Hvordan kan kommuner og telebranche i samarbejde sikre en smidig udrulning af mobildækning og bredbånd?

Otte råd om mastesager

Få det helt komprimerede overblik over de otte bedste idéer til at skabe gode rammer for udrulningen af telemaster og –antenner, som kommuner, telebranche og myndigheder i fællesskab er kommet frem til. 

Skabelon for en kommunal mastepolitik

Ét af de otte gode råd er at lave en kommunal mastepolitik. Dette dokument guider dig igennem de elementer, en mastepolitik kan indeholde. 

Efteranmeldelse af mindre, korterevarende gravearbejder

Spørgsmål & Svar – efteranmeldelse af mindre, korterevarende gravearbejder

Vi har samlet nogle af de spørgsmål, som kommuner har stillet os i forbindelse med ordningen. Vi har delt spørgsmål og svar ind i seks overordnede områder, men vær opmærksom på, at der kan findes flere relevante svar på samme spørgsmål alt efter i hvilken forbindelse spørgsmålet er stillet. For en mere uddybende forklaring og vejledning til ordningen, har vi beskrevet det i dokumentet Efteranmeldelse af mindre, kortevarende gravearbejder. Her får I som kommuner mere viden om reglerne og de muligheder, der ligger i ordningen, herunder fx som et kommunalpolitisk redskab til at fremme udrulningen af bredbånd.

For kommunen kan der være potentiale for mindre administrativt arbejde (færre sagsgange, da der kun efteranmeldes). Det kan betyde færre graveansøgninger, da graveaktøren kun skal efteranmelde gravearbejdet og ikke ansøge om forudgående gravetilladelse. Det kan også få en positiv betydning for kommunens borgere og virksomheder, der kobles hurtigere på bredbånd. Kommunen vil dog fortsat skulle behandle graveansøgninger for gravearbejder, der kræver en gravetilladelse og dermed kommunens vurdering af forholdene. Kommunen vil endvidere skulle tilse, at graveaktøren har retableret tilfredsstillende.

For teleoperatøren kan det betyde en højere grad af fleksibilitet i forhold til planlægningen af gravearbejdet. Der er kommet nye regler på området, der gør det nemmere at skifte bredbåndsudbyder. De nye regler betyder, at en ny udbyder kan få en fuldmagt og koordinere skiftet med afgivende leverandør. Etablering af stikledningen skal passe med den dato, den nye udbyder har aftalt med borgeren og den afgivende leverandør. Ordningen giver derfor en høj grad af fleksibilitet ift. udrulning, der sammen med en mere smidig koordinering mellem udbydere medvirker til en bedre og hurtigere udrulning.

For borgerne (kunderne) kan det betyde, at de kobles hurtigere på bredbånd og deres oplevelse bliver bedre.

Kommunerne kan selv bestemme, om ordningen skal gælde for alle veje, hvor ordningen efter reglerne kan indføres, eller kun for udvalgte dele. Derudover skal graveaktøren stadig overholde en række krav, der står beskrevet udførligt i gravebekendtgørelsen.

Kommunen kan også altid afskaffe ordningen igen, og derved lade den finde anvendelse i afgrænsede perioder. Det kan også være, at man ønsker, at ordningen kun gælder i et område i en vis sæson, hvor spontan gravning ikke forstyrrer.

Kommunen har som vejmyndighed mulighed for at sikre, at arbejdet kan foregå på betingelser eller under de særlige vilkår/hensyn, der kan være for den enkelte vejstrækning. Kommunen kan vælge at tage de veje ud, der kræver særlig opmærksomhed fra kommunens side – fx skoleveje eller veje med særlige belægninger. Se også under punktet ”Arrangementer og events.”

Når ordningen indføres, skal kommunen på deres hjemmeside offentliggøre, hvilke veje, der er omfattet af ordningen. SDFI anbefaler, at kommunen i forbindelse med indførelsen af efteranmeldelsesordningen aktivt gør de graveaktører, der typisk graver i kommunen opmærksom på det. Kender en graveaktør kommunen godt i forvejen, kender de kommunens systemer og er derfor måske ikke opmærksom på, at der er indført noget nyt vedr. gravearbejder. SDFI anbefaler derfor også, at kommunen tydeligt oplyser på hjemmesiden, at efteranmeldelsesordningen er indført.

Kommunen kan fastsætte nogle standardvilkår i kommunens beslutning om at indføre ordningen. Kommunen bestemmer selv fx hvilke dokumentationskrav, der skal være, og hvilke saglige oplysninger, der skal afgives i forbindelse med efteranmeldelsen. Det kunne fx være de samme oplysninger, som en ansøger skal angive i en graveansøgning. Sådanne standardvilkår kan evt. offentliggøres på kommunens hjemmeside sammen med en oversigt, kort eller liste over de pågældende veje.

Vejarealet skal reetableres og skader på bevoksning m.v. skal erstattes. Graveaktøren skal, som ved andet gravearbejde, indhente ledningsoplysninger i LER forud for gravearbejdets påbegyndelse for så vidt muligt at undgå graveskader.

Det er også graveaktørens pligt at sikre sig, at den i gravebekendtgørelsen fastsatte begrænsning af arbejdsarealet omkring gravehullet er i overensstemmelse med arbejdsmiljøregler m.v.

Graveaktøren skal erstatte enhver form for skade ved gravearbejdets udførelse efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

I de tilfælde, hvor det under gravearbejdets udførelse viser sig ikke at være muligt at udføre arbejdet indenfor 48 timer, skal kommunen tage stilling til, om kommunen kan lovliggøre gravearbejdet retligt, eller om den skal kræve fysisk lovliggørelse (dvs. dække gravehullet til igen), jf. vejlovens § 136, stk. 1.

Man kan ikke indføre ordningen på vejstrækninger, hvor den tilladte hastighed er højere end 50 km/t. Hvis ordningen påtænkes indført for en begrænset periode af hensyn til igangværende udrulning af stikledninger, hvor nogle af stikledningerne skal lægges på en vej med en højere hastighedsgrænse, kan kommunen fremkomme med et ønske om en midlertidig hastighedsnedsættelse til 50 km/t, der i så fald skal besluttes af politiet.

Hastighedsbekendtgørelsen (retsinformation.dk)

Vejdirektoratets vejledning, 2022,-  Vejledning til bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser (vejdirektoratet.dk)

 

 

Der er tilfælde, hvor graveaktøren selv skal tage fat i politiet ifm. et gravearbejde. Det gælder fx i forhold til hastighedsnedsættelse, afmærkning af vejarbejder, trafikal sikkerhed og arbejdsmæssig sikkerhed osv. 

Graveaktøren skal være opmærksom på reglerne i § 5 i bekendtgørelsen om afmærkning af vejarbejder. Her er fem tilfældegrupper, hvor afmærkningen ikke må ændres uden politiets samtykke.

Det anbefales derudover, at kommunen går i dialog med politiet, for at gøre det klart for politiet, at graveaktøren, der udfører gravearbejdet, ikke behøver at have en gravetilladelse til brug for visning til politiet i forbindelse med kontrol for arbejder dækket af efteranmeldelsesordningen, og at der er lovhjemmel til ordningen i gravebekendtgørelsen. På veje omfattet af ordningen vil politiet derfor ikke kunne kræve, at der kan fremvises en gravetilladelse.

Efteranmeldelsesordningen og reglerne for uopsættelige gravearbejder (akutordningen) forveksles ofte, men har forskellige formål:

Efteranmeldelsesordningen er frivillig for kommunerne at indføre.

  • Selv en meget kort sagsbehandlingstid for forudgående gravetilladelser giver efter branchens opfattelse ikke altid tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til planlægning og branchens interne koordinering i forhold til gravearbejder.
  • Efteranmeldelsesordningen giver branchen mulighed for at rykke hurtigt, hvis en borger henvender sig, og der i forvejen graves i nærheden af det ønskede område. Når graveudstyret allerede er i området, er det samtidig en økonomisk og tidsmæssig besparelse, da man ikke skal køre udstyret ud til samme område igen senere.

Efteranmeldelsesordning

Pointen med en efteranmeldelsesordning er, at en graveaktør ikke først skal søge om gravetilladelse og dermed kan planlægge mere fleksibelt og spontant.


Graveaktøren skal søge i LER, men skal ikke søge om gravetilladelse. Gravearbejdet skal efteranmeldes senest én dag efter gravearbejdets påbegyndelse.

Reglerne om uopsættelige
reparationsarbejder


Formålet med disse regler er, at de skal lette afhjælpning af en pludselig opstået skade.

Kaldes også akut-ordningen.


Graveaktøren skal søge i LER, men skal ikke søge om gravetilladelse. Gravearbejdet skal efteranmeldes indenfor 48 timer. Denne ordning gælder ved lov i alle kommuner, se Vejlovens Kap. 9, § 73.

Kort sagsbehandlingstid


Selv en meget kort sagsbehandlingstid på forudgående gravetilladelser giver, efter branchens oplevelse, ikke altid tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til planlægning af gravearbejder.

Ordningen gælder for alle ledningsejere, men der vil være nogle forsyningsarter, for hvem det er mere nærliggende at bruge efteranmeldelsesordningen end for andre, fx bredbånd og el. Det skyldes størrelsen, dybden og placeringen af de udgravninger, der typisk er nødvendige for disse forsyningsarter.

I de kommende år, hvor flere omlægger fra gas til andre forsyningskilder, kan ordningen gøre det lettere at fjerne gas-stikledninger osv.

I forbindelse med planlægning af gravearbejder i kommunen, kan kommunen med fordel være opmærksom på, om der er områder, hvor det er særligt relevant at indføre efteranmeldelsesordningen. Det kan fx være i områder, hvor der allerede er udrullet bredbånd. For selv om en teleoperatør tilbyder opkobling til alle adresser i forbindelse med udrulningen i et område, er det ikke alle, der ønsker at blive koblet på i første omgang. Nogle vælger det først til efterfølgende. Andre bestiller det, når de overtager en bolig, hvor der ikke er etableret bredbånd frem til adressen, og derfor får teleoperatøren bestillinger på stikledninger efter endt gravearbejde.

Se også tekstafsnittet ovenfor om partshøring.

  1. Processen er:
  • Partshøre ejerne af de private fællesveje
  • Høre de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere
  • Høre politiet
  1. Politiet interesserer sig bl.a. for:
  • Trafikafvikling
  • Trafiksikkerhed
  • Hastighedsbegrænsninger
  • Beredskab
  • Afmærkningsreglerne
  • Arbejdsmiljøreglerne

Forskelligt om parthøringer

  • Vejdirektoratet forudsætter, at partshøringsforpligtigelsen i forvaltningslovens § 19 og princippet i § 21 iagttages, inden der træffes beslutning om indførelse af efteranmeldelsesordninger på private fællesveje.
  • Vær opmærksom på, at kommunen skal meddele ejere af private fællesveje direkte, at efteranmeldelsesordningen er indført på deres vej.
  • Partshøring er ikke en vetoret, men et sagsskridt, der skal bruges til at fastsætte de rigtige vilkår. Partshøring er vigtig, når det er tilladelsessager.
  • Kommunen har nytte af høring ved private fællesveje, da det giver dem grundlag til at indsætte vilkår på baggrund af fx brandadgang og handicap.
  • Partshøringen gælder den påtænkte beslutning om at indføre selve efteranmeldelsesordningen generelt på en privat fællesvej, ikke de enkelte gravearbejder.
  • Partshøring skal kun ske hvis det er til ugunst for ejerne af en privat fællesvej.
  • En partshøring gælder, indtil man træffer en anden beslutning, og det gælder også ift. indførelse af efteranmeldelsesordningen. Man kan også afskaffe den igen.

Der vil ved indførelsen af ordningen være nogle administrative opgaver for kommunen som fx dialog med politiet og partshøringer af ejere af private fællesveje.

Graveaktøren skal i forbindelse med efteranmeldelsesordningen give besked senest én dag efter gravearbejdets påbegyndelse, hvilket giver mulighed for at følge op på gravearbejdet. Se § 9, stk. 3, i bekendtgørelse om gravearbejder i offentlige vejarealer og private fællesveje på landet samt i byer og bymæssige områder

Hvad gør vi, hvis en borger ringer og vil høre, hvad det er for gravearbejde, der pågår?

Hvor kommunen har truffet et politisk valg om at indføre en efteranmeldelsesordning, kan svaret i første omgang være, at det formentlig er et arbejde omfattet heraf, som kan være legitimt, og som kommunen derfor endnu ikke har kendskab til. Da arbejdet skal efteranmeldes senest en dag efter påbegyndelsen, kan kommunen evt. vende tilbage til borgeren, hvis der ikke indkommer en efteranmeldelse i løbet af den efterfølgende dag, for at følge op.

I forbindelse med alle gravearbejder skal graveaktøren søge ledningsoplysninger i LER forud for gravearbejdets påbegyndelse. LER udstiller alle graveforespørgsler offentligt, og derfor kan kommunen altid undersøge i LER, hvis graveaktøren endnu ikke har efteranmeldt et gravearbejde. En forespørgsel i LER betyder ikke med sikkerhed, at det er den forespørgende, der graver, men giver kommunen en mulighed for internt at undersøge, hvem der potentielt graver – med mulighed for at give den oplysning videre til borgeren.

Kommunen bestemmer, hvor der kan graves under efteranmeldelsesordningen og offentliggør de pågældende veje på deres hjemmeside. Kommunen kan på den måde selv styre hvilke veje, der skal være omfattet af ordningen. Kommunen vil fx også midlertidigt kunne ”fjerne” veje omfattet af efteranmeldelsesordningen, når de selv har opgaver i et område. Det kræver naturligvis en vis planlægning.

Forventningen er, at kommunerne vil modtage færre graveansøgninger ved at indføre efteranmeldelsesordningen. Tilsynet kan evt. skulle tilrettelægges på en anderledes måde ved efteranmeldelse. Herunder kan jævnlige statusmøder med graveaktører og en direkte kommunikationslinje være en hjælp. Hensigten med efteranmeldelsesordningen er at undgå den formelle ansøgningsproces. En uformel aftale om, at man ringer og informerer om en spontan opgravning, vil kunne være en del af tilsynsstrategien, uden at gevinsterne ved ordningen sættes over styr.

Derudover kan der overvejes tilsynsbesøg i de områder, hvor ordningen gælder, når det passer ind i de ruter, man alligevel kører ifm. tilsyn med arbejder, der ikke er omfattet af ordningen.

Ledningsejer får ikke (nødvendigvis) besked, da det er dennes entreprenør, der typisk søger om gravetilladelsen. GDPR-reglerne tillader ikke, at man må have kontaktinfo liggende til automatiserede processer. Det er en opgave, der skal løses mellem entreprenøren og ledningsejer.

Nogle kommuner er bekymrede for at de mister kontrollen med, hvor der graves og dermed mister muligheden for at stille særlige krav til reetableringen.

Kommunerne bestemmer, hvor der må graves under efteranmeldelsesordningen og kan fx fritage veje med særlige belægninger fra ordningen, hvilket giver mulighed for dialog forud for gravning. Graveaktøren skal efteranmelde gravearbejder udført efter efteranmeldelsesordningen til vejmyndigheden snarest muligt dog senest en arbejdsdag efter gravearbejdet er påbegyndt, hvilket giver kommunen mulighed for at følge op, hvis nødvendigt.

Hvad kan kommunen gøre, hvis graveaktøren efterlader et dårligt udført reetableringsarbejde?

Det afhænger af, om gravearbejdet er udført i forbindelse med en graveansøgning eller ved efteranmeldelse.

  • Ved en mangelfuld retablering i forbindelse med en gravetilladelse, kan vejmyndigheden udføre udbedringerne for graveaktørens regning, jf. vejlovens § 76, stk. 3, 2. pkt.
  • Erstatningskrav i forbindelse med gravearbejde udført efter efteranmeldelsesordningen er omfattet af dansk rets almindelige erstatningsregler (culpareglen), og må derfor i tilfælde af uenighed afgøres ved domstolene.

Kommunen kan stille krav i deres vilkår til, hvordan de ønsker fotodokumentationen i forbindelse med færdigmeldingen under efteranmeldelsesordningen, så den lever op til kommunens krav. Der findes forskellige løsninger til, hvor graveaktøren kan lægge fotodokumentation op (foto og filmsekvenser).

De to brancheorganisationer for telebranchen har udarbejdet skabeloner, som deres medlemmer kan bruge i forbindelse med efteranmeldelse af udført arbejde:

Fiberalliancens skabelon
Teleindustriens skabelon

I forbindelse med alle gravearbejder skal graveaktøren søge ledningsoplysning-er i LER forud for gravearbejdets påbegyndelse. LER gemmer alle graveforespørgsler i et år, og på den baggrund kan kommunen finde ud af, hvem der har gravet, hvis en graveaktør glemmer at efteranmelde et gravearbejde.

Nogle kommuner har mange udendørs aktiviteter, der skal tages højde for i forbindelse med at indføre ordningen (fx cykelarrangementer, loppemarkeder, cirkus m.m.). Kommunen definerer, hvor ordningen kan indføres, og veje kan tilføjes og fjernes alt efter behov. Kommunen kan fx inddeles i områder, der tager højde for, hvordan det pågældende område bruges til forskellige aktiviteter. På den måde kan kommunen fravælge, at et område indgår i efteranmeldelsesordningen, f.eks. bykernen, hvor der typiske foregår mange arrangementer. Se også under punktet Kommunen bestemmer, hvor og hvornår efteranmeldelsesordningen kan tages i brug, under Rammer for efteranmeldelsesordningen.

Udstilling af Råden Over Vej (ROV)

Vejdirektoratet har udviklet en webbaseret kortløsning, Overblikskortet, OOV. Denne visning bruges i dag til at vise de allerfleste kommuners tilladelser til "råden over vej". Her kan man se alle kommuners gravetilladelser og andre rådighedstilladelser (herunder arrangementstilladelser). Der er forskellige løsninger på, hvor kommunerne kan offentliggøre diverse arrangementer, hvilket bl.a. kan ske i OOV.