Radio, TV og trådløse mikrofoner

Information om radio og tv

Hvis du vil udsende radio eller tv-broadcast via antenne, skal du have både en programtilladelse og en frekvenstilladelse.

Hvis du ønsker at ansøge om en tilladelse til at anvende frekvenser til lokalradio eller -tv, skal du først have en tilladelse til at udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet. En sådan tilladelse får du hos Radio- og tv-nævnet. Dette gælder også, selvom der er tale om en midlertidig tilladelse f.eks. til en festival eller et kræmmermarked.

Det er muligt, at SDFI er nødt til at foretage en koordinering af frekvensanvendelsen med vores nabolande, inden styrelsen kan udstede en frekvenstilladelse til lokalradio og -tv. Ved en koordinering med nabolandene sikrer styrelsen, at f.eks. en lokalradio i Danmark ikke kommer til at forstyrre en lokalradio i Sverige og omvendt. De tekniske vilkår i frekvenstilladelsen vil tage højde for dette.

Sagsbehandlingstiden vil sædvanligvis være mellem 3 og 6 måneder for udstedelse af frekvenstilladelsen, hvis der er behov for, at SDFI foretager en koordinering af frekvensanvendelsen med vores nabolande.

Læs mere på Radio- og tv-nævnets hjemmeside.

En frekvenstilladelse til lokalradio- eller tv er som udgangspunkt gyldig, så længe der foreligger en tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.

Programtilladelse

Programtilladelser udstedes af Radio- og tv-nævnet. Undtagelsen er for DR og TV2, hvor programtilladelsen fremgår direkte af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Frekvenstilladelse til radio og tv

På baggrund af programtilladelsen udsteder styrelsen den relevante frekvenstilladelse. En frekvenstilladelse giver tilladelse til at anvende en bestemt frekvens til udsendelsen af radio eller tv. Styrelsen sikrer, at der ikke udstedes tilladelse til at bruge frekvenser, der vil forstyrre anden frekvensanvendelse i Danmark eller i Danmarks nabolande.

Regler om frekvenstilladelser til radio og tv findes i frekvensloven, særligt i lovens kapitel 7, §§ 34-38.

Desuden gælder der særlige bestemmelser for frekvenser, som i bekendtgørelse om frekvensplanen er afsat til radio- og tv-formål.

Sådan ansøger du om en frekvenstilladelse

FM-radio

FM er en teknologi til at udsende lyd over radiobølger. De fleste radiomodtagere kan modtage FM-radio, som i Danmark udsendes på frekvenser fra 87,5 til 108 MHz (megahertz).

Landsdækkende sendenet

En FM-sender har en begrænset rækkevidde, og en enkelt sender kan ikke høres i hele Danmark. Derfor er der lavet sendenet, hvor mange store FM-sendere udsender det samme radioprogram, så det kan høres i et større område.

I Danmark findes der seks FM-sendenet, hvoraf fire dækker hele landet og de to øvrige dækker en væsentlig del. Tre af de landsdækkende net bruges af DR, som benytter dem til udsendelse af henholdsvis P1/P2 (som skiftes til at sende på ét net), P3 og P4. Derudover udsendes Radio 4 på et landsdækkende net, mens Nova FM og Radio 100 udsendes på net, der dækker en væsentlig del.

Lokalradioer

En lokalradiosender må ikke sende lige så kraftigt som senderne i et landsdækkende net, og de er som udgangspunkt enkeltstående og ikke koblet sammen i sendenet. Derfor kan en lokalradiostation kun høres i et begrænset område nogle kilometer fra senderen.

Tit vælger ejerne af lokalradiosendere dog at sende samme program fra flere sendere og opretter på den måde deres eget sendenet, som kan dække et større geografisk område.

Midlertidige radiostationer

Midlertidige FM-radiostationer kan, ligesom lokalradioer, kun høres i et begrænset område. De kan f.eks. bruges til festivaler og lejrarrangementer.

Tilladelse til at udsende FM-radio

For at sende FM-radio skal du have både en programtilladelse og en frekvenstilladelse. Det gælder også midlertidige radiostationer. 

Sådan ansøger du om en frekvenstilladelse

AM

AM-radio i Danmark udsendes på langbølgebåndet, hvor DR’s radiosender i Kalundborg transmitterer på 243 kHz. Langbølgeradio har meget stor rækkevidde, og DR’s langbølgeradio kan derfor modtages i hele Danmark og en stor del af Nordeuropa.

Yderligere information

Af pdf-filerne herunder fremgår frekvensanvendelsen af DR's AM radiosender samt de seks jordbaserede FM-sendenet. 

DAB

DAB (Digital Audio Broadcasting) er en digital teknologi til radiotransmission, hvor adskillige programmer kan sendes samlet i ét sendenet. I Danmark er der tre DAB-sendenet, der hver dækker næsten hele landet:

  • DAB-sendenet 1 er ikke regionaliseret, dvs. at indholdet er det samme i hele Danmark.
  • DAB-sendenet 2 er delt op i tre regioner, hhv. nordlige Jylland, sydlige Jylland og øerne.
  • DAB-sendenet 3 er delt op i 13 regioner.

Fra den 1. oktober 2017 udsendes DAB alene i DAB+-format. Se mere på: MereRadio.dk.

Her kan du finde en liste over de frekvenskanaler, der benyttes til landsdækkende tv i Danmark.

Danmark er opdelt i 13 områder til udsendelse af tv med hver deres tildelte tv-kanaler. Denne opdeling blev etableret på baggrund af politiske aftaler om digitalt tv og internationale aftaler forud for lukning af udsendelse af analogt tv i 2009. 

Oversigtskort

tv-frekvenser

Du kan også hente disse 13 områder ned som filer i KML-format. KML-filer kan f.eks. uden videre åbnes i programmet Google Earth, hvis du har dette installeret på din computer.

De 13 områder i 13 KML-filer (zip-fil)

MUX

De danske antenne-tv-sendenet (MUX) anvender følgende kanalplan, der har været i brug siden den 16. juni 2020.

Område TV2 reg. MUX1
(DR)		 MUX2
(Boxer)		 MUX3
(Boxer)		 MUX4
(Boxer)		 MUX5
(Boxer)
TOL-NIB Nord 39 37 35 29 26
THI Midt-Vest 31 22 21 45 27
VID Midt-Vest 48 47 42 34 23
VIB Midt-Vest 38 28 21 45 27
HAD-AAR Østjylland 24 44 36 46 26
HED Syd 41 43 36 46 30
VAR Syd 41 32 33 34 23
AAB Syd 40 32 22 25 30
TOM-SVE Fyn 35 37 22 25 30
VOR-NAK Øst 34 48 38 42 31
JYD Øst 34 48 23 42 31
KOE Lorry 40 33 23 42 31
ROE Bornholm 40 33 39 32 45
Læsø Nord 34 33 42 23 48
Anholt Østjylland 41 27 22 43 30

 

Hvilke frekvenser dækker disse kanaler over

Tekniske karakteristika for de enkelte tv-sendere (DR, MUX1)

Tekniske karakteristika for de enkelte tv-sendere (Boxer, MUX2-5)

Eksterne links

Spørgsmål om sendenettene, herunder om dækning, senderantenneoplysninger, programmer m.v., kan rettes til de to udbydere af landsdækkende tv, DR og Boxer. 

  • DR sender på MUX 1
  • Boxer TV er udpeget til gatekeeper på MUX 2 til 5

Alle antenne-tv signaler i Danmark er siden 1. november 2009 blevet udsendt digitalt.

I takt med de teknologiske fremskridt bliver der også udviklet forbedrede teknologier til at komprimere og udsende digitalt tv. Men for at kunne anvende dem, skal modtageudstyret understøtte teknologierne. Når tv-udbyderne tager nye teknologier i brug, kan det derfor være nødvendigt at købe et nyt fjernsyn eller at sætte en ny modtagerboks til det gamle fjernsyn. 

Sendestandarder

Da digitalt tv blev indført i Danmark i 2009, blev det udsendt med sendestandarden DVB-T (Digital Video Broadcasting – Terrestial). Siden da er der udviklet en forbedret sendestandard, kaldet DVB-T2. DVB-T2 er mere robust end DVB-T, så signalet fra de samme tv-sendere kan f.eks. enten dække et større område, få plads til flere programmer, eller billedkvaliteten af de eksisterende programmer kan forbedres.

Siden den 2. juni 2020 sender både DR og Boxer med DVB-T2.

Komprimeringsformater

Indpakket i hvert tv-signal (også kaldet MUX, multiplex) fra DR og Boxer ligger en række tv-programmer. For at få plads til så mange programmer som muligt og i så god kvalitet som muligt, er hvert tv-program komprimeret.

Ved introduktionen i 2009 blev alle programmer komprimeret i MPEG2-formatet, men i 2012 skiftede DIGI-TV (der sender DR’s programmer) fra MPEG2 til MPEG4, som kan levere samme billedkvalitet som MPEG2 ved halvt så stor bitrate - eller alternativt levere bedre kvalitet ved samme bitrate.

I april 2013 blev komprimeringsformatet HEVC (High Efficiency Video Codec) færdigstandardiseret. Dette format lover en tilsvarende forbedring ift. MPEG4: Flere programmer ved samme kvalitet eller bedre kvalitet for det samme antal programmer. HEVC bliver allerede benyttet af en del streaming-tjenester som for eksempel Netflix, men det er endnu uvist, hvornår HEVC vil blive taget i brug til antenne-tv i Danmark.

Modtageudstyr

For at kunne modtage antenne-tv-signaler skal du have en digital tv-modtager enten som en separat boks eller indbygget i fjernsynet. Alle nyere tv har en indbygget modtager, der kan modtage DVB-T2-signaler, og som kan afkode programmer i MPEG4-formater. Spørg i butikken for at være sikker. Mange nye fjernsyn kan også modtage DVB-T2-signaler og afkode HEVC.

For at kunne se Boxers betalingsprogrammer, skal modtageren desuden have et CI+ kortlæsermodul, hvor du kan indsætte et nøglekort fra Boxer.

Frekvensbåndene 2010-2110 MHz  og 2200-2290 MHz er afsat til brug for video- og audiotransmission. Anvendelsen er opdelt således:

Videotransmission 2010-2110 MHz og 2200-2280 MHz.

Audiotransmission 2280-2290 MHz

Det kræver tilladelse at anvende frekvenserne, og tilladelsen vil omfatte samtlige frekvenser til henholdsvis audio- eller videotransmission. Det betyder, at frekvenserne deles med andre brugere, som også har fået tilladelse.

Tilladelser vil blive udstedt med en maksimal sendeeffekt på 5 W for at sikre, at så mange brugere som muligt kan anvende frekvenserne, uden at der opstår unødvendige forstyrrelser mellem brugerne.

Se kanalplanen for videotransmission i frekvensbåndene 2010-2110 MHz og 2200-2280 MHz samt for audiotransmission i frekvensbåndet 2280-2290 MHz.

Trådløse mikrofoner

Det er muligt at anvende trådløse mikrofoner (også kendt som PMSE) tilladelsesfrit i en række forskellige frekvensbånd.

Under de forskellige punkter nedenfor kan du læse mere om de forskellige muligheder og de tilhørende regler.

I dag er der følgende frekvensressourcer til rådighed for trådløse mikrofonanlæg, herunder anlæg til brug for hørehæmmede:

Frekvensbånd [MHz]

Maksimal

sendeeffekt

[mW e.r.p.]

Maksimal

båndbredde [kHz]

 Bemærkninger
32-39,4 2 50 Kun bestemte frekvenser i båndet må benyttes.
138,250-142,070 50 200 Kun bestemte frekvenser i båndet må benyttes.
169,4000-169,5875 500 50 Radioanlæg til brug for hørehæmmede.
169,8250-173,9625 10 50

Radioanlæg til brug for hørehæmmede.

Kun bestemte frekvenser i båndet må benyttes.
174-216 50    
180,5-222,5 2 50

Radioanlæg til brug for hørehæmmede.

Kun bestemte frekvenser i båndet må benyttes.
470-695 50 200 Kun "white spaces" må anvendes.
695-703 60 200  
821-832 se tabel 1 i 00 025 200  
863-865 10 200  
1785-1804,8 10 200  

 

Frekvenserne i listen kan anvendes tilladelsesfrit. Man kan finde flere oplysninger om de tekniske vilkår i radiogrænseflade 00 025 jf. bekendtgørelse om radiogrænseflader.

De angivne frekvensområder er båndgrænser, centerfrekvensen for et 200 kHz bredt mikrofonsignal skal således ligge 100 kHz inden for de angivne båndgrænser.

Derudover findes der mikrofoner, der anvender hhv. ISM-frekvensbåndet 2400-2483,5 MHz eller DECT-frekvenserne 1880-1900 MHz, der ikke er omfattet af radiogrænseflade 00 025, der specifikt omhandler frekvensbånd til trådløse mikrofoner.

Dit behov afgør, hvilket frekvensområde og hvilket udstyr du vil få mest ud af som bruger af trådløse mikrofoner inkl. radioanlæg til brug for hørehæmmede. Her kan du se, hvad der er smartest for dig alt efter, hvilken type bruger du er.

Findes der frekvenser, som jeg kan bruge i al fremtid?

Frekvenser, der er i dag er afsat til specifikke formål som f.eks. til trådløse mikrofoner, kan med tiden skulle bruges til andre formål. Dette kan f.eks. skyldes teknologiske fremskridt eller ændrede behov i samfundet.

Der findes således ikke nogen frekvenser, som du med garanti kan anvende til trådløse mikrofoner i al fremtid.

Hvilke frekvenser er særligt velegnede til mit behov?

På denne side kan du se, hvilke frekvenser der er særligt velegnede til de forskellige anvendelsesområder. Samtidig kan du se, om der på nuværende tidspunkt er planlagt fremtidige ændringer i, hvordan du fremover må anvende frekvenserne.

1. Anvendelse af et par enkelte mikrofoner på et fast sted

(for teleslynger se pkt. 4)

Typisk bruger: Kirker, forsamlingshuse, sportshaller, foreninger, mødelokaler og lignende.

Velegnede frekvenser:

821-832 MHz:

  • Kan anvendes i hele Danmark.
  • Ingen planlagte ændringer.

863-865 MHz:

  • Kan anvendes i hele Danmark.
  • Ingen planlagte ændringer.

2400-2483,5 MHz:

  • Kan anvendes i hele Danmark.
  • Ingen planlagte ændringer.
  • NB: Anvendes også intensivt til trådløse netværk og lignende, så der er risiko for, at mikrofonudstyret kan blive forstyrret af trådløse netværk (WiFi).

2. Anvendelse af mange mikrofoner på samme sted

Typisk bruger: Teaterforestillinger, tv-produktioner, festivaler, konferencer, store koncerter og lignende.

Velegnede frekvenser:

470-695 MHz:

  • Mere end 80 MHz til rådighed i alle dele af Danmark.
  • Hvilke frekvenser, der lovligt kan bruges, afhænger af, hvor du ønsker at anvende udstyret.
  • Du kan se hvilke frekvenser, der lovligt kan anvendes, der hvor du er.
  • Godt råd: Køb mikrofoner, der kan tune over et bredt område (min. 14 MHz), så risikoen for at hele mikrofonens tuning-område (det frekvensområde, som mikrofonen kan indstilles til at kunne anvende) bliver optaget af tv eller anden anvendelse, er meget lav. Alternativt: Køb mikrofoner, der forholdsvis nemt kan få ændret tuning-område.
  • NB: Der kan løbende ske ændringer af, hvilke frekvenser der lovligt kan anvendes. Du skal derfor løbende holde dig opdateret om, hvilke frekvenser du lovligt kan anvende.

3. Anvendelse af enkelte mikrofoner forskellige steder i landet

Typisk bruger: Journalister, foredragsholdere, omrejsende bands og lignende.

Velegnede frekvenser:

470-695 MHz:

  • Mere end 80 MHz til rådighed i alle dele af Danmark.
  • Hvilke frekvenser, der lovligt kan bruges, afhænger af, hvor du ønsker at anvende udstyret.
  • Du kan se hvilke frekvenser, der lovligt kan anvendes, der hvor du er.
  • Godt råd: Køb mikrofoner, der kan tune over et bredt område (min. 14 MHz), så risikoen for at hele mikrofonens tuning-område (det frekvensområde, som mikrofonen kan indstilles til at kunne anvende) bliver optaget af tv eller anden anvendelse, er meget lav. Alternativt: Køb mikrofoner, der forholdsvis nemt kan få ændret tuning-område.
  • NB: Der kan løbende ske ændringer af, hvilke frekvenser der lovligt kan anvendes. Du skal derfor løbende holde dig opdateret om, hvilke frekvenser du lovligt kan anvende.

821-832 MHz:

  • Kan anvendes i hele Danmark.
  • Ingen planlagte ændringer.

863-865 MHz:

  • Kan anvendes i hele Danmark.
  • Ingen planlagte ændringer.

2400-2483,5 MHz:

  • Kan anvendes i hele Danmark.
  • Ingen planlagte ændringer.
  • NB: Anvendes også intensivt til trådløse netværk og lignende, så der er risiko for, at mikrofonudstyret kan blive forstyrret af trådløse netværk (WiFi).

4. Teleslyngeanlæg og lignende anlæg til hørehæmmede

Typisk bruger: Forsamlingshuse, kirker, undervisningsinstitutioner og lignende.

Velegnede frekvenser:

138,250-142,070 MHz:

  • Kan anvendes i Danmark.
  • Ingen planlagte ændringer.

169,4000-169,5875 MHz:

  • Kan anvendes i hele Danmark.
  • Er afsat specifikt til brug for radioanlæg til brug for hørehæmmede.
  • Ingen planlagte ændringer.

169,8250-173,9625 MHz:

  • Kan anvendes i hele Danmark.
  • Er afsat specifikt til brug for radioanlæg til brug for hørehæmmede.
  • Ingen planlagte ændringer.


180,5-222,5 MHz:

  • Kan anvendes i hele Danmark.
  • Er afsat specifikt til brug for radioanlæg til brug for hørehæmmede.
  • Ingen planlagte ændringer.

470-695 MHz:

  • Mere end 80 MHz til rådighed i alle dele af Danmark.
  • Hvilke frekvenser, der lovligt kan bruges, afhænger af, hvor du ønsker at anvende udstyret.
  • Du kan se hvilke frekvenser, der lovligt kan anvendes, der hvor du er.
  • Godt råd: Køb mikrofoner, der kan tune over et bredt område (min. 14 MHz), så risikoen for at hele mikrofonens tuning-område (det frekvensområde, som mikrofonen kan indstilles til at kunne anvende) bliver optaget af tv eller anden anvendelse, er meget lav. Alternativt: Køb mikrofoner, der forholdsvis nemt kan få ændret tuning-område.
  • NB: Der kan løbende ske ændringer af, hvilke frekvenser der lovligt kan anvendes. Du skal derfor løbende holde dig opdateret om, hvilke frekvenser du lovligt kan anvende.

821-832 MHz:

  • Kan anvendes i hele Danmark.
  • Ingen planlagte ændringer.

863-865 MHz:

  • Kan anvendes i hele Danmark.
  • Ingen planlagte ændringer.

2400-2483,5 MHz:

  • Kan anvendes i hele Danmark.
  • Ingen planlagte ændringer.
  • NB: Anvendes også intensivt til trådløse netværk og lignende, så der er risiko for, at mikrofonudstyret kan blive forstyrret af trådløse netværk (WiFi).

Det er muligt at anvende trådløse mikrofoner tilladelsesfrit i dele af frekvensbåndet 470-695 MHz.

Hvilke dele, man må anvende, afhænger af, hvor i Danmark man bruger de trådløse mikrofoner.

Find frekvenser på kort

Trådløse mikrofoner kan anvende 470-695 MHz (og derudover 695-703 MHz) uden tilladelse, så længe de lever op til de tekniske krav, der er givet i bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. og radiogrænseflade nr. 00 025 jf. bekendtgørelse om radiogrænseflader.

Der er ikke længere en egentlig app til mobiltelefoner, men du kan stadig lægge vores mobile kortløsning på din telefon, så den får sit eget ikon og opfører sig som en almindelig app.

iPhone

Du kan oprette en genvej (med eget ikon, så det ligner en app) ved at:

  1. Åben Safari og gå til https://frekvens.sdfi.dk/
  2. Tryk på ”Del”-knappen
  3. Vælg ”Føj til hjemmeskærm”, så laver den et ikon som en alm app.
  4. Du kan nu placere ikonet med genvejen, hvor du ønsker

 

Hvis ”Nuværende position”-knappen ikke virker og du ønsker at bruge den, er du nødt til at give Safari-browseren ret til at se din GPS-position:

  1. ”Indstillinger” – ”Anonymitet & sikkerhed” – ”Lokalitetstjenester” – ”Safari-websteder” – ”Spørg næste gang, eller når jeg deler”
  2. ”Indstillinger” – ”Safari” – ”Lokalitet” – ”Spørg” eller ”Tillad”
  3. På https://frekvens.sdfi.dk/ tryk på aA i nederste venstre hjørne – ”Indstillinger for websteder” – Sæt ”Lokalitet” til Tillad.

Android

  1. Åben Chrome og gå til https://frekvens.sdfi.dk/
  2. Tryk på menu ikonet (de tre prikker i øverste højre hjørne)
  3. Vælg ”Føj til startskærm”
  4. Tryk Tilføj.
Jeppe Tanderup Kristensen
Chefkonsulent
(+45) 7254 5686