Galileo er en vigtig brik i både EU’s og Regeringens rumstrategi, da satellitpositionering og -navigation er en integreret del i mange af samfundets funktioner. Fx bruger de fleste mennesker GPS til at finde vej ved hjælp af smartphone eller navigationsudstyr i bilen, og andre bruger det til at få en nøjagtig geografisk position med få centimeters nøjagtighed.
Mange virksomheder og myndigheder er afhængige af de data, som kommer fra de nuværende satellitnavigationssystemer. De vil kunne nyde godt af Galileo’s services, når systemet bliver fuldt operationelt, fx ved at man kan bruge GPS i områder med etagebyggeri, hvilket er vanskeligt i dag. Galileo forventes at kunne levere en mere præcis position og tilbyde en højere forsyningssikkerhed, end hvad der kan opnås i dag.
Galileo har siden december 2016 været aktivt med en begrænset service, men vil gradvist blive mere præcist i takt med, at de resterende satellitter i systemet opsendes. Galileo forventes at være fuldt operationelt i 2020.
SDFE er godt i gang med opgaven
Det danske myndighedsansvar for Galileo har hidtil været placeret i Transportministeriet, men er nu overgået til Uddannelses- og Forskningsministeriet og Energi- Forsynings- og Klimaministeriet.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) varetager opgaven for Energi- Forsynings- og Klimaministeriet og er allerede begyndt på den faglige opgave med at implementere Galileo i dansk infrastruktur. I forbindelse med Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi og Regeringens rumstrategi har SDFE startet et analysearbejde, der kortlægger nye anvendelsesmuligheder med Galileo.
Samtidig starter et pilotprojekt, som skal sikre, at Danmark får mest muligt ud af Galileo, og at der bliver udviklet en ny testpositioneringstjeneste, der gør brugeren i stand til at bestemme sin nøjagtige geografiske position med høj præcision.