I perioden 2018 til 2022 foretager SDFI en nykortlægning af Grønland i samarbejde med Grønlands Selvstyre, Forsvarsministeriet s Materiel- og Indkøbsstyrelse og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Kortlægningen vil resultere i et moderne og digitalt kortgrundlag.
Det eksisterende kortgrundlag i Grønland er forældet og er ikke egnet til at understøtte de behov, det grønlandske samfund har i dag, herunder at være grundlag for en moderne digital forvaltning. Kortgrundlaget er baseret på dataindsamling fra 1930’erne og 1970-80’erne og er upræcist både med hensyn til højder, afstande og positioner. Det er derfor afgørende, at Grønland får nye, digitale kort, som kan understøtte en bred vifte af samfundets aktiviteter til gavn for både den offentlige forvaltning og private brugere.
Forsvaret har også behov for nye og bedre kort til deres færden i øde egne af Grønland og over lange afstande på land og i luften. Derfor vil nye kort gøre deres aktiviteter og planlægningen af disse betydeligt nemmere.
Kortlægningen sker ved brug af satellitbilleder og med udgangspunkt i de erfaringer, der er opnået i et pilotprojekt, hvor fire områder i Grønland med et samlet areal på omkring to gange Danmarks størrelse blev kortlagt ved brug af satellitteknologi. Pilotprojektet blev gennemført i perioden 2015-2017.
Data og produkter
Nykortlægningen af Grønland resulterer i både data og korttjenester, samt en tilpasset infrastruktur til at understøtte kortlægnings- og distributionsprocesserne.
Slutprodukterne, som der kan læses mere om neden for bliver Åbent Land Grønland, Satellitfoto Grønland, Forvaltning Grønland samt Databoks Grønland. Satellitfoto Grønland idriftsættes allerede fra sommeren 2021 i en betaversion, således at de nye friske ortofoto kan komme alle til gode og skabe værdi hurtigere end forventet.
De grundlæggende datasæt for en kortlægning er højdemodel, vektordata, stednavnepolygoner og ortofotos samt ’andre data’, som forvaltes af andre myndigheder. Desuden indhentes selvfølgelig også paspunkter.
Datasættene højdemodel og stednavne dækker også indlandsisen, dvs. et samlet areal på ca. 2.486.000 km2. Vektordata og ortofotos dækker de isfrie dele; et areal på i alt 450.000 km2. Ud fra højdemodellen beregnes højdekurver, ekstrempunkter mv.
Disse grundlæggende data bliver så vidt muligt tilgængelige for alle som frie data.