Der findes rigtig mange veje og broer i Danmark, og det er en stor opgave at vedligeholde de mange kilometer asfalt. Data fra SDFE giver nu Vejdirektoratet et redskab til at udpege områder, hvor der er risiko for, at veje og broer sætter sig, så de bedre kan prioritere, hvor der skal sættes ind.
De nye data er en del af den første nationale kortlægning af vertikale landbevægelser, som viser, hvordan Danmark bevæger sig op og ned.
Vejdirektoratet har samarbejdet med SDFE i et case-studium henover sommeren og efteråret, hvor de er gået i dybden med SDFE’s data. Vejdirektoratet har fundet frem til, at data kan hjælpe med at lokalisere hidtil ukendte sætningsområder på eksempelvis broer.
På sigt kan data om vertikale landbevægelser altså give Vejdirektoratet et databaseret værktøj til planlægning af, hvor der findes sætninger, som skal undersøges nærmere.
Bedre forståelse for muligheder og begrænsninger med nye data
Fra SDFE’s side har det været vigtigt at blive klogere på anvendelsesmulighederne med den anvendte kortlægningsteknologi, som bygger på satellitdata. Derfor har styrelsen indgået i en række samarbejder med blandt andet Vejdirektoratet, Odense Kommune og HOFOR, som så har undersøgt, hvordan de kunne bruge data.
Vejdirektoratet har undersøgt, om data kan hjælpe med at lokalisere kritiske sætningsområder generelt. Her fandt man blandt andet sætninger på en dæmning syd for Randers, som ikke længere var omfattet af Vejdirektoratets kontrolmålingsprogram. Derfor var denne sætning ukendt. Nærmere undersøgelser viste, at dæmningen er anlagt igennem en gammel mose. Det tyder altså på, at al blødbunden i mosen ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet fjernet før anlæg af dæmningen, hvilket kan forklare den stadige sætning.
Vejdirektoratet undersøgte også, om data kunne supplere geotekniske undersøgelser i forbindelse med anlæg af ny motorvej. En ny motorvej lægges typisk igennem åbne landskaber, men i det satellitterne typisk giver målinger over infrastruktur såsom huse, banelegemer og broer, og altså ikke over åbne landskaber, så er metoden ikke så anvendelig til analyser i sådanne områder.
Bygger på frie data
SDFEs datasæt er lavet på baggrund af frie radarbilleder fra Sentinel-1-satellitten, som er opsendt i forbindelse med det fælleseuropæiske rumprogram Copernicus. Radarbillederne er blevet efterbehandlet, så de er klar til at blive anvendt i analyser.