Bindingsperioden i forbrugeraftaler må maksimalt være 6 måneder. I erhvervsaftaler vil der kunne indgås aftale om længere bindingsperioder. For mobiltelefoner med SIM-lås er bindingsperioden ligeledes maksimalt 6 måneder.
Bindingsperioder i forbrugeraftaler
Bindingsperioden er den periode, du er bundet af abonnementsaftalen med dit tele- eller bredbåndsselskab. Det vil sige fra din aftale med selskabet træder i kraft, og til du som forbruger kan komme ud af aftalen uden ekstra omkostninger for dig.
Varigheden af bindingsperioden skal fremgå af den kontrakt, som du har indgået med selskabet. Bindingsperioden må maksimalt udgøre 6 måneder inklusiv et opsigelsesvarsel.
Efter bindingsperiodens udløb kan du frit opsige din aftale med selskabet, men du skal være opmærksom på, at selskabet kan have fastsat et opsigelsesvarsel, som i forbrugeraftaler dog maksimalt må være på én måned plus løbende måned. Hvis opsigelsesvarslet fx er fastsat til 1 måned, og du ønsker at komme ud af aftalen straks efter den 6 måneders bindingsperiode er udløbet, skal du således senest 5 måneder efter at have indgået aftalen meddele selskabet, at du opsiger denne.
Hvis du har forudbetalt for eksempel en abonnementsafgift eller det løbende forbrug, skal selskabet af egen drift sørge for, at der sker en forholdsmæssig tilbagebetaling af beløbet.
Reglerne om bindingsperiode på teleområdet findes i § 7 i bekendtgørelse om slutbrugerrettigheder på teleområdet. Reglerne om opsigelsesperioder i forbrugeraftaler findes i § 28 i forbrugeraftaleloven.
Bindingsperioder for erhvervsaftaler
For erhvervsaftaler, hvor aftalen kan forhandles, vil der kunne indgås aftale om længere bindingsperioder end 6 måneder.
For store erhvervskunder kan bindingsperioder forhandles mellem erhvervskunden og teleselskabet inden for rammerne i konkurrenceloven.
For små erhvervskunder må bindingsperioden maksimalt udgøre 24 måneder, medmindre erhvervskunden giver udtrykkeligt afkald på denne ret. Små erhvervskunder er enkeltmandsvirksomheder og andre små virksomheder, som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning under 75 mio. kr., samt nonprofitorganisationer.
SDFI har truffet en afgørelse om små erhvervskunders ret til maksimal binding i 24 måneder, medmindre erhvervskunden har givet udtrykkeligt afkald på denne ret.
Et udtrykkeligt afkald kræver en specifik aktiv handling fra erhvervskunden, fx ved brug af et afkrydsningsfelt, som ikke er forud afkrydset, og der skal gives erhvervskunden tydelig oplysning om indholdet af det udtrykkelige afkald i umiddelbar tilknytning til afgivelsen af afkaldet. En generel vilkårstekst om afkald kombineret med kundens underskrift på aftalen udgør derimod ikke et udtrykkeligt afkald.
Et udtrykkeligt afkald på retten til maksimal binding i 24 måneder vil fx kunne afgives via et afkrydsningsfelt med følgende ordlyd, hvor første sætning er det udtrykkelige afkald, og anden sætning giver baggrundsinfo, som sikrer, at erhvervskunden er fuldt ud klar over, hvad de indvilliger i og hvorfor:
□ Jeg giver afkald på min ret til maksimal binding i 24 måneder. Vi aftaler i stedet 36 måneders binding til gengæld for [anfør årsag].
Binding til mobilnet - SIM-lås og Wi-Fi i biler
En SIM-lås er en særlig facilitet i en mobiltelefon, der betyder, at telefonen kun kan benyttes i et bestemt mobilselskabs net.
Din mobiltelefon kan være SIM-låst i maksimalt 6 måneder. Dit teleselskab skal nemlig sikre, at du ved aftaler om køb lån eller leje af udstyr til mobilkommunikationstjenester senest 6 måneder efter kontraktens ikrafttræden ikke er bundet til at anvende et bestemt mobilnet.
En ophævelse af bindingen skal ske uden omkostninger for dig og snarest muligt efter, du har anmodet mobilselskabet om at få låst telefonen op.
Der har også være eksempler på, at wi-fi i biler kun kan benyttes, hvis man køber internetadgang hos en bestemt internetudbyder. Internetadgangstjenester i bilen kan leveres på forskellige måder. Et eksempel er at give adgang til internettet via et wi-fi-hotspot, der giver passagerer adgang til at surfe på internettet, downloade apps, streame video osv. på smartphones og tablets.
Et andet eksempel er såkaldte "infotainmenttjenester", der giver adgang til forskellige tredjepartstjenester via en berøringsskærm indbygget i bilen. De tjenester, der er tilgængelige via berøringsskærmen, kan bestå af forskellige internetindhold og applikationer, lige fra trafikinformation og musikstreaming til alle slags apps og webbrowsere. Det er ikke antallet af tredjepartstjenester, der stilles til rådighed, der definerer en tjeneste som en internetadgangstjeneste, men typen af tjenester og indhold, der stilles til rådighed, og i hvilket omfang sådanne tjenester typisk gøres tilgængelige via internettet.
Det skal være muligt at skifte udbyder af internetadgangstjenester i alle ovennævnte tilfælde.
Kravet om at kunne skifte tjenesteudbyder omfatter ikke kommunikationstjenester, der bruges til eCall og maskine-til-maskine (M2M) tjenester.
Kravet for at kunne skifte internetudbyder kunne opfyldes ved:
- at give slutbrugere adgang til et sætte et fysisk SIM-kort i wi-fi-udstyret i bilen,
- give alternative udbydere adgang til et af terminaludstyrets eSIM eller
- at give slutbrugerne udstyr, der er nødvendigt til at gøre dem i stand til at vælge udbyder til internetadgangstjenesten i bilen.
Hvis bilen bruger et delt SIM-kort til al forbindelse til bilen, er det muligvis ikke muligt at skifte udbyder på det eksisterende terminaludstyr. I så fald vil bilen kunne forsynes med gratis udstyr, der nemt gør det muligt for brugeren at benytte en alternativ udbyder af internetadgangstjenester, f.eks. en dongle.
Kravet om, at det skal være muligt at skifte udbyder, opfyldes ikke ved at pålægge brugeren at købe og installere det nødvendige udstyr eller bruge sit personlige udstyr til at muliggøre skift. SDFI går ind for, at tethering er mulig for de tjenester, der leveres i bilen, men tethering opfylder ikke kravet om, at det skal være muligt at skifte udbyder på terminaludstyret i bilen.
Ved vurdering af løsninger, der giver brugerne mulighed for at skifte internetudbyder i bilen, vil SDFI overveje den konkrete løsning ud fra, at det skal være nemt for brugeren at skifte udbyder, og at brugeren vil have adgang til bilens internetfunktioner på tilsvarende vilkår, som brugeren havde ved brug af den oprindelige internetudbyder.
SDFI har truffet en afgørelse om Wi-Fi i biler, hvor det fastslås, at forbrugeren efter maksimalt 6 måneders binding frit skal kunne skifte udbyder af internetadgang.