Der er store potentialer for at effektivisere energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Men det kan være en udfordring at sammensætte et godt datagrundlag til at identificere potentialerne og målrette indsatsen mod de bygninger og tiltag, hvor det giver størst effekt.
Derfor bliver der nu som et forsøg etableret en såkaldt bygningshub, der samler de relevante data. Det sker som en del af klimaaftalen:
”Vi ved, at bygningsmassen står for en stor del af energiforbruget i Danmark. Derfor er der også et stort potentiale for effektivisering, og det er det potentiale, som vi nu vil forsøge at indfri ved at samle data, så alle aktørerne i energieffektiviseringsindsatsen – bygningsejere, energikonsulenter og -rådgivere og kommunale planlæggere - får et bedre vidensgrundlag at beslutte, rådgive og investere ud fra,” siger vicedirektør i Energistyrelsen Stig Uffe Pedersen.
Bygningshubben etableres i et tværoffentligt samarbejde, som udover Energistyrelsen også består af Aarhus Kommune, AffaldVarme Aarhus, Energinet og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE).
Parterne vil samle en række eksisterende data om bygninger og deres energiforbrug i en Bygningshub med afsæt i Aarhus for at skabe et bedre grundlag til eksempelvis analyser om, hvor der skal sættes ind, når vi eksempelvis skal energirenovere. Målet er at få viden og erfaring med henblik på, at forligskredsen efterfølgende kan tage beslutning om en eventuel etablering af en nationalt dækkende bygningshub.
Bygger på eksisterende data
Der er tale om data om vejr, BBR-data, bygningers energimærkning samt varme- og elforbrug, som skal samles i et fælles system, således at disse data let kan tilgås og bringes i spil.
Ved at samle data kan virksomheder, borgere og kommuner få et overblik over, hvordan en given bygning præsterer i forhold til energiforbrug og samtidig få en indikation af, hvor der kan sættes ind med forbedringer.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har stor erfaring med sammenstilling af data og skal bygge bygningshubben:
”Vi ved af erfaring, at det giver en stor værdi, når vi samler data, så de kan kombineres på kryds og tværs. Der findes allerede gode data, som kan bidrage til forståelsen af bygningers energiforbrug. Nu skal vi så sørge for at de data kan tilgås og bruges f.eks. til at fremme energieffektivisering i bygninger,” siger vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Stine Leth Rasmussen.
62.000 århusianske kunder udgør testgrundlaget
Projektets muligheder skal i første omgang testes med data fra 62.000 kunder hos AffaldVarme Aarhus og i Aarhus Kommune glæder man sig over, at byen er med fra projektets spæde begyndelse.
”Projektet understøtter i høj grad vores mål om CO2-neutralitet i 2030, vores energirenoveringsprojekter og vores klimadagsorden. Aarhus Kommune selv er en stor bygningsejer, og nu bliver det altså muligt at målrette og effektivisere energirenoveringen for en større del af Aarhus. Vi er glade for at være med til at starte projektet op og høste en masse erfaringer til gavn for os selv og på sigt forhåbentlig hele Danmark,” siger Henrik Seiding, direktør i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Han suppleres af direktør i AffaldVarme Aarhus, Bjarne Munk Jensen
”Optimering af energiforbrug og den grønne omstilling fylder naturligvis meget for os i AffaldVarme Aarhus. Vi har mange gode data om energiforbruget, og med bygningshubben får vi muligheden for at koble endnu flere data på, så vi får et mere detaljeret billede af, hvor der er effektiviseringsgevinster at hente”
Også i Energinet er der begejstring over muligheden for koble data sammen:
”Det er helt oplagt, at vi med udgangspunkt i data fra DataHub også bidrager til digitaliseringen af energieffektiviseringen i Danmark. Særligt fordi, at data allerede er tilgængelige,” siger administrerende direktør for DataHub Martin Lervad Lundø.
Etableringen af bygningshubben er en del af klimaaftalen, og arbejdet med at udvikle den går i gang med det samme, og det forventes, at de første resultater vil være klar efter sommeren og testperioden for Bygningshubben afsluttes i 2022.