Dækning med bredbånd i Danmark

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur arbejder med udbredelsen af mobil- og bredbåndsdækning

På Tjekditnet.dk kan du se dækningen helt ned på adresseniveau. Du kan se hvilket selskab, der udbyder bredbånd på din adresse, og hvor hurtig en forbindelse du kan få.

På hjemmesiden er det desuden muligt at udtrække mange data om bredbåndsdækningen – i flere forskellige formater.

På Tjekditnet.dk kan du:

  • Zoome ind på din region kommune eller adresse og se hvilken bredbåndshastighed du kan få
  • Se hvilken teknologi der er mulighed for at få f.eks. kobber, kabel-tv eller fibernet
  • Se dækningen på boliger, erhvervsadresser og sommerhuse
  • Finde udbyder på adressen
  • Sammenligne nøgletal for dækningen i regioner og kommuner
  • Finde guide til valg af bredbåndshastighed
  • Måle din bredbåndshastighed
  • Udtrække og anvende mange interessante data om mobil- og bredbåndsdækningen.

Hjemmesiden kan understøtte aktive forbrugere og kommunerne kan bruge den til at tilrettelægge en målrettet lokal indsats for at forbedre dækningen. Telebranchen kan anvende de mange data i planlægning af bredbåndsudrulningen.

Rune Skov Maigaard
Jesper Erdman Hansen