Parcelhuse

Flyfotos og laserscanning

Opdateret og nøjagtig viden om vores landskab og bebyggelser bruges af både offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Derfor kortlægger SDFI hvert år Danmark i fugleperspektiv med flyfotos

Flyfotos benyttes blandt andet til produktion af ortofotos, der igen benyttes til opdatering af topografiske kort. Laserscanning fra fly er i løbet af de senere år blevet den mest almindelige metode til indsamling af højdedata. Bl.a. er Danmarks Højdemodel baseret på laserscanning.

Flyfotos

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har stået for optagelsen af flyfotos i mange år og har derfor en omfattende samling af fotos, der går tilbage til 1945. I dag sker fotograferingen via GeoDanmark-samarbejdet med landets kommuner. Flyfotos og orienteringer bruges til produktion af GeoDanmark vektordata samt tilproduktion af ortofotos. Begge produkter danner grundlag for offentlig sagsbehandling og udstilles som frie data via datafordeleren.

Siden 2008 har Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur også stået for at indsamle flyfotos om sommeren til produktion af ortofotos via samarbejde med andre offentlige partnere. Slutproduktet ortofotos fra sommerhalvåret bliver bl.a. brugt som grundlag for sagsbehandling, præsentationer og planlægning hos de offentlige partnere.

Se hvordan årets fotoflyvning til GeoDanmark-produktionen forløber. Landet er inddelt i blokke. Når en producent har påbegyndt fotoflyvning af en blok, farves blokken orange, og når producenten har meldt flyvning færdig, skifter farven til gul. Kommunerne kan se billederne som Quick Ortofotos (QO) omkring 20 dage efter en blok er fløjet færdig. Når Quick Ortofotos er klar, skifter farven på blokken til blå. Quick Ortofotos er ikke målfaste og ikke justeret i farverne. Når Endelig Ortofoto er klar, skifter farven på blokken til grøn.

Se hvordan årets Sommer Orto Foto-produktionen forløber. Landet er inddelt i blokke. Når en producent har påbegyndt fotoflyvning af en blok, farves blokken orange, og når producenten har meldt flyvning færdig, skifter farven til gul.

Hvert forår indsamler vi flyfotos fra starten af marts til starten af maj, dvs. i en periode, hvor der ikke ligger for meget sne, som kan skjule detaljer på overfladen, og hvor der samtidig ikke er kommet blade på træerne. Dermed får vi så mange detaljer som muligt med om landskabet.

For at fremstille GeoDanmark vektordata i 3D skal man bruge mindst to billeder med overlap. Derfor tager vi overlappende billeder både mellem flyvelinjer og i flyveretningen. På den måde bliver hvert eneste punkt på jordoverfladen registreret på mindst to fotos, så man kan bruge dem til fotogrammetri som grundlag for kortproduktion.

Ortofotos

De fleste kender sikkert ortofoto fra korttjenester på internettet. Ortofotos er flyfotos, som er ”rettet op”, så de er målfaste. Det vil sige, at billedet har ens størrelsesforhold overalt. Dermed kan man måle afstande, akkurat som man kan i et landkort med et fast målestoksforhold.

Kvaliteten af ortofoto spiller en afgørende rolle hos offentlige myndigheder, når de for eksempel arbejder med veje, bygninger, vandløb med videre. SDFI ajourfører ortofotos årligt efter Geodanmarks gældende specifikation.

Ortofotoet bliver efterbehandlet med hensyn til farver, kontrast og lysforhold, bl.a. for at fjerne synlige overgange mellem de enkelte billeder.

For at fremstille et ortofoto skal man have:

  •          Et flyfoto på digital form
  •          Kendskab til, kameraets position i verdensrummet ved optagelsen 
  •          Et datasæt, der beskriver terrænets variation i højden (en terrænmodel)

For mere detaljeret information om ortofotos anbefaler vi Geoforums Ortofotospecifikation og vejledning

Laserscanning 

Når vi i SDFI producerer Danmarks Højdemodel, baserer vi den på laserscanning fra fly. Det er i løbet af de senere år blevet den mest almindelige metode til indsamling af højdedata til højdemodeller.

Laserscanninger foretages ved, at der med en laserafstandsmåler fra et fly måles en afstand og en retning til jorden. Da flyets position og orientering kendes, kan det præcise sted, hvor laseren ramte jorden beregnes. Denne datasamling af 3D-punkter udgør den såkaldte punktsky, der er grundlaget for både terrænmodeller og overflademodeller.

Efter indsamling af data udfører vi et større arbejde med at korrigere for fejl i data (f.eks. refleksioner fra fugle). De færdige data har en nøjagtighed i højden, der varierer fra få centimeter til omkring en halv meter afhængig af overfladen og det anvendte udstyr. De færdige data anvendes til modelberegninger af Danmarks Højdemodel. Her kan du læse mere om Danmarks Højdemodel

Se her hvordan årets LiDAR-indsamling og produktion forløber. Landet er inddelt i blokke. Når en producent har påbegyndt fotoflyvning af en blok, farves blokken orange, og når producenten har meldt flyvning færdig, skifter farven til gul. Danmarks Højdemodel ajourføres ved laserscanninger i en 5 års cyklus med ca. en femtedel om året. 

3D-model

Ved brug af fællesoffentlige og frie geodata som Danmarks Højdemodel, ortofotos (luftfotos), skråfotos og GeoDanmark-data er det muligt at bygge en 3D-model over Danmark ved at ”klistre de forskellige datasæt sammen”.  3D-modeller rummer potentiale for at få de eksisterende frie geodata endnu mere i spil til gavn og glæde for offentlige såvel som private aktører – ikke mindst set i forhold til de store infrastruktur investeringer, som skal gennemføres af hensyn til grøn omstilling og håndtering af et klima under forandring.

For at undersøge potentialet i at kombinere geodata i 3D modeller har SDFI bygget en prototype på en 3D-model med udgangspunkt i 1 km2 af Aarhus midtby. Modellen gør det muligt virtuelt at bevæge sig rundt i Aarhus, samtidig med at man direkte i modellen kan tilgå relevante data, som fx vejnavne, adresser og specifikke oplysninger om den enkelte bygning, måle direkte afstande og/eller højder, lave analyse af sol/skyggeforhold hvis man ”bygger” en ny virtuel bygning samt lave udsigtsanalyser fra en hvilken som helst beliggenhed.

Forventningen er, at man med 3D-modellen kan give myndigheder et mere visuelt redskab, som kan skabe værdi ved fx byggesagsbehandling og byplanlægning. En række kommuner arbejder allerede med 3D modeller, men der findes ikke i dag en fælles standardiseret tilgang, der muliggør løbende ajourføring (fx opdatering når nye bygninger registreres).

Fordelen ved at anvende de frie grunddata som byggesten til en fælles 3D-model over Danmark er, at alle kommuner vil arbejde på et ensartet grundlag, modellen er baseret på den nyeste version af data, samt at modellen vil blive løbende ajourført for hele landet.

En analyse af anvendelsespotentialet for 3D peger på en lang række anvendelsesmuligheder særligt i en urban kontekst. Analysen estimerede potentielle gevinster på 30-44 mio. årligt – bl.a. baseret på potentialet for besparelser inden for byggesagsbehandling og energimærkning. Det samlede gevinstpotentiale antages dog væsentligt større, fordi en række gevinster ikke har kunnet kvantificeres.

Du kan læse analysen her

Kontakt