5G

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur arbejder for, at Danmark får en smidig og effektiv udrulning af 5G-net, og Danmark skal være blandt de bedste til at anvende teknologien. Her kan du læse mere om, hvordan vi når denne målsætning.

Den digitale transformering er godt i gang. 5G skal være med til at bringe Danmark helt i front, når det gælder digital infrastruktur, ny teknologi og udnyttelse af de muligheder, der er på området.

For at opnå målsætningen og støtte udbredelsen af 5G indgår Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i flere samarbejder og projekter om 5G’s anvendelse, samt hvilke frekvenser der skal bruges. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur følger desuden også med i forsøg andre steder i verden.

Det betyder, at reguleringen på området skal være klar og transparent, og de udfordringer, der kommer undervejs skal undersøges, så udrulningen sker så nemt som muligt.  

5G er femte generations mobilnet og vil give mulighed for ekstremt pålidelig kommunikation, hastigheder der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net og håndtering af endnu flere brugere og enheder på samme tid. Disse tre egenskaber er illustreret i nedenstående figur.

 

Figur der viser forbedringer med 5G

 

Hvad kan 5G bruges til?

Med udrulningen af 5G forventes det, at der bliver åbnet op for flere og nye forretningsområder. Det kan fx være:

  • Automatisering og robotteknologi inden for landbrugs-, industri- og sundhedssektoren
  • Transportsektoren med avanceret kommunikation mellem køretøjer. Herunder bl.a. førerløse biler
  • Energisektoren med smart grids, aflæsning af målere, styring af el-nettet m.v.
  • Smart cities

Hvornår kommer 5G?

Teleområdet i Danmark er markedsbaseret. Det betyder, at det er teleoperatørerne og ikke staten, der driver og etablerer telenettet, herunder også mobilnettet. Det betyder samtidigt, at der kun udrulles de steder, der er efterspørgsel. Derfor forventes det, at udrulningen først vil ske i de større byer, langs transportkorridorer og på lokalt afgrænsede områder som fx. fabrikker. På længere sigt forventes 5G at komme i hele landet, således at der vil være 5G alle de steder, hvor der er 4G dækning i dag. Udrulningen af 5G påbegyndes i 2019.

Link til 5G-handlingsplan for Danmark findes under 5G-handlingsplan for Danmark nedenfor

I teleforliget fra maj 2018 er det besluttet, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi. Som led i teleforliget er der udarbejdet en 5G-handlingsplan i samarbejde med relevante interessenter. Det er visionen med handlingsplanen, at Danmark er i front med udrulningen og anvendelsen af 5G-nettet, og at vi har de bedste rammer for, at borgere, virksomheder og det offentlige kan anvende 5G.

Læs mere om 5G-handlingsplan for Danmark

Datatrafikken har det seneste årti været stigende og forventes at stige yderligere over de næste år, hvilket stiller store krav til mobilnettenes kapacitet. Det er derfor nødvendigt at udvide nettene, hvilket bl.a. kræver, at infrastrukturen udbygges, samt at der løbende bliver stillet flere frekvensbånd til rådighed til at håndtere den stigende trafik.

Hvilke frekvenser skal bruges til 5G?

5G kan anvendes i de samme frekvensbånd som 2G, 3G og 4G. Det gør, at teleselskaberne selv har mulighed for at skifte til 5G i de frekvensbånd, de råder over. Det forventes dog, at 5G vil blive anvendt i nye frekvensbånd, da de nuværende bliver brugt til de eksisterende mobilsystemer. I Europa er 700 MHz-, 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene identificeret som pionerbånd for 5G. Det forventes, at der på globalt plan vil blive identificeret yderligere frekvensbånd over 20 GHz. Specifikt gælder det frekvensbåndene omkring 26 GHz, 40 GHz og 66 GHz.

I foråret 2019 gennemførte Energistyrelsen auktion over bl.a. 700 MHz- og 900 MHz-frekvensbåndet. Energistyrelsen forventer desuden at afholde frekvensauktion over 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene i 2020.

Tabellerne herunder giver et overblik over, hvilke frekvensbånd der i øjeblikket bliver brugt til mobilteknologi og hvilke frekvensbånd, der forventes at blive taget i brug fremadrettet.

Tabel 1: Nuværende frekvensbånd

Frekvensbånd

Primær anvendelse i dag

800 MHz

4G

900 MHz

2G/3G

1800 MHz

4G

2100 MHz

3G

2600 MHz

4G

Tabel 2: Nye frekvensbånd

Frekvensbånd

Forventet fremtidig anvendelse

700 MHz

4G/5G

3,5 GHz

5G

26 GHz

5G

Tabel 3: Fremtidige frekvensbånd

Frekvensbånd

Forventet fremtidig anvendelse

40 GHz

5G

66 GHz

5G

Læs mere om frekvensauktionerne

Frekvens- og forsøgstilladelser

Energistyrelsen stiller løbende dele af frekvensbåndet til rådighed i en tidsbegrænset periode til at udføre forsøg med 5G. Læs mere om forsøg med 5G under fanen med samme navn. 

Læs mere om frekvenser

Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen skal udbygges med et betydeligt antal maste- og antennepositioner. Mange steder vil udbygningen dog ske ved, at teleoperatørerne opgraderer de antenner, der allerede sidder i master og på hustage i dag. Der vil dog også skulle opsættes nye antennesystemer en række nye steder. Med tiden vil 5G også blive etableret med small cells. Small cells er antennesystemer med lav sendeeffekt og lille rækkevidde, der typisk vil blive placeret i gadeplan.

Når de mange nye maste- og antennepositioner skal etableres, er det væsentligt, at mobiloperatørerne kan få hurtig adgang til at opsætte udstyret, da det er operatørerne, der skal udbygge og drive nettene. Gode og forudsigelige rammer for mobiloperatørerne er derfor vigtige for, at etableringen af den nye infrastruktur foregår på en smidig måde – for eksempel ved at der i høj grad anvendes samme praksis for udstedelse af tilladelser på tværs af landet. Med det nye direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation er reglerne for opsætning af small cells blevet ensartet og lempeligere. I EU arbejdes på at definere, hvilke typer small cells, der skal være omfattet af de lempeligere regler. Det skal ske senest en 30. juni 2020. Energistyrelsen er i gang med at implementere direktivets bestemmelser.

Landsdækkende vidensdeling om kommunal sagsbehandling

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturer i gang med at undersøge mulighederne for en mere ensartet sagsbehandling af antenne- og masteansøgninger på tværs af landets kommuner. Arbejdet skal bl.a. også understøtte en smidig udrulning af 5G-infrastruktur. I den forbindelse vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejde vejledningsmateriale, som kommer til at ligge på styrelsens hjemmeside i løbet af 2020.

I arbejdet inddrager Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur bl.a. kommunerne, telebranchen samt relevante ressortmyndigheder. Arbejdet tager udgangspunkt i det store arbejde, der allerede er gjort i mange af landets kommuner og regioner på dette område, herunder i form af eksisterende fælleskommunale retningslinjer for etablering af master og antenner. Målet er, at kommunerne og øvrige interessenter kan samle deres bedste erfaringer ét sted i form af en “værktøjskasse”, som blandt andet består af best practice-eksempler, telefaglig og juridisk viden og gode råd til sagsbehandling af maste- og antenneansøgninger.

Ny vejledning til leje af arealer til teleinfrastruktur

For at udrulningen af 5G bliver mere omkostningseffektiv udarbejder Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur en ny vejledning om fastsættelsen af de lejepriser, som kommuner, regioner og statslige myndigheder opkræver fra teleoperatørerne, når de udlejer arealer til teleinfrastruktur. Vejledningen vil ligge klar i 2020.

Det undersøges, om vejledningen skal indeholde en specifik prissætningsmodel udelukkende for small cells, som typisk ikke skal placeres i en høj mast, men snarere i gadeinventar, som fx lygtepæle, på husgavle eller i andre installationer i gadeplan.

For at fremme udrulning og anvendelse af ny infrastruktur, som fx 5G, er det vigtigt med klare regulatoriske rammer. Samtidigt bør reguleringen og rammerne være forudsigelige, så usikkerheden omkring investeringer i både forsøg og infrastruktur mindskes mest muligt, da de er det økonomiske fundament for udrulning og anvendelse af 5G.

Netneutralitet

Netneutralitet reguleres gennem en forordning vedtaget i EU, som skal være med til at sikre, at forbrugerne har adgang til et frit og åbent internet. Forordningen sætter rammerne for, hvordan internetudbyderne kan administrere deres net og fordele ressourcer i nettet samt prioritere trafikken i det.

Det betyder, at et neutralt internet ikke diskriminerer trafikken på baggrund af oprindelse eller indhold. Det indebærer derfor, at internetudbyderen skal behandle al trafik lige, og at forbrugerne har ret til frit at få adgang til indhold på nettet og til at bruge de tjenester og det udstyr, de ønsker.

Læs mere om netneutralitet og regulering på teleområdet

Network slicing

Network slicing giver mulighed for, at et mobilnet kan opdeles i flere virtuelle net, der fungerer uafhængigt af hinanden.

Network slicing gør det muligt at tilegne dele af mobilnettet til bestemte formål. Det kunne fx være, at et ”slice” bliver tilegnet til selvkørende biler, hvor behovet for høj pålidelighed er meget stort, mens et andet ”slice” bliver tilegnet fjernaflæsning af el-målere mv. Det giver samtidigt mobiloperatørerne flere nye muligheder i forhold til styring, prioritering og tildeling af kapacitet i mobilnettene. Det gælder særligt den funktion, der giver mulighed for at gøre 5G-nettene ekstremt pålidelige i forhold til de nuværende mobilnet.

Flere interessenter har udtrykt ønske om, at det i reguleringen sikres, at de nye tekniske muligheder med network slicing i 5G-nettene kan anvendes og udnyttes fuldt ud – uden at der derved er konflikt med reglerne om netneutralitet. Energistyrelsen har indgået et samarbejde med DR og TDC, som blandt andet kan give indsigt i, hvilke konkrete udfordringer netneutralitetsprincipperne medfører i et 5G-net, der understøtter network slicing. Der er indtil videre ikke noget, der tyder på konflikt med netneutralitetsprincipperne. Energistyrelsen opfordrer til, at teleselskaberne eller andre relevante aktører henvender sig med andre konkrete scenarier, hvor netneutralitetsprincipperne vil give udfordringer i forhold til 5G.

Læs mere om SDFI´s arbejde med netneutralitet

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur deltager i samarbejde med andre myndigheder, telebranchen, uddannelses- og forskningsinstitutioner i aktiviteter, der skal fremme anvendelsen af nye 5G-løsninger. Der foretages forsøg i flere forskellige brancher og sektorer om anvendelsesmuligheder for 5G. Forsøgene kan identificere og løse udfordringer eller barrierer og belyse nye anvendelsesmuligheder med 5G, disse erfaringer skal være med til at gøre Danmark et af de bedste og mest digitaliserede lande i verden.

5G i landbrugssektoren

Det forventes, at landbruget kan få stor gavn af 5G-teknologien, idet der allerede bliver anvendt informations- og kommunikationsteknologi i den daglige drift. Sammen med SEGES og Aalborg Universitet arbejder Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur om at finde konkrete områder, hvor landbruget kan få gavn af 5G.

5G i sundhedssektoren

Med 5G-teknologien kan der opnås meget høj pålidelighed og lavere latenstid. Det vil bl.a. sundhedssektoren kunne få stor gavn af, hvor høj præcision kan være afgørende for løsningen af opgaver. Sammen med bl.a. Welfare Tech, Mobile Industrial Robots, Odense Universitetshospital m.fl. indgår Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i et samarbejde om, hvordan 5G ville kunne bruges sammen med robotteknologi på sygehuse.

5G til Smart Cities

5G-teknologien forventes også at kunne forbedre og understøtte nye services til borgere. 5G kan desuden bruges til smartere løsninger på at drive byen og bruge de ressourcer, der er til rådighed. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil i samarbejde med Copenhagen Solutions Lab og TDC samt andre relevante aktører i branchen samarbejde om et forsøg om brug af data over bevægelsesmønstre, som fx kan bruges til signaloptimering, arealprioriteringer og trafik- og byrumsprojekter.

5G i et international perspektiv

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur følger udviklingen og de forsøg om 5G, der bliver udført i udlandet, og særligt i nabolandende Norge, Sverige og Tyskland både for at lære af de erfaringer, som andre gør sig på området, men også for at kunne bidrage til vidensdeling på området. Du kan læse mere om udviklingen og forskellige forsøg på The European 5G Observatory

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ønsker at sætte fokus på projekter, der i særlig grad lever op til målsætningen om, at Danmark skal være blandt de bedste til at anvende 5G. I den forbindelse uddelte IDA Connect i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur en 5G-pris på konferencen Tele2019.

Formålet med prisen er at sætte fokus på innovative projekter og foregangseksempler, der kan gavne udrulningen og anvendelsen af 5G i Danmark. Det forventes fx, at 5G kan bidrage til løsninger af samfundsmæssige opgaver og udfordringer og være med til at understøtte indsatsen på klimaområdet eller ved at bane vejen for øget velfærd.

5G-prisen blev uddelt i to kategorier:

  • Én pris til den virksomhed, organisation, myndighed eller person, som i Danmark har haft særlig betydning for udviklingen og/eller anvendelsen af 5G.
  • Én pris til den/de studerende, som har igangsat eller gennemført et afgangs-/semester-/ph.d.-projekt, der har haft særlig betydning for udviklingen og/eller anvendelsen af 5G.

Vindere af 5G-prisen

Vinderen af den første kategori blev Nokia Bell Labs Aalborg og Aalborg Universitet, der over en længere periode har været kraftigt involveret i forskning, der er indgået i udviklingen af 5G-systemet og dets teknologikomponenter. Deres praktiske demonstrationer og aktive deltagelse i nationale fora har bidraget til at øge viden om 5G i Danmark.

5G-prisen i den anden kategori, som var for studerende, gik til Theis Rune Wollesen for hans kandidatspeciale "Energy efficiency improvements in 5G mobile networks, DTU". Specialet er det første som analyserer, hvordan man ved hjælp af såkaldt selv-organiserende-netværk kan slukke for mobilmasterne, når der ikke er behov for dækning. I dag går mellem 50-60% af mobilsystemernes strømforbrug til at drive radiosystemet. Ved at slukke og tænde radioerne på en intelligent måde viser studiet, at man kan spare op til 45% af denne energi.

Med prisen fulgte et kontant beløb på 15.000 kr. og et glastrofæ.

Vurderingskriterier

5G-prisen blev uddelt efter fire objektive vurderingskriterier. Vurderingskriterierne skulle sikre, at 5G-prisen blev uddelt efter en høj grad af faglighed og kvalitet samt gennemsigtighed i processen.

I vurderingen blev der anvendt en bred definition af 5G, som f.eks. også kunne dække over LTE-Advanced-Pro eller NB-IoT.

Vurderingskriterierne var:

  • Ville projektet fremme efterspørgslen af 5G-tjenester?
  • Ville projektet medvirke til at løse samfundsmæssige opgaver og udfordringer, fx ved at understøtte indsatsen på klimaområdet eller ved at bidrage til øget velfærd?
  • Var projektet nytænkende og nyskabende?
  • Anvendte projektet en teknologi, der var velunderbygget og/eller godt designet?

På europæisk og dansk niveau findes der en række støttemuligheder til innovative projekter og forsøg, herunder 5G-projekter. Det kan være projekter både med eller uden kommercielle formål. Tabellen nedenfor præsenterer et overblik over nogle af de muligheder, som danske interessenter kan anvende for at søge om støttemidler til 5G-projekter. Listen er ikke udtømmende, og der kan være andre relevante muligheder til den enkelte sektor.

Hent oversigten over støttemuligheder til 5G-projekter

CEF 2 Digital

CEF 2 Digital er et EU-støtteprogram, der støtter projekter, der fremmer udrulningen og anvendelsen af 5g-net og projekter, der sikrer en grænseoverskridende datainfrastruktur.

Læs mere om CEF 2 Digital og hvilke projekter, der kan søges støtte til.