2.000 kr. i gennemsnit pr. adresse for at få flere point. Det skal fremgå af fuldmagten, hvad den enkelte adresse giver i egenbetaling. Læs mere under ”Spørgsmål og svar”

Vær opmærksom på, at midlerne fra puljen tildeles efter syv objektive kriterier. I kan læse mere om kriterierne for tilskud (pointmodellen) med henblik på at optimere jeres projekt. Det kan have stor betydning for, om jeres projekt ender med at få tilskud eller ej, om I fra starten har været opmærksomme på at sammensætte projektet, så I får flest mulige point. 

 

 

 

I kan se på Bredbåndskortet, hvilke adresser som er tilskudsberettigede i jeres område. En gul eller orange prik angiver, at adressen er tilskudsberettiget. En adresse med orange prik kan både indgå i et projekt under den almindelige ordning eller søge som enkeltstående adresse under den særlige ordning. En hvid prik angiver, at adressen ikke er tilskudsberettiget (husk at zoome langt ind på kortet). Vær opmærksom på, at der kan være fejl på Bredbåndskortet. Hvis en adresse med gul eller orange prik på kortet allerede har adgang til bredbånd med hastigheder på mindst 100 Mbit/s via fastnet bredbånd eller mindst 600 Mbit/s via mobilt bredbånddownload, må styrelsen ikke give tilskud til adressen. Hvis en adresse allerede har dækning, vil styrelsen derfor være nødsaget til at fjerne den pågældende adresse fra projektet, selvom adressen har status som tilskudsberettiget på Bredbåndskortet.

Find ud af, hvor stort jeres projektområde skal være og tænk på, at projektet skal være attraktivt for bredbåndsudbyderne. Der skal mindst være to adresser og to personer i projektområdet og der er ingen øvre grænse for, hvor stort projektområdet må være.

I skal sikre jer, at projektområdet er geografisk sammenhængende. Med sammenhængende område forstås, at adresserne skal ligge i naturlig forlængelse af hinanden, og at der ikke må springes tilskudsberettigede adresser over i området (adresser med en gul eller orange prik). Der må dog gerne være langt mellem adresserne. Læs mere og se eksempler under ”Spørgsmål og svar”.

Det samlede antal tilskudsberettigede adresser i projektområdet kalder vi ”mulige adresser”. Jo flere af de mulige adresser, der søger tilskud, jo højere pointscore opnår jeres projekt.

Se videoen, om hvordan du danner et sammenhængende projektområde. 

 

Tag kontakt til kommunen og undersøg, om de vil støtte projektet økonomisk. Hør kommunen om de kender til andre projekter, det kunne være relevant at indgå i dialog med.

Kommunen behøver ikke at været partner i projektet for at kunne bidrage økonomisk. Hvis de ønsker at give deres tilsagn til et økonomisk bidrag til projektet, skal kommunen udfylde styrelsens formular "Tilsagn om tilskud fra kommune" . Se listen over kommunernes kontaktpersoner

Det kommunale bidrag kan ikke anvendes til egenbetaling fra den enkelte adresse.

Det er en forudsætning, at et projekt har været annonceret i 2024 i mindst 3 uger på styrelsens hjemmeside for at få tilskud fra Bredbåndspuljen.

Formålet er, at bredbåndsudbyderne kan orientere sig om projekterne og få mulighed for at give tilbud på et eller flere af projekterne.

Når I annoncerer jeres projekt, skal I angive antallet af adresser, der søger tilskud. Det vil sige, at I skal vælge det interval som antallet af adresser ligger inden for. I skal også angive kontakt oplysninger, herunder mail og telefonnummer, på den kontaktperson, som udbyderne kan kontakte for yderligere oplysninger om projektet. Oplysningerne vil fremgå på annonceringslisten som offentliggøres på styrelsens hjemmeside.

Jeres personoplysninger indgivet i forbindelse med annoncering til Bredbåndspuljen 2024 behandles i overensstemmelse med Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs politik for behandling af personoplysninger. I kan læse mere om styrelsens behandling af personoplysninger her.

I annoncerer projektet ved at udfylde skemaet til annoncering og trykke på ”Indsend annoncering”.

Skema til annoncering.

Der kan gå 2-3 dage fra I har indsendt annonceringen, til projektet vil fremgå af annonceringslisten på hjemmesiden. Dato for hvornår projektet er annonceret og annonceringsfristen vil fremgå af annonceringslisten, og styrelsen vil sikre, at kravet på de 3 ugers annoncering er overholdt.

Jeres projekt vil fremgå af annonceringslisten i hele perioden, fra I sender annonceringen frem til fristen for at indsende en ansøgning til Bredbåndspuljen. Det betyder, at I vil kunne modtage tilbud fra en udbyder også efter de 3 uger.

Fristen for at annoncere et projekt er den 23. september 2024.

Såfremt I har behov for at justere annonceringen, kan I rette henvendelse til styrelsen på bredbaandspuljen@sdfi.dk. Med mindre der er tale om bagatelrettelser, vil der være behov for, at styrelsen fjerner den oprindelige annoncering fra hjemmesiden, hvorefter I kan oprette en ny annoncering med en ny 3 ugers frist. Annonceringen kan ikke ændres, når fristen for at indsende en annoncering er udløbet,.

Der skal være en høj grad af identifikation mellem det projekt, der har været annonceret og det projekt, der efterfølgende søges tilskud til. Hvis der ikke er det, fx at der ikke er rimelig identifikation mellem antallet af adresser i det annoncerede projekt og antallet i det ansøgte projekt, kan styrelsen blive nødsaget til at afvise en ansøgning. Afgørelsen vil bero på en konkret vurdering af det samlede projekt.

I kan altid annoncere flere projekter, hvis I er i tvivl om antallet af adresser, men inden ansøgningsfristen må I beslutte, hvilket projekt I vil gå videre med. Selvom en adresse godt kan indgå i flere annoncerede projekter, kan den kun indgå i én ansøgning.

Først efter datoen, hvor annonceringen udløber - fremgår af annonceringslisten - må I vælge den udbyder, I ønsker at indgå aftale med. Styrelsen anbefaler, at I annoncerer i god tid, så I har god tid til at indgå den endelige aftale med en udbyder om projektet efter annonceringen.

Det er en forudsætning for at ansøge om tilskud, at I har fået et tilbud fra en udbyder og indgået en partnerskabsaftale. Læs mere om partnerskabsaftalen under ”Trin 7 - Vælg bredbåndsudbyder”

Hvis jeres annonceringsfrist nærmer sig, og I ikke har modtaget noget tilbud fra en udbyder, anbefaler vi, at I tager kontakt til relevante udbydere i jeres område og gør dem opmærksom på jeres projekt. På listen over bredbåndsudbydere, kan I se, hvilke udbydere, der har tilkendegivet interesse for Bredbåndpuljen.

Se listen over bredbåndsudbydernes kontaktpersoner

Efter projektet er annonceret, og fristen udløbet, er næste trin at vælge bredbåndsudbyder.

I må tidligst indgå aftale med en bredbåndsudbyder dagen efter den frist, I har sat for at modtage tilbud. Fristen fremgår af annonceringslisten.

I har måske modtaget et eller måske flere tilbud fra interesserede udbydere til jeres projekt, som I nu skal i dialog med for at få afklaret, hvilken udbyder I ønsker at indgå en aftale med.

Der er ikke krav om, at I skal tage det billigste tilbud, I kan frit vælge, hvilken udbyder I ønsker at fastlægge detaljerne med. Jeres valg kan være i forhold til hastigheder, pris, hvor hurtigt projektet kan gennemføres m.v. Men husk at jeres projekt vil få tildelt flere point i pointmodellen, jo billigere projektet er pr. adresse. Det vil derfor øge jeres muligheder for at få tilskud, hvis I vælger det billigste tilbud.

Den udbyder, I vælger at indgå endelig aftale med, udarbejder en partnerskabsaftale.

Se listen over bredbåndsudbydernes kontaktpersoner

Partnerskabsaftalen indgås typisk mellem sammenslutningen af borgere og virksomheder og bredbåndsudbyderen. Kommunen skal ikke fremgå af aftalen, hvis kommunen alene bidrager økonomisk til projektet. I partnerskabsaftalen bør de forskellige roller beskrives, og hvem der har ansvar for hvad, herunder hvem der ejer det færdigetablerede net.

I praksis vil det være bredbåndsudbyderen, der udarbejder partnerskabsaftalen, og som også udarbejder et detaljeret budget for projektet. De tilskudssøgende adresser i projektet skal betale mindst 2.000 kr. i gennemsnit pr. adresse. Et sponsorat til ansøgningen er også en mulighed. Det kan fx være et landsbylaug eller en nabo, der ønsker at bidrage økonomisk. Det skal fremgå af dokumentationen, hvem der giver sponsoratet, og hvor stort et beløb, der gives. Bredbåndsudbyderen skal også bidrage og med mindst 10.000 kr. pr. adresse. I partnerskabsaftalen skal det tillige oplyses, hvilken infrastruktur, der vil blive etableret og hvem, der bliver ejer af det etablerede net.

Se hvad en partnerskabsaftale i øvrigt kan indeholde

I forbindelse med indgåelse af aftalen, skal I være opmærksom på, om projektet har ”tilskyndelsesvirkning”. Styrelsen må nemlig kun give tilskud til adresser, som ellers ikke ville kunne have fået bredbånd på almindelige vilkår. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis der kun søges om et meget lille beløb i gennemsnit pr. adresse, er der måske ikke behov for tilskud fra det offentlige for at få etableret bredbånd på adresserne.

Det er kun sammenslutningen eller kommunen, der kan sende ansøgningen ind, og partnerskabsaftalen skal give sammenslutningens administrator eller kommunen fuldmagt til at indsende ansøgningen på partnerskabets vegne.

Partnerskabsaftalen skal vedlægges ansøgningen og være underskrevet af alle parter.

Det er ejeren af det etablerede net, der kan få tilskuddet udbetalt.

Ansøgning om tilskud skal sendes via styrelsens Tilskudsportal. Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2024 kl. 12.00.

Se videoen, om hvordan du sender din ansøgning via Tilskudsportalen. 

Tilskudsportalen er først åben for indsendelse af ansøgning fra den 3. september 2024.

Ansøgere skal bruge MitID til at logge sig på Tilskudsportalen og oprette sig som bruger. Det kan enten være en privat signatur, eller det kan være en medarbejdersignatur, hvis du fx repræsenterer en kommune, eller hvis sammenslutningen er registreret som en virksomhed (har et CVR-nummer).

Den person, som indsender projektets ansøgning via Tilskudsportalen, bliver projektets administrator. 

Styrelsen har udviklet en guide til brug af Tilskudsportalen. Guiden forklarer, hvordan I skal udfylde de forskellige felter, og hvad I skal være opmærksomme på undervejs. 

Læs guide til Tilskudsportalen. (kommer senere)

Følgende oplysninger skal fremgå af ansøgningen:

  • Hvem der er kontaktperson for projektet i forhold til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
  • Hvilke(n) kommune(r) projektet ligger i.
  • Navn på ejer af infrastrukturen
  • Projektets annonceringsnummer (#xxx-24). Nummeret fremgår af den e-mail kvittering, I fik, da projektet blev annonceret. Med angivelse af nummeret bekræfter I, at projektet har været annonceret i mindst tre uger på styrelsens hjemmeside, og at valget af bredbåndsudbyder er sket efter annonceringen.
  • Projektets start- og afslutningsdato, dvs. hvornår etableringen af nettet forventes påbegyndt, og hvornår etableringen af nettet er afsluttet. Fremgår af partnerskabsaftalen.
  • Liste over adresser der er med i projektet. Husk, at adresserne skal ligge i et geografisk sammenhængende område. Adresselisten dannes ved hjælp af styrelsens Bredbåndskort. Bemærk, at Bredbåndskortet ændres i løbet af ansøgningsperioden. I skal derfor sikre, at jeres adresseliste er i overensstemmelse med det senest opdaterede kort.
  • Partnerskabsaftalen mellem sammenslutningen, bredbåndsudbyderen og eventuelt kommunen vedlægges. 
  • Budget for projektet over de samlede tilskudsberettigede omkostninger, hvis det ikke indgår som en del af partnerskabsaftalen. 
  • Oversigt over, hvordan den samlede egenbetaling for adresserne vil blive finansieret. Benyt eventuelt adresselisten fra Bredbåndskortet ved at tilføje en ekstra kolonne til at angive de enkelte tilskudssøgende adressers individuelle egenbetaling (beløb som angivet i fuldmagten). 
  • Hvis kommunen bidrager økonomisk, vedlægges kommunens tilsagn om tilskud givet på styrelsens standardformular.
  • Fuldmagter fra alle ansøgende adresser. Fuldmagten skal være givet på styrelsens standardfuldmagt, som I finder under punkt 3 ”Saml opbakning lokalt…..” Fuldmagten bekræfter, at I må ansøge om tilskud på deres vegne, hvilken egenbetaling de bidrager med, samt at de er indforstået med at få etableret netadgang med forbindelsesstik i huset.
  • Der skal indtastes oplysninger om 1) den samlede pris for etableringen af nettet, jf. bredbåndsudbyderens budget, 2) den samlede egenbetaling inkl. moms for samtlige tilskudssøgende adresser (min. 2.000 kr. i gennemsnit pr. adresse), 3) eventuelt kommunalt tilskud og 4) det beløb bredbåndsudbyderen selv investerer i projektet. 

Udbyder skal inden ansøgningsfristen sørge for at have indsendt to standarderklæringer til styrelsen, hvor de bekræfter, at virksomheden ikke er kriseramt, og at selskabet har efterkommet eventuelt krav om tilbagebetaling af tilskud, herunder tilbagebetaling af tilskud, som Europa-Kommissionen har erklæret ulovlig og uforenelig med statsstøttereglerne.

Jeres personoplysninger indgivet på Tilskudsportalen i forbindelse med ansøgning til Bredbåndspuljen 2024 behandles i overensstemmelse med Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs politik for behandling af personoplysninger. I kan læse mere om styrelsens behandling af personoplysninger her.

Når ansøgningsfristen er udløbet, gennemgår vi ansøgningerne. 

Vi vil kontakte administrator, hvis der er spørgsmål til ansøgningen.

Hvis en ansøgning ikke indeholder de relevante oplysninger, eller der søges tilskud til ikke tilskudsberettigede adresser, kan ansøgningen afvises. Vi vil dog først kontakte projektet med henblik på afklaring af ansøgningen.

Hvis ansøgningen modtages efter ansøgningsfristen, vil ansøgningen som udgangspunkt blive afvist.

De modtagne ansøgninger bliver vurderet ud fra en objektiv pointmodel. Du kan læse mere om pointmodellen under ”Kriterier for tilskud (pointmodel)”. Når vi har behandlet samtlige ansøgninger, bliver ansøgningerne rangeret efter antallet af point, hvorefter puljens midler fordeles.

Der kan højest gives et tilskud på 125.000 kr. i gennemsnit pr. adresse.

Vi forventer at kunne udsende svar på ansøgningerne medio december.

De projekter, der modtager tilsagn om tilskud, der skal administrator indhente underskrifter fra bredbåndsudbyderen (partneren), hvorefter administrator på projektets vegne kan acceptere tilskuddet, som gøres via Tilskudsportalen. Herefter vil arbejdet med etablering af nettet kunne påbegyndes.

Spørgsmål og svar

Der skal være mere end én adresse for, at der kan være tale om et sammenhængende område, men der er ingen øvre grænse for, hvor stort området kan være. 

Hovedreglen er, at jeres område skal hænge sammen ved, at de veje, der er med i projektet, støder geografisk op til hinanden. Hvis projektet bruger trådløs teknologi, kan der tages adresser med, der ligger på veje, der ikke hænger direkte sammen med resten af projektområdet, men som ligger inden for antennens dækningsområde.

Der kan godt være lang fysisk afstand mellem de tilskudsberettigede adresser på vejen, selvom det er et samlet projekt. Det kan fx være, at der er tale om et tyndt befolket område. 

Det kan også være, at der er adresser, der ikke er tilskudsberettigede (hvide prikker), der ligger inden for projektområdet. Det er ok, men der kan ikke søges tilskud til at dække disse adresser, fordi de har dækning.

Alle tilskudsberettigede områder (de gule og orange prikker på kortet), der er inden for området, skal tælles med, når man tæller, hvor mange mulige adresser der er i projektet. Antallet af mulige adresser i jeres projekt skal bruges til at beregne, hvor høj jeres tilslutningsprocent er – altså hvor mange af dem, der kunne være med i projektet, der faktisk har valgt at gå med i projektet.

I må altså ikke definere jeres projektområde, så I fx springer husnumre midt på en vej over. Til gengæld må I gerne stoppe undervejs på en vej, så det kun er en del af en vej, der er med i projektområdet. 

Husk at tjekke Bredbåndskortet løbende, da det vil blive opdateret i forløbet. Adresser med orange prik, der søger tilskud efter den enkeltstående ordning og får tilskud, vil efterfølgende blive vist med en hvid prik på kortet, og har derfor ingen betydning i et muligt projektområde.

grafik

  • Lille prik betyder, at adressen ikke indgår i projektområdet.
  • Stor prik med lille sort prik inden i betyder, at adressen indgår i projektområdet og søger tilskud og
  • Stor prik med kryds betyder, at adressen indgår i projektområdet, men ikke søger tilskud.

 

Her kan I se nogle eksempler på, hvordan et sammenhængende område afgrænses

 

I skal lave en ny annoncering, som passer med det antal adresser, som I forventer, projektet kommer til at ende med at være. I annonceringen skal I vælge det interval, der passe med det nye antal adresser.

Hvis fristen for annoncering 19. september 2023 er overskredet, kan I ikke ændre antallet af adresser.

En mindre bagatelmæssig ændring i adresser kan muligvis godtages. Vi anbefaler jer at kontakte Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur for at høre nærmere, hvis I overvejer at tilføje adresser til et projekt efter annonceringsfristen.

Hvis I ansøger om tilskud til et projekt, som ikke stemmer overens med annoncering, kan SDFI blive nødt til at afvise jeres projekt på grund af manglende identifikation.

Det er en fordel få så mange adresser som muligt med i et projekt.

Først og fremmest er det nemmere for jer at få et tilbud fra en bredbåndsudbyder, og for bredbåndsudbyderen er det vigtigt at kunne lave en rentabel udrulning med et kundegrundlag fremover.

Omkostningerne pr. adresse bliver lavere, når der etableres flere adresser samtidigt. Det øger jeres muligheder for at få tilskud, jo lavere omkostninger pr. adresse jeres projekt har.

For hver ekstra adresse I har med i jeres projekt (op til 20 adresser), får projektet point, som øger muligheden for at få tilskud. Der gives lige mange point til projekter på 20 adresser og derover.

Ja, det kan man godt. Der skal altid betales minimum 2.000 kr. i gennemsnit pr. adresse i egenbetaling.

Det skal fremgå af fuldmagten, hvad den enkelte adresse bidrager med i egenbetaling.

Det kommer an på den aftale sammenslutningen laver med bredbåndsselskabet, om den enkelte deltager har risiko for at skulle betale mere end den egenbetaling, der aftales på forhånd. Erfaringen fra de tidligere runder viser, at mange selskaber er villige til at påtage sig risikoen fx for, at udrulningen evt. bliver dyrere end forventet. 

Vær i øvrigt opmærksom på, at bredbåndsselskaberne evt. vil betinge deres tilbud af, at alle eller en bestemt andel i projektet fx køber et abonnement i seks måneder, som er den maksimale bindingsperiode for forbrugeraftaler. 

Hvis der er tale om en ombygning af en eksisterende bygning, en grund hvor et hus rives ned og et nyt opføres, eller der på en grund (ikke nyudstykning) opføres et nyt hus, vil du kunne søge tilskud, hvis der ikke er adgang til mere end 30 Mbit/s download og/eller 5 Mbit/s upload på adressen.

Etablering af forbindelsen på adressen forudsætter dog, at huset er så færdigt, at der kan lægges kabel til bygningen og etableres et tilslutningsstik i huset. Det er ikke tilstrækkeligt, at bredbåndsforbindelsen etableres til skel.

Det vil ikke være muligt at søge støtte til nyudstykninger, hvor et samlet område byggemodnes på samme tidspunkt. Enkeltstående nyudstykninger kan dog også søge tilskud.

Hvis du ikke er enig med den dækning, som er registreret på din adresse på bredbåndskortet, skal du i første omgang tage fat i den udbyder, som har indberettet dækningen.

Du kan finde udbyderen via tjekditnet.dk.

Hos udbyderen kan du få afklaret dækningen og få hjælp til eventuelle tiltag, du kan gøre for at optimere dækningen på din adresse.

Hvis det viser sig, at udbyderen alligevel ikke kan levere den lovede dækning, kan du gøre indsigelse over dækningen via bredbåndskortet - vedlagt dokumentation.

Læs mere om hvordan du gør indsigelse

Det er kun adresser, der har adgang til maksimalt 30 Mbit/s download og/eller 5 Mbit/s upload, der er støtteberettigede.

Vær opmærksom på, at hastigheden vurderes ud fra det punkt, hvor forbindelsen kommer ind på adressen. Hvis du ikke har et godt trådløst netværk indendørs, eller dine kabler i huset er dårlige, kan det have betydning for den hastighed, du oplever.

Kortlægningen er baseret på de seneste oplysninger SDFI har fået fra bredbåndsudbyderne om deres dækning. Der kan dog stadig være fejl i oplysningerne i kortlægningen.

 tjekditnet.dk kan du slå din adresse op og få et indtryk af, hvilke oplysninger styrelsen har om dækningen på din adresse. Oplysningerne til kortlægning til Bredbåndspuljen kan dog være opdateret siden sidste ændring af tjekditnet.dk. 

Hvis du mener, at oplysningerne om din adresse er forkerte, kan du gøre indsigelse ved at bruge funktionen på Bredbåndskortet. Det kan fx være, hvis bygningen bør fjernes fra listen, eller hvis du mener, at adressen bør være tilskudsberettiget.

En adresser kan ikke fjernes fra kortet alene, fordi den for nuværende er ubeboet. Det gælder også, selvom adressen måske har været ubeboet gennem en årrække.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan dog i særlige tilfælde, hvor det dokumenteres, at en adresse er ubeboelig (fx et sammenfaldet eller nedbrændt hus) fjerne adressen fra kortet. Styrelsen foretager en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis I vil gøre indsigelse over en ubeboelig adresse, skal I derfor fremsende billeddokumentation, som klart viser boligens stand.

I skal samtidigt være opmærksomme på, at det kun er ejeren af boligen selv, som kan give tilladelse til, at adressen udgår som tilskudsberettiget på grund af boligens stand. Indsigelsen skal derfor enten fremsendes af ejeren selv eller vedlægges en underskrevet erklæring fra ejeren om, at boligen er ubeboelig, og at ejeren er indforstået med, at adressen ikke længere er tilskudsberettiget.

I kan hente skabelon til en sådan erklæring fra ejeren her:

Ejererklæring

Det kan være forskel på, hvad bredbåndsselskaberne har af præferencer for fx i forhold til projektets størrelse eller placering i landet, før projektet er interessant for selskabet at give tilbud på. Det er en god idé ikke at vente, til fristen for annoncering er udløbet, før man tager en dialog med selskaberne om, hvordan man gør projektet mest muligt attraktivt.

Hvis man ikke modtager tilbud, så kan man overveje følgende:

  • Er der for få deltagere i projektet? Her kan I overveje, om man kan tage fx hele oplandet rundt om en by eller mellem landsbyer med, selvom det betyder, at projektområdet bliver geografisk stort. Vær opmærksom på, at projektet skal genannonceres, hvis størrelsen ændres væsentligt.
  • Hvad siger bredbåndsselskaberne? Tag fat i selskabernes kontaktpersoner for at høre, om de blot ikke har været opmærksomme på projektet, eller om det skal justeres for at blive attraktivt for dem. Se Liste over kontaktpersoner

Man skal søge om det beløb, som projektet har brug for fra Bredbåndspuljen, for at projektets budget hænger sammen.

Det er dog sådan, at tilskud der gives fra Bredbåndspuljen, skal opfylde kravene i EU-kommissionens gruppefritagelsesforordning. SDFI må kun give tilskud til adresser, som ellers ikke ville have fået bredbånd. Det indebærer blandt andet, at hvis tilskuddet ikke er nødvendigt for, at projektet bliver gennemført, vil det være i strid med gruppefritagelsesforordningen, hvis SDFI giver tilsagn om tilskud.

Det vil komme an på en konkret vurdering af projektets budget, om et projekt kan gennemføres uden tilskud. En god tommelfingerregel er, at hvis der kun søges om et meget lavt beløb i gennemsnit pr. adresse, bør I afklare, om der overhovedet er behov for tilskud fra det offentlige for at komme i mål med projektet.

Det betyder også, at hvis det viser sig, at tildeling af støtte er sket i strid med gruppefritagelsesforordningen, kan tilskuddet bortfalde eller kræves tilbagebetalt.

I er velkommen til at kontakte SDFI, hvis man har brug for yderligere vejledning.

Nej, hvis du har en udbudt hastighed på mere end 30/5 Mbit/s kan du ikke søge tilskud, uanset at bredbåndskortet viser en anden status for din adresse.

Hvis det viser sig, at en adresse allerede har dækning på mere end 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload, og indgår som tilskudssøgende adresse i et projekt, kan SDFI være nødsaget til at fjerne den pågældende adresse fra projektet.

SDFI’s kortlægning til Bredbåndspuljen bliver udarbejdet på baggrund af indberetninger om dækning fra alle danske udbydere, som SDFI kender til. Vi gør alt, hvad vi kan, for at bredbåndskortet er så retvisende som muligt. Det sker desværre, at der er fejl i indberetningerne, ligesom det sker, at vi slet ikke får en indberetning.

 

 

 

 

Projekter skal som udgangspunkt gennemføres, som det er beskrevet i ansøgningen og tilsagnet om tilskud. Det er dog muligt at ansøge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur om at ændre dele af projektet. Der skal være tale om mindre ændringer, der ligger inden for projektets formål og overordnede beskrivelse. Projektets formål forstås som gennemførelse af det ansøgte projekt.

Det vil fx være muligt at justere, hvilke adresser der medtages. Det er ikke muligt at øge antallet af adresser, der søges tilskud til, fordi tilskudsbeløbet ikke kan øges, efter tilsagnet er givet, men hvis der falder nogen projektdeltagere fra, vil de som udgangspunkt kunne erstattes af andre tilskudsberettigede adresser. Der skal fortsat være tale om det samme sammenhængende område. 

Ønsket om ændring kan ikke forventes godkendt, hvis ændringen betyder, at projektet ikke ville have fået tilsagn om tilskud oprindeligt. Selv hvis en ændring kan godkendes, kan det føre til, at tilskuddet begrænses i forhold til det tilsagn, projektet havde fået. Det gælder fx, hvis der kommer færre adresser.

Ønsket om ændringen skal sendes til styrelsen hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at I ikke kan vente med at sende ønsker om ændring, til projektet er afsluttet. Hvis projekter ikke gennemføres som aftalt, og hvis styrelsen ikke kan godkende en ændring, kan tilskuddet falde helt eller delvist bort.

De oplysninger, som sammenslutningen indhenter, er almindelige personoplysninger. Det betyder, at sammenslutningen skal sikre sig at følgende principper er overholdt:

  • Hjemmel: Man skal have en lovlig grund – kaldet hjemmel – til at behandle personoplysninger. I skal derfor have samtykke fra de personer, som I indhenter oplysninger fra.
  • Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed: I skal altid overholde reglerne for behandling af personoplysninger. Dette sker bl.a. ved at overholde oplysningspligten. Det behøver ikke, at være en lang og juridisk kompliceret tekst, men det er vigtigt, at de nedenstående punkter alle er med. For inspiration kan også henvises til Datatilsynets vejledninger.
  • Formålsbegrænsning: Man må kun behandle personoplysninger, hvis man har et klart og sagligt formål. Det at indhente fuldmagter og andre relevante oplysninger til brug for en ansøgning til bredbåndspuljen er et klart og sagligt formål.
  • Dataminimering: I må ikke behandle flere oplysninger end nødvendigt. Det er derfor vigtigt, at i ikke indhenter andre oplysninger end dem, som er stillet krav om. Undgå f.eks. at indhente cpr-numre, som er personfølsomme oplysninger. Der er derfor skrappere krav til indhentelse og opbevaring af cpr-numre.
  • Rigtighed: De oplysninger, I behandler, skal altid være korrekte og ajourførte. I skal derfor løbende rette og/eller slette oplysninger, som er forkerte.
  • Opbevaringsbegrænsning: I skal slette eller anonymisere personoplysninger, når det ikke længere er nødvendigt for jer at have dem. I skal derfor altid vurdere, hvor længe det er nødvendigt og relevant at I opbevarer personoplysninger.
  • Integritet og fortrolighed: I skal sikre og beskytte de personoplysninger, I har mod uautoriseret og ulovlig behandling. I skal også sikre, at personoplysninger ikke går tabt eller bliver ødelagt. Sørg fx for, at I opbevarer personoplysninger et sted, der kræver adgangskode. Det gælder både på pc, mobile enheder eller på nettet.

Samtykke:

  • Efter reglerne i databeskyttelsesforordningen skal der indhentes et samtykke fra den enkelte person, for at man må opbevare og behandle oplysninger om personen. Der er ingen formkrav til indhentelsen af et samtykke, det kan ske både skriftligt og mundtligt. Det er dog op til den dataansvarlige (jer) at kunne bevise, at et samtykke er korrekt afgivet. Et samtykke skal ligeledes afgives frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt. Dette betyder at der ikke må være tvivl om, at samtykket er afgivet til netop det indsamlede formål. Der skal ligeledes oplyses om, at et samtykke kan trækkes tilbage, og dette kan gøres på samme måde som det er afgivet på.

Oplysningspligten:

  • Oplysningspligten skal overholdes fra det tidspunkt, hvor man indsamler oplysningerne hos den pågældende. Det anbefales at dette gøres skriftligt. Ved at iagttage oplysningspligten over for en den person, som man har registreret oplysninger om, overholder man ligeledes en række af de ovennævnte principper. Oplysningspligten betyder, at man oplyser den registrerede om følgende:
  • Hvilken identitet, som den dataansvarlige har, herunder kontaktoplysninger.
  • Hvilke formål samt retsgrundlaget for behandlingen, se ovenstående for svar på dette.
  • Du skal ligeledes oplyse om hvorvidt personoplysningerne skal videregives til andre end dig, f.eks. hvis de skal videregives til Energistyrelsen. 
  • Hvor lang tid du skal opbevare oplysninger eller hvis der ikke kan gives et præcist svar for dette, så et svar på de kriterier, som lægger til grund for vurderingen.

For at overholde ovennævnte principper, skal der således også oplyses om, at den registrerede har ret til at anmode om indsigt i de oplysninger, som behandles om vedkommende og man har ret til at få dem berigtiget eller slettet, hvis disse er urigtige. Man skal ligeledes oplyse om, at den registrerede har ret til at indgive en klage over behandlingen til Datatilsynet.   

Korte råd:

Det er vigtigt, at I overholder de forpligtelser, som er nævnt i ovenstående. Dette gøres blandt andet ved at overholde oplysningspligten, samt at være sikker på, at man har indhentet samtykke på en korrekt måde.

 

 

 

Jane Patzy Ørum
AC-medarbejder
Christine Pallesen
Fuldmægtig