Fakta om 5G og mobilstråling

Radioudstyr skal altid være konstrueret med udgangspunkt i menneskers sikkerhed og sundhed. Det er SDFI, der fastsætter de konkrete regler.

SDFI har ansvaret for tilsyn med brug af trådløse teknologier på baggrund af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, herunder tilsyn med, at grænseværdierne for elektromagnetisk stråling (mobilstråling) for bl.a. 3G-, 4G- og 5G-net, overholdes.

Læs brochuren Vores hverdag med mobilstråling

Nedenfor kan du læse nærmere om reglerne og sikkerheden i forbindelse med udbygningen af 5G-nettene.

 

Hvad er mobilstråling?

Trådløst teknologier som fx mobilantenner udsender elektromagnetisk stråling (mobilstråling), for at vi kan sende og modtage tale, SMS og data på vores mobiltelefoner. 

Elektromagnetisk stråling er radiobølger, som udsendes i luften, så du blandt andet kan høre musik i din radio, se tv, bruge din Wi-Fi-router eller mobiltelefon.

Grafikken nedenfor illustrerer, hvad elektromagnetisk stråling eksempelvis anvendes til.

De lave frekvenser (som bruges bl.a. til højspændingskabler, radio, mikrobølger og lignende) kaldes ikke-ioniserende stråling.

De meget høje frekvenser (som er røntgen- og gammastråling) kaldes ioniserende stråling.

Radiobølger til brug for bl.a. mobiltelefoni er i den lave ende af frekvensspektrummet og er derfor en lavenergetisk form for stråling dvs. ikke-ioniserende stråling.

Mobiltelefoner kommunikerer med hinanden ved hjælp af radiobølger (frekvenserne), som sender og modtager fra mobilantennerne.

Når mobiltelefonen både sender og modtager, benyttes radiobølgerne som en bærebølge for kommunikationen, og radiobølgerne transporterer data, tale og SMS mellem de forskellige mobiltelefoner.

En mobiltelefon sender altid kun med den styrke, der er nødvendig for at opnå kontakt til den nærmeste antenne. Radiobølgerne udsendes kun, når der overføres data til og fra mobiltelefonen til mobilantennen.

Hvis der er dårlig mobildækning i det pågældende område, som du befinder dig i, vil din mobiltelefon automatisk skrue op for sendestyrken.

Flere antennepositioner vil altså resultere i en bedre dækning, samt mindre mobilstråling fra din egen mobiltelefon.

Reglerne for mobilstråling

Reglerne om stråling fra radiobølger findes i loven om radioudstyr og elektromagnetiske forhold. Her står bl.a., at radioudstyr (fx antenner og mobiltelefoner) skal være konstrueret sådan, at det både sikrer beskyttelsen af sundhed for personer og husdyr og samtidig er i overensstemmelse med de fastsatte grænseværdier for eksponering af elektromagnetiske felter.

Det er EU, der fastlægger grænseværdien for stråling fra radioudstyr. Grænseværdien er på 2 Watt/kilogram for biologisk væv, hvor mennesker færdes og opholder sig, og gælder uanset hvilken teknologi, der er tale om, fx 2G, 3G, 4G eller 5G. Det er til gengæld teleselskabernes ansvar, at grænseværdierne overholdes – også i forhold til installation af antenner osv. I lovgivningen om radioudstyr er der også fastsat regler om, at fabrikanter af udstyr, som fx mobiltelefoner og antenner, skal sikre, at udstyret ikke er sundhedsskadeligt og overholder grænseværdierne.

 

Hvad er 5G?

5G er den femte generation af mobilteknologi og bygger videre på allerede kendte mobilteknologier såsom 2G, 3G og 4G.

Set fra et radioteknisk synspunkt så er 5G ikke anderledes end andre radioteknologier, og der er ingen fundamental forandring, da kommunikationen fortsat bæres af radiobølger på samme måde som tidligere teknologier og frekvenser.

5G er en forbedring af tidligere mobilteknologier, som samtidig sikrer, at vi fremadrettet fx kan hente en større mængde af data hurtigere samt ved højere hastigheder og kortere latenstid (svartid).

5G teknologien benytter faktisk frekvenser, der tidligere er benyttet til fx TV transmittering, trådløs bredbånd og andre typer transmissioner.

Det er SDFI's vurdering rent radioteknisk, at niveauet for den ikke-ioniserende mobilstråling fra en 5G-mobilmast ikke ventes at være højere end fra en tilsvarende, eksisterende 4G-mobilmast.

 

Øges strålingen med 5G?

Strålingsniveauet kommer fortsat til at ligge langt under grænseværdierne, når 5G-nettet er fuldt udbyggede. Teleselskaberne forventer, at antallet af antennepositioner vil vokse med ca. 15-25 procent frem mod 2025. Og det er vurderingen, at den samlede stråling (elektromagnetisk eksponering) derfor bliver øget med ca. 10-20 procent i forhold til i dag – hvilket stadig er under de fastlagte grænseværdier.

 

5G og trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde (antenner til 5G)

På nuværende tidspunkt sker udrulningen af 5G primært ved hjælp af eksisterende antennemaster. I Danmark vil vi også begynde at se en ny og mindre type af antenner i land- og bybilledet. Det er trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.

Fordelen ved trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde er, at de kan opsættes på bygninger, lygtepæle m.v., hvor det i dag ikke er muligt at opsætte de større antenner. 5G vil med tiden blive kendetegnet ved, at nettet består af flere og mere tætsiddende antenner i lavere højde. Dette vil sikre en forbedret dækning for den enkelte bruger og digitale løsninger, som benytter 5G (robotter, droner, selvkørende biler m.v.). Når 5G bliver udrullet, vil det medføre, at mobilnettet bliver langt mere fintmasket end de net, vi kender i dag.

Det samlede strålingsniveau ved at benytte 5G og trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde forventes at være lavere end strålingsniveauet fra normale antenner på mobilmaster.

På billedet nedenfor ses et diagram, som i den blå kurve viser elektromagnetisk stråling fra en antenne på en mast. Den grønne kurve viser den tilsvarende elektromagnetiske stråling fra trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Både den blå og den grønne kurve er under grænseværdien, men den grønne kurve er markant lavere i størstedelen af området, selvom der er flere trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.

Forskning i mobilstråling

Helt overordnet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er en sundhedsrisiko forbundet med 5G. Målinger viser, at den samlede stråling fra mobiltelefoner, Wi-Fi og andet apparatur, som i dag udsender ikke-ioniserende stråling (fx mobilstråling), er svag og ligger langt under grænseværdierne for, hvad der er sundhedsskadeligt.

Baseret på viden og forskning på området har Sundhedsstyrelsen ingen grund til at tro, at 5G vil ændre på det. Sundhedsstyrelsen vil følge udviklingen af 5G nøje og vil i takt med introduktionen af 5G være i tæt dialog med SDFI. Sundhedsstyrelsens hjemmeside vil løbende blive opdateret med information om 5G.

SDFI er også i løbende i dialog med teleselskaberne, for at sikre at grænseværdierne også overholdes i fremtiden ved overgangen til 5G. Og Energistyrelsen vil følge med i relevante 5G-forsøg, så der kan indhentes yderligere viden og erfaring om strålingsniveauerne.

 

SDFI's tilsyn med elektromagnetisk stråling

SDFI har ansvaret for tilsyn med brug af trådløse teknologier og udstyr, herunder tilsyn med, at grænseværdierne for elektromagnetisk stråling for bl.a. 3G-, 4G- og 5G-net, overholdes. I tilsynet med mobiloperatørerne sikrer SDFI, at de gældende grænseværdier overholdes. SDFI's tilsyn består bl.a. i at gennemgå beregninger og målemetoder, som teleselskaberne udarbejder vedr. udstrålingen fra antennerne. Herudover gennemgår SDFI de kontrolmålinger, teleselskaberne får udført og SDFI udfører også egne stikprøvemålinger. Ifølge de oplysninger SDFI har, så bliver grænseværdierne i dag overholdt de steder, hvor mennesker færdes og opholder sig.

SDFI er løbende i dialog med Sundhedsstyrelsen og teleselskaberne om overholdelsen af grænseværdierne, også ved udrulning af 5G. SDFI vil sikre, at der sker en monitorering af og opfølgning på 5G-udrulningen i Danmark på tilsvarende vis som ved 2G, 3G og 4G, så der løbende indsamles yderligere viden og erfaring om strålingsniveauer.

Det er teleselskaberne, der skal sikre, at grænseværdierne overholdes. SDFI fører tilsyn med teleselskabernes overholdelse af grænseværdierne.

 

Tilsyn i forbindelse med udrulning af nye teknologier og ibrugtagning af flere frekvenser

Udrulningen af nye teknologier og ibrugtagning af flere frekvenser på det danske marked har givet anledning til, at SDFI's tilsyn på området er blevet intensiveret.

Mobiloperatørerne har over for SDFI præsenteret en samlet metode for sikring af overholdelse af grænseværdier ved opsætning af antennepositioner. Metoden omfatter både generelle og konkrete vurderinger samt beregninger og målinger. Metoden tager udgangspunkt i en række tiltag, der direkte tager sigte på at undgå situationer, hvor grænseværdierne overskrides. Teleselskaberne fik i 2019  foretaget målinger af mobilstrålingen gennem et konsulentfirma, som i alle tilfælde viste, at grænseværdierne var overholdt og lå langt under grænseværdierne.

Mobiloperatørerne har dermed kunnet dokumentere for SDFI, at grænseværdierne for stråling bliver overholdt. Dokumentationen omfatter både konkrete målinger og også beregnede værdier for strålingen med særligt fokus på områder, hvor koncentrationen af radiobølgerne (mobilstrålingen) er højest.

Læs mere på Teleindustriens hjemmeside

Teleselskaberne har tilkendegivet, at de i forbindelse med deres 5G-udrulning vil foretage testmålinger af strålingsniveauet i samarbejde med myndighederne for at få praktisk viden og sikre, at grænseværdierne fortsat overholdes.

SDFI vil på tilsvarende vis som ved 2G, 3G og 4G sikre, at der sker en monitorering af og opfølgning på 5G-udrulningen i Danmark, så der fortsat indsamles yderligere viden og erfaring om strålingsniveauer. SDFI foretager også fremadrettet stikprøvemålinger på udvalgte steder for at efterprøve selskabernes dokumentation.

 

Myndighedsansvar for hhv. Sundhedsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og SDFI   

Det skal altid være sikkert og forsvarligt at benytte trådløse teknologier. SDFI har et tæt samarbejde på tværs af flere offentlige myndigheder, når det kommer til arbejdet med sundhed og sikkerhed for brugen af trådløse teknologier og udstyr. SDFI, Sundhedsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen har forskellige ansvarsområder angående trådløs teknologi.

SDFI

SDFI er den ansvarlige tilsynsmyndighed i forhold til mobilstråling. Styrelsen fører løbende tilsyn med, at de grænseværdier, der gælder for stråling, overholdes, når frekvenserne bl.a. bruges til 3G, 4G og 5G. SDFI administrerer også lovgivningen for frekvenser og radioudstyr samt tildeler frekvenstilladelser til brug for telekommunikation.

Sundhedsstyrelsen

Det er Sundhedsstyrelsens ansvar at give sundhedsfaglig rådgivning. Sundhedsstyrelsen følger de anbefalinger, der er sat i regi af WHO, og følger udviklingen på området i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande. Sundhedsstyrelsen rådgiver SDFI om de sundhedsmæssige aspekter, når det gælder mobilstråling.

Hvis du ønsker at vide mere om de sundhedsfaglige aspekter, så kan du på Sundhedsstyrelsens hjemmeside finde flere informationer.

Sundhedsstyrelsen kan kontaktes på: sst@sst.dk og telefon 72 22 74 00.

Sikkerhedsstyrelsen

Det er Sikkerhedsstyrelsen, som har ansvaret for markedsovervågning af radioudstyr, som markedsføres i Danmark. Dette indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen skal sikre, at radioudstyr (dvs. mobiltelefoner, mobiludstyr, wi-fi-routere m.v.) i Danmark lever op til de væsentlige krav i lovgivningen. De væsentlige krav indebærer, at radioudstyret er konstrueret således, at det sikrer beskyttelse af sundhed og sikkerhed for personer og husdyr.

Sikkerhedsstyrelsen kan kontaktes på: sik@sik.dk og telefon 33 73 20 00

FAQ (spørgsmål og svar) 5G, frekvenstilladelser og elektromagnetisk stråling

1) Hvilke frekvensbånd er vigtige for udrulningen af 5G?

700 MHz-, 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene er af EU’s Radio Spectrum Policy Group (RSPG) blevet identificeret som pionerbånd for 5G i Europa. 5G er introduceret i 3,5 GHz og 700 MHz-frekvensbåndene og forventes at blive det senere i 26 GHz-frekvensbåndet.

2) Hvor langt er vi i Danmark med 5G?

I Danmark har vi allerede gennemført en auktion over 700 MHz-frekvensbåndet, som er et af de frekvensbånd, hvor 5G allerede er lanceret. Alle mobilselskaberne har adgang til frekvenser i 700 MHz-frekvensbåndet.

Endvidere har SDFI løbende som et led i 5G-handlingsplanen udstedt tidsbegrænsede tilladelser i 3,5 GHz-frekvensbåndet samt 26 GHz-frekvensbåndet, som mobilselskaberne kan anvende, indtil auktionen over disse frekvenser er afviklet i Danmark. Mobilselskaber, udstyrsleverandører m.v. kan derfor allerede i dag afprøve muligheder med 5G i 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene.

3) Kan man se, hvilke selskaber der har tidsbegrænsede tilladelser til 5G?

Man kan finde tilladelser og tidsbegrænsede tilladelser til bl.a. 5G-teknologien i Frekvensregistret. Søger man efter fx 3,5 GHz i Frekvensregistret, skal man søge efter frekvenserne mellem 3401 MHz og 3799 MHz.

4) Hvad er varigheden af de tidsbegrænsede tilladelser i 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene?

De tidsbegrænsede tilladelser er gyldige, indtil auktionen over 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene er gennemført.

5) Hvornår gennemføres auktionen over de kommende frekvenstilladelser?

Det er SDFI's forventning, at den næste auktion holdes i marts 2021.

Såfremt du ønsker at vide mere om de kommende frekvenstilladelser til mobiloperatørerne, så læs om auktionen her.

1) Hvem har ansvaret på strålingsområdet i Danmark?

SDFI fører tilsyn med, at grænseværdierne bliver overholdt de steder, hvor mennesker færdes og opholder sig. SDFI er i forbindelse med teleselskabernes lancering af 5G meget opmærksom på bekymringen for, om udbygningen af 5G vil medføre et øget niveau af elektromagnetisk stråling fra mobilantennerne. Antenner, der benytter 5G, skal ifølge lovgivningen, som SDFI er ansvarlig for, være konstrueret, så de sikrer beskyttelsen af menneskers og husdyrs sundhed.

2) Det er Sundhedsstyrelsens ansvar at give sundhedsfaglig rådgivning.

Det er teleselskabernes ansvar at overholde de grænseværdier for elektromagnetisk stråling, som EU har fastsat. Det er et krav, som følger af den lovgivning, som SDFI administrerer.

3) Skal borgere høres, når der udrulles nye frekvenser eller teknologier?

SDFI er ansvarlig for at udstede frekvenstilladelser til brug for b.la. mobiltelefoni. Når nye frekvenser skal udbydes, høres offentligheden bl.a. om vilkår for at anvende frekvenserne. SDFI's høringer kan altid findes på høringsportalen.dk   

Mobilteknologier, herunder 5G, udrulles på markedsvilkår. Det betyder, at det er op til teleselskaberne at vurdere, hvor og hvornår de ønsker at udrulle en given teknologi. SDFI forventer dog, at 5G med tiden vil få samme udbredelse som 4G har i dag. Det beror på selskabernes kommercielle udrulningsplaner, hvor og hvornår 5G udrulles. I mastedatabasen www.mastedatabasen.dk er det dog muligt at få et indblik i, hvor der planlægges nye antennepositioner.

4) Hvorfor er 5G valgt som den fremtidige teknologi?

SDFI giver tilladelse til at anvende radiofrekvenser. Det er teleselskaberne, der vælger, hvilken teknologi de vil anvende, når de bruger radiofrekvenserne. Uanset hvilken teknologi de bruger, skal teleselskaberne overholde grænseværdierne. SDFI fører tilsyn med, at grænseværdier for brugen af radioudstyr ikke overskrides.

5) Hvor kan jeg læse mere om 5G’s specifikationer?

5G standardiseres af det globale og åbne forum 3gpp med de tekniske betegnelser NR (: New Radio) og LTE-Advanced Pro. 5G specifikationerne kan hentes fra www.3gpp.org.

6) Hvilken konkret standard skal 5G antennepositioner overholde for at overholde grænseværdierne?

Basestationer – uanset om det er 2G, 3G, 4G eller 5G - skal overholde den samme standard: Standarden EN 50401, som udgives af organisationen CENELEC.

1) I hvilken lov står der, at grænseværdierne skal overholdes?

Det følger af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 17, at radioudstyr skal være konstrueret således, at det sikrer beskyttelse af sundhed og sikkerhed for personer og husdyr og beskyttelse af ejendom.

2) Hvordan er grænseværdierne fastsat?

Danmark anvender de fælleseuropæiske grænseværdier. Disse grænseværdier er fastlagt af Europa-Kommissionen og er udarbejdet af en international kommission.

3) Hvorfor fastsættes der ikke strengere regler om grænseværdier i Danmark?

SDFI følger den sundhedsfaglige rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, som anbefaler, at vi i Danmark anvender de fælleseuropæiske grænseværdier.

Grænseværdierne bliver fulgt i de fleste europæiske lande, herunder de øvrige nordiske lande. Enkelte europæiske lande har valgt at fastsætte andre (strengere) grænseværdier. Sundhedsstyrelsen vurderer, at fastsættelsen af disse specifikke nationale grænseværdier ikke har baggrund i videnskabelig forskning eller i de internationale anbefalinger sat af EU eller WHO. Der kan læses yderligere om grænseværdierne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

4) Risikerer man, at grænseværdierne overskrides i takt med, at der kommer flere apparater og udstyr?

SDFI fører tilsyn med, at den samlede stråling fra radioudstyr ikke overskrider grænseværdierne. På trods af, at der kommer mere radioudstyr og flere apparater, forventes den samlede stråling ikke at stige væsentligt, idet de nye typer af udstyr typisk vil sende med lavere effekt.

5) Bør man anlægge et forsigtighedsprincip på området?

De fælleseuropæiske grænseværdier er et resultat af 50-60 års omfattende forskning på området. De fælleseuropæiske grænseværdier indeholder en forsigtighedsmargin.

1) Øges strålingen med 5G?

Teleselskaberne forventer, at antallet af antennepositioner vil blive forøget med 15-25 % frem mod 2025 som følge af udrulningen af 5G – og at den samlede elektromagnetiske eksponering (stråling) kan blive øget med 10-20 % i forhold til i dag. Dette vil betyde, at niveauet af elektromagnetisk stråling stadig vil være langt under de fastsatte grænseværdier.

Set fra et radioteknisk synspunkt er 5G ikke anderledes end andre radioteknologier. Det er derfor stadig de samme grænseværdier, som skal overholdes, uanset om der er tale om 2G, 3G, 4G, 5G eller fx Wi-Fi.  Du kan læse mere om trådløs teknologi på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

De nuværende grænseværdier gælder også for 5G. SDFI er i forhold til 5G og den fremtidige udrulning i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen og teleselskaberne om, hvordan det til enhver tid sikres, at de gældende grænseværdier overholdes.

Når 5G bliver udrullet, vil det medføre, at mobilnettet bliver mere fintmasket, hvilket bl.a. skyldes de frekvenser, som vil blive anvendt. Hver sendemast (fx trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde) vil dog sende med en lav effekt, og dermed vil strålingsniveauet også ligge lavt og langt under grænseværdierne.

Teleindustrien (teleselskabernes branchesamarbejde) har lagt en pjece på deres hjemmeside, som bl.a. beskriver, hvordan selskaberne sørger for, at sikkerheden er i orden, når der opsættes nye mobilantenner.

Målinger viser, at den elektromagnetiske stråling altid er langt under grænseværdien, hvor mennesker færdes og opholder sig.

2) Hvor tæt skal antennemasterne stå ved 5G?

På nuværende tidspunkt sker udrulningen af 5G primært ved hjælp af eksisterende antennemaster. I Danmark vil vi også begynde at se en ny og mindre type af antenner på udvalgte steder i land- og bybilledet. Det er trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.

Fordelen ved trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde er, at de kan opsættes på bygninger, lygtepæle m.v., hvor det i dag ikke er muligt at opsætte de større antenner. De mobilnet, vi vil se fremover, vil nogle steder, hvor behovet er stort, bestå af flere og mere tætsiddende antenner i lavere højde. Det vil sikre en forbedret dækning for den enkelte bruger og digitale løsninger, som benytter 5G (robotter, droner, selvkørende biler m.v.).

Når 5G bliver udrullet, vil det medføre, at mobilnettet flere steder bliver langt mere fintmasket.

mastedatabasen.dk kan du finde oplysninger om eksisterende og planlagte antennepositioner i Danmark. Hvor der er udstedt midlertidige tilladelser til 5G, vil det fremgå af frekvensregistret.

3) Kan man sige noget om strålingen, når der skiftes til trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde (5G-basestationer)?

I tæt bymæssig bebyggelse vil nogle 5G-mobilantenner være trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde (såkaldte ‘små celler’). Det samlede strålingsniveau ved at benytte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde vil være lavere end strålingsniveauet fra normale antenner på mobilmaster.

På billedet nedenfor ses et diagram, som i den blå kurve viser elektromagnetiske stråling fra en antenne på en mast. Den grønne kurve viser den tilsvarende elektromagnetiske stråling fra trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Både den blå og den grønne kurve er under grænseværdien, men den grønne kurve er markant lavere i størstedelen af området, selvom der er flere trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.

1) Hvad gør SDFI for at sikre, at 5G ikke vil komme til at udgøre en sundhedsmæssig risiko?

SDFI er løbende i dialog med Sundhedsstyrelsen og teleselskaberne om overholdelsen af grænseværdierne, også ved udrulning af 5G.

SDFI vil sikre, at der sker en monitorering af og opfølgning på 5G-udrulningen i Danmark på tilsvarende vis som ved 2G, 3G og 4G, så der løbende indsamles yderligere viden og erfaring om strålingsniveauer.

2) Hvilket tilsyn fører SDFI?

SDFI's tilsyn består bl.a. i at gennemgå beregninger og målemetoder, som teleselskaberne udarbejder vedr. udstrålingen fra antennerne. Herudover gennemgår SDFI de kontrolmålinger, selskaberne får udført, og Energistyrelsen udfører også egne stikprøvemålinger.

Teleselskabernes målinger er gjort tilgængelige. 

I 2019 gennemførte teleselskaberne desuden en grundig måling på ti adresser i København.

Målingerne viser, at den elektromagnetiske stråling altid er langt under grænseværdien, hvor mennesker færdes og opholder sig.

Gregers Koldby Nielsen
Fuldmægtig

Rapport: Strålingsniveauer ligger langt under grænseværdierne

Aalborg Universitet har på SDFI’s foranledning undersøgt strålingsniveauerne på forskellige lokationer, hvor mennesker færdes og opholder sig.

Undersøgelserne er foretaget i efteråret 2022 på steder, hvor vi mennesker opholder os i forskellige hverdagssituationer, og hvor vi bruger trådløse teknologier – især mobiltelefoner.

Læs rapporten her