Resultatet af bredbåndspuljerne

99 projekter har fået tilsagn om fuldt tilskud fra Bredbåndspuljen 2020.  Det betyder, at 5.007 adresser fordelt på 40 kommuner rundt om i landet står til at få adgang til lynhurtigt internet med tilskud fra puljen. Derudover er der givet tilsagn om delvist tilskud til et projekt med 37 adresser.

For at opnå tilsagn om fuldt tilskud skulle man have en score på mindst 67,03 point.

Læs pressemeddelelsen om resultatet af Bredbåndspuljen 2020

Materiale

• Faktaark om fordelingen af midler fra Bredbåndspuljen 2020
• Resultat fordelt på kommuner
• Oversigtskort med information om de enkelte projekter (Google maps)
• Liste over adresser med tilskud fra Bredbåndspuljen 2020
• Oversigt over pointfordelingen til Bredbåndspuljen 2020

Resultatet af bredbåndspuljen 2019

115 projekter har fået tilsagn om tilskud fra bredbåndspuljen 2019. Det betyder, at 3585 adresser fordelt på 36 kommuner fordelt rundt om i landet får lynhurtigt internet. Læs nyheden på kefm.dk

For at opnå tilskud skulle man have en score på mindst 51,32 point.

Materiale:

• Faktaark om fordelingen af midler fra bredbåndspuljen 2019
• Resultatet fordelt på kommuner
• Oversigtskort med information om de enkelte projekter
• Liste over adresser med tilskud fra Bredbåndspuljen 2019
• Oversigt over pointfordelingen til bredbåndspuljen 2019.

Læs pressemeddelelsen på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside. [Link til siden]

I den finanslovsaftale, der blev indgået den 2. december 2019, blev det vedtaget at afsætte 100 mio. kr. til bredbåndspuljen i 2020.

Der vil derfor være mulighed for at søge tilskud fra bredbåndspuljen igen i 2020.

Resultatet for 2018-puljen foreligger nu. 91 projekter har fået tilsagn om fuldt tilskud fra puljen. Det betyder, at 4602 adresser fordelt på 39 kommuner fordelt rundt om i landet får lynhurtigt internet.

Derudover er der givet tilsagn om delvist tilskud til nr. 92 på ranglisten, som har fået tilbudt det beløb, som var tilbage i puljen.

For at opnå fuldt tilskud skulle man have en score på mindst 61,29 point.

Materiale:

• Faktaark om fordelingen af midler fra bredbåndspuljen 2018
• Resultat fordelt på kommuner
• Kort med fordelingen på regioner
• Oversigtskort med information om de enkelte projekter
• Liste over adresser med tilskud fra Bredbåndspuljen 2018
• Oversigt over pointfordelingen til bredbåndspuljen 2018

Læs pressemeddelelsen på Energi-; Forsynings-, og Klimaministeriets hjemmeside

Bredbånddækningen kan nu blive forbedret 31 steder rundt om i landet efter, at Energistyrelsen har givet tilsagn om støtte til projekterne med 80 mio. kr. fra Bredbåndspuljen. Bredbåndspuljen på i alt 200 mio. kr. er en del af regeringens aftale om ”Vækst og udvikling i hele Danmark”. I 2017-2019 er der afsat 40 mio. kr. hvert år.

Der er stor spredning i projekterne, når det gælder antallet af adresser og de enkelte projekters størrelse. Det ansøgte beløb varierer fra 122.000 kr. til 6,4 mio. kr. i de enkelte projekter. Der er kommunal medfinansiering fra 10 kommuner og i 17 projekter, og den samlede kommunale medfinansiering udgør ca. 2,7 mio. kr.

Den samlede egenfinansiering fra sammenslutninger af borger og virksomheder er på ca. 12,2 mio. kr. inkl. moms. Egenfinansieringen varierer fra 2.000 kr. pr. adresse til 15.000 kr. inkl. moms pr. adresse i de enkelte projekter.

Der er ni forskellige teleskaber med i partnerskaberne.

Når de lokale partnerskaber har accepteret tilsagnet fra Energistyrelsen, kan teleselskaberne gå i gang med at udrulle bredbånd. Næste ansøgningsrunde vil blive sat i gang inden udgangen af 1. kvartal 2017.

Energistyrelsen vil afholde lokale workshops for de ansøgere, som modtager afslag på støtte i første ansøgningsrunde med henblik på at hjælpe dem videre. Afviste ansøgere i 2016-runden kan søge igen i 2017, men med en ny ansøgning.

Materiale

Faktaark om fordeling af midler fra bredbåndspuljen i 2016

Oversigt over fordelingen af bredbåndspuljen 2016

Kort over fordelingen af adresser pr. projekt

Liste over adresser med tilskud fra Bredbåndspuljen 2016

Oversigt over pointfordelingen til bredbåndspuljen 2016

Evalueringen omhandler for det første, om bredbåndspuljen har haft en dårlig effekt på konkurrencen på bredbåndsmarkedet, herunder om den har givet anledning til en opbremsning i bredbåndsselskabernes investeringer. For det andet kommer evalueringen med bud på, hvordan puljen kan målrettes mere mod tyndt befolkede områder.

Regeringens oplæg til nye rammer for bredbåndspuljen indgår i det teleudspil, som er offentliggjort den 5. marts 2018. Oplægget kan findes her.

I udspillet lægger regeringen bl.a. op til at tilføre 60 mio. kr. ekstra til bredbåndspuljen i 2018, så der bliver 100 mio. kr. i årets pulje. Regeringen lægger også op til, at der på finansloven for 2019 skal findes yderligere midler til bredbåndspuljen, så den både kan forøges og forlænges til efter 2019.

Bredbåndspuljens konkurrencepåvirkning

Energistyrelsen konkluderer, at der ikke umiddelbart er nogen indikation på, at teleudbyderne generelt udsætter eller neddrosler deres kommercielle aktiviteter på grund af bredbåndspuljen. Der kan dog overvejes enkelte tiltag for at skærpe konkurrencen. Der peges konkret på følgende forhold:

1. Øget dialog med små udbydere af fast trådløst bredbånd, om hvordan deres nuværende og kommende dækning lettest og bedst kan afspejles i kortlægningen til bredbåndspuljen.
2. Dialog med telebranchen om, hvorvidt dækningen med mobilt bredbånd kan indgå i kortlægningen til puljen.
3. Niveauet for mindste egenbetaling pr. adresse ændres fra 2.000 kr. til fx 4.000 kr. for at sikre mulighederne for kommerciel udrulning af kosteffektive tekniske løsninger som fast trådløst bredbånd.
4. Drøftelse med Europa-Kommissionen for at undersøge mulighederne for at få godkendt justeringer af bredbåndspuljen, herunder særligt kravene til åben engrosadgang, hvis der søges almindelig godkendelse.

Fokusering af bredbåndspuljen mod tyndt befolkede områder

Det er Energistyrelsens samlede vurdering, at man kan gennemføre forskellige justeringer af rammerne for bredbåndspuljen med henblik på at fokusere puljen mere mod tyndt befolkede områder. Styrelsen peger på følgende forhold til overvejelse i de politiske drøftelser om bredbåndspuljens fremtid:

1. Byzoneadresser i bykommuner kan udelukkes fra at kunne modtage tilskud. Det vil reducere antallet af tilskudsberettigede adresser med godt 30.000 adresser.
2. Grænsen for maksimale point for kriteriet om projektets størrelse kan nedsættes fra 100 adresser til 50 adresser, og vægtning kan nedsættes fra 20 pct. til 10 pct.
3. Kriteriet om andel af egenbetaling kan ændres til at vedrøre faste beløb i stedet for, at det opgøres som en andel af omkostningerne. Maksimum-point kan sættes ved en gennemsnitlig ekstra egenbetaling på 10.000 kr. pr. deltagende adresse.
4. Der kan tilføjes et nyt kriterie, som giver ekstra point for andelen af adresser i land- og yderkommunernes landzoner, der deltager i et projekt. Dermed gives ekstra vægt til godt 80.000 adresser i tyndtbefolkede områder.
5. Grænsen for maksimalt, gennemsnitligt tilskud på 70.000 kr. kan fjernes. I stedet kan der indføres en grænse for støtteintensitet på 2/3 af projektets omkostninger fra bredbåndspuljens side. Det vil sige, at mindst 1/3 af projektets omkostninger skal stamme fra de lokale borgere og virksomheder, bredbåndsselskabet og/eller kommunen.

Evaluering af bredbåndspuljen 2016-2017 – Opsamling

Bilag 1 – Bredbåndspuljens konkurrencepåvirkning

Bilag 2 – Fokusering af bredbåndspuljen mod tyndt befolkede områder

Bilag 3 – Bredbåndspuljen: Nøgletal 2016-2017

Bilag 4 – Opsummering af fokusgruppeinterviews

Bilag 5 – Opsummering af peer review af rapport om puljens konkurrencepåvirkning

Bilag 6 – Opsummering af væsentligste input fra høring