Information til borgerne

Her finder I information og spørgsmål/svar rettet mod borgere, der er interesseret i at søge tilskud fra Bredbåndspuljen, enten den almindelige ordning eller den særlige ordning for enkeltstående adresser. Den almindelige ordning gennemgås først og dernæst den særlige ordning.

Den almindelige ordning

  • Det kan en sammenslutning af lokale borgere og virksomheder eller
  • Kommunen på vegne af de lokale borgere og virksomheder
  •  Adresserne skal være tilskudsberettigede – se Bredbåndskortet
  •  Mindst to personer fra to forskellige adresser
  •  Fuldmagter fra alle adresser
  •  Egenbetaling på mindst 2.000 kr. i gennemsnit pr. adresse

Tilskud kan gives til bolig- virksomheds- og sommerhusadresser, der maksimalt har adgang til 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload. Adresserne skal ligge i landzone eller i sommerhusområde (zonestatus), og der må ikke være planer om en forbedret dækning inden for de kommende tre år.

Både gule og orange adresser kan indgå i samme projekt under den almindelige ordning.

Adresser, der ligger i byzone, er ikke tilskudsberettigede.

28. august 2022

Frist for indsigelse fra borgere og kommuner over adresser på bredbåndskortet

19. september 2022

Frist for at annoncere et bredbåndsprojekt. 

24. oktober 2022

Frist for at indsende ansøgning om tilskud fra Bredbåndspuljen i 2022.

Medio december

Udsendelse af tilsagn eller afslag.

Processen for at søge tilskud til Bredbåndspuljen 2022 kan opdeles i 10 trin, som I skal igennem fra projektets start, til I er klar til at indsende en ansøgning. Under hvert enkelt trin finder I information og gode råd.

Det er en god ide at danne en arbejdsgruppe bestående af flere personer, så I kan hjælpe hinanden igennem processen og deles om de arbejdsopgaver, et sådan projekt kræver. Det vil være opgaver, som at afgrænse projektområdet, kontakte de adresser som skal indgå i projektet, få fuldmagter og der vil undervejs skulle tages stilling til forskellige spørgsmål, hvor det er godt at være flere til at drøfte disse og til sammen at tage beslutningerne. I skal være indstillet på, at der skal bruges en del tid.


Hvis I er flere, der indgår i arbejdsgruppen, vil der være én af jer, som er administrator, og som tegner projektet og til sin tid indsender ansøgningen via Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilskudsportal, hvor sagen løbende kan følges.


Administratoren vil være styrelsens primære kontaktperson, når der skal udveksles oplysninger mellem styrelsen og projektet. Det er derfor vigtigt, at administratoren holder sig orienteret om nyt i sagen. Det gælder ikke mindst, mens vi gennemgår ansøgningen, hvor der kan være behov for oplysninger eller yderligere dokumentation, så styrelsen skal kunne komme i kontakt med administrator og ofte med relativ kort varsel.


Hvis projektet opnår tilskud, vil det også være administrator, der sørger for at indhente underskrifter fra jeres bredbåndsudbyder og eventuelt revisor, hvorefter administrator på projektets vegne kan acceptere afgørelsen om tilsagn af tilskud.


Når projektet er afsluttet, skal administrator på sammenslutningens vegne bekræfte overfor styrelsen, at projektet er gennemført som ansøgt og er afsluttet. Det vil sige, at alle tilskudssøgende adresser har fået etableret net helt ind til den enkelte ejendom med et forbindelsesstik inde i huset. Bekræftelsen sker ved at udfylde og underskrive en erklæring, der sendes til styrelsen. Erklæringen vil være vedlagt tilsagnet, hvis I får tilskud.

Tre betingelser skal være opfyldt for at kunne søge tilskud fra Bredbåndspuljen:

  1. Adresserne skal være tilskudsberettigede. Det vil sige, at den maksimale hastighed på adressen ikke må være højere end 30 Mbit/s i download og 5 Mbit/s i upload.
  2. Det mindste antal adresser, der kan søges tilskud til er to, men gerne flere. Jo flere adresser, jo mere attraktivt vil det være for bredbåndsudbyderne at byde ind på projektet. Det er ikke muligt at søge tilskud som enkeltperson under den almindelige ordning.
  3. At man er en sammenslutning (eller danner en sammenslutning). Det er den eller ens kommune, der kan ansøge om tilskud til projektet fra puljemidlerne.

Styrelsens Vejledning om Bredbåndspuljen beskriver betingelserne og reglerne nærmere. Se vejledningen (Kommer senere).

Hvordan danner man en sammenslutning?

En sammenslutning kan være organiseret på flere måder alt efter deltagernes præference. Fælles er dog, at der skal være en deltager fra hver af de tilskudssøgende adresser i sammenslutningen, samt at der skal være en, som repræsenterer sammenslutningen i forhold til styrelsen og ansøgningen (administrator)

I kan vælge at have en uformel sammenslutning, som alene indebærer, at administrator har fået fuldmagt fra alle adresserne til at kunne repræsentere dem, når der søges om tilskud.

I kan også vælge at være repræsenteret af en allerede organiseret forening, fx en grundejerforening eller en borgerforening, eller at danne en ny forening til formålet. Foreningen skal også have en repræsentant, som fungerer som administrator for puljeprojektet. Selvom sammenslutningen er en forening, skal I være opmærksomme på, at der stadig skal indhentes fuldmagt fra hver af de tilskudssøgende adresser.

Læs mere om fuldmagter under ”3. Saml opbakning lokalt – sådan kommer du i gang”.

Saml opbakning i lokalområdet og find ud af, hvor mange, der vil være med.

På bredbaandspulje.sdfi.dk kan I se, hvilke adresser som er tilskudsberettigede i jeres område. De gule og orange prikker angiver, at adressen er tilskudsberettiget. Både gule og orange prikker angiver, at adresserne kan indgå i et projekt under den almindelige ordning.

I skal have fuldmagt fra de adresser, der indgår i projektet, så I ved præcis, hvad I har fået lov til at indgå aftale om på deres vegne. Styrelsen har udarbejdet en fuldmagt, som skal benyttes og som skal indsendes sammen med ansøgningen. Hvis der indgår en orange adresse i projektet, skal der også indsendes en fuldmagt fra denne.

Se fuldmagt

Det er vigtigt, at der kun benyttes den fuldmagt, der er udarbejdet af styrelsen, og at fuldmagten er udfyldt korrekt, ellers vil I blive bedt om at indhente nye fuldmagter.

Alle felter skal udfyldes og brug gerne blokbogstaver. I skal særligt være opmærksomme på følgende felter er udfyldt korrekt:

”Jeg giver fuldmagt til, at” (fuldmagtshavers navn)
Fuldmagten skal være udstedt til en navngiven person, og det skal være administrators navn, der skal fremgå på samtlige fuldmagter – ikke til et foreningsnavn, projektnavn eller lignende..
Mangler administrators navn i feltet, kan fuldmagten ikke accepteres.
Hvis nogle fuldmagter er udstedt til et andet navn end administrator, vil der skulle ske en skriftlig overdragelse af disse til administrator inden indsendelse af ansøgningen.
En forening kan ikke være fuldmagtshaver, fordi foreningen ikke er en juridisk person, og i givet fald vil der skulle indhentes nye fuldmagter fra alle adresser.

”på mine vegne må søge tilskud fra Bredbåndspuljen 2022 til følgende adresse”
 Adressen skal være korrekt udfyldt og skal svare til adressen angivet i pop-up-boksen på bredbåndskortet fx Televej 14A, st. th., og ikke blot Televej 14.

Endvidere fremgår følgende tekst:
” Jeg bekræfter, at jeg er ejer eller lejer af den adresse, der søges tilskud til, og at jeg ikke har kendskab til, at adressen er dækket med bredbånd (kablet eller fast trådløst) med hastigheder, som både overstiger 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload – eller forventes at blive det inden for de næste 3 år.”

Det er ikke tanken, at fuldmagtsgiver skal søge oplysninger ud over, hvad de kan slå op på Tjekditnet.dk. Formuleringen sigter alene på den situation, hvor fuldmagtsgiveren konkret har viden om forhold, som kan betyde, at adressen ikke er tilskudsberettiget, selvom det fremgår af styrelsens bredbåndskort. Formuleringen er indført for at understrege, at det er i strid med statsstøttereglerne, såfremt man ansøger eller modtager tilskud til en adresse, som allerede har en dækning, der overstiger hastighedsgrænsen i bekendtgørelsen.

”Jeg binder mig til at bidrage med” (Egenbetaling)
Den angivne beløb skal være entydigt. Der må således ikke være skrevet ”ca.”, ”højst” eller lignende, eller være angivet et interval fx 2.000-4.000 kr. Feltet må ikke være blankt, giver man ikke noget, skal der stå ”0”. Er feltet blankt eller forkert udfyldt, kan fuldmagten ikke accepteres.
Skriv beløbet tydeligt.

Dato
Datoen, hvor fuldmagten underskrives, skal være angivet. Hvis dato ikke fremgår, kan fuldmagten ikke accepteres.

Underskrift
Fuldmagten skal være underskrevet, hvis den ikke er det, kan fuldmagten ikke accepteres.

 

Her kan du se et eksempel på en korrekt udfyldt fuldmagt.

Det er en fordel at indhente fuldmagterne tidligt i processen, og at administrator gennemgår og sikrer, at de er udfyldt korrekt. Det vil lette arbejdet både for jer og os. Læs mere under ”Trin 2 - Tjek betingelserne”. 

Det skal være klart for alle, der indgår i projektet, at der er en egenbetaling på minimum 2.000 kr. pr. adresse i gennemsnit. Husk at overveje fra starten, om I vil aftale at give mere end 2.000 kr. i gennemsnit pr. adresse for at få flere point. Det skal fremgå af fuldmagten, hvad den enkelte adresse giver i egenbetaling. Læs mere under ”Spørgsmål og svar”

Vær opmærksom på, at midlerne fra puljen tildeles efter seks objektive kriterier. I kan læse mere om kriterierne for tilskud med henblik på at optimere jeres projekt. Det kan have stor betydning for, om jeres projekt ender med at få tilskud eller ej, om I fra starten har været opmærksomme på at sammensætte projektet, så I får flest mulige point. 

 

 

 

I kan se på bredbåndskortet, hvilke adresser som er tilskudsberettigede i jeres område. De gule eller orange prikker angiver, at adressen er tilskudsberettiget med en maksimalt udbudt hastighed på 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload. De orange prikker kan både indgå i et projekt under den almindelige ordning eller søge som enkeltstående adresse under den særlige ordning. En hvid prik angiver, at adressen ikke er tilbudsberettiget (husk at zoome langt ind på kortet). Vær opmærksom på, at der kan være fejl på bredbåndskortet. Hvis en adresse med gul eller en orange prik på kortet allerede har adgang til bredbånd med hastigheder, der overstiger 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload, må styrelsen ikke give tilskud til adressen. Hvis en adresse allerede har dækning, vil styrelsen derfor være nødsaget til at fjerne den pågældende adresse fra projektet, selvom adressen har status som tilskudsberettiget på bredbåndskortet.

Find ud af, hvor stort jeres projektområde skal være og tænk på, at projektet skal være attraktivt for bredbåndsudbyderne. Der skal mindst være to adresser og to personer i projektområdet og der er ingen øvre grænse for, hvor stort projektområdet må være.

I skal sikre jer, at projektområdet er geografisk sammenhængende. Med sammenhængende område forstås, at adresserne skal ligge i naturlig forlængelse af hinanden, og at der ikke må springes støtteberettigede adresser over i området (adresser med en gul eller orange prik). Der må dog gerne være langt mellem adresserne. Læs mere og se eksempler under ”Spørgsmål og svar”.

Det samlede antal støtteberettige adresser i projektområdet kalder vi ”mulige adresser”. Jo flere af de mulige adresser, der søger tilskud, jo højere pointscore opnår jeres projekt.

Tag kontakt til kommunen og undersøg, om de vil støtte projektet økonomisk og eventuelt også vil deltage direkte i projektet. Hør kommunen om de kender til andre projekter, der kunne være relevant at indgå i dialog med.

Kommunen kan eventuelt give deres tilsagn til et økonomisk bidrag ved at benytte denne skabelon. Se listen over kommunernes kontaktpersoner. Der beregnes ikke moms på et kommunalt tilskud. Så det beløb der skal fremgå af tilsagnet, og som I skal oplyse i ansøgningen, er således det konkrete beløb, kommunen giver.

Det kommunale bidrag kan ikke anvendes til egenbetaling fra den enkelte adresse.

Det er en forudsætning, at et projekt har været annonceret i 2022 i mindst 3 uger på styrelsens hjemmeside og gerne længere, for at få tilskud fra Bredbåndspuljen.

Formålet er, at bredbåndsudbyderne kan orientere sig om projekterne og få mulighed for at give tilbud på et eller flere af projekterne.

Når I annoncerer jeres projekt, skal I give en kort beskrivelse af projektet. Beskrivelsen skal være teknologineutral, det vil sige, at beskrivelsen må ikke indeholde ønske om en bestemt teknologi fx fiber. I skal angive antallet af adresser, der søges tilskud til, angiv gerne et rimeligt interval af adresser fx 2-4, 8-10, 55-65 eller 60-70 adresser i stedet for et præcist antal, så der er plads til lidt justeringer undervejs. I vil også skulle angive kontaktoplysninger, herunder mail og telefonnummer, på den kontaktperson, som udbyderne kan kontakte for yderligere oplysninger om projektet. Endelig vil også skulle angive fristen for, hvornår annonceringen udløber. Oplysningerne vil fremgå på annonceringslisten som offentliggøres på styrelsens hjemmeside.

Når I har alle oplysninger og beskrivelser på plads, som I skal bruge ved annonceringen, så er I klar til at annoncere projektet. I annoncerer projektet ved at udfylde skemaet til annoncering og trykke på ”Færdig”.

Skema til annoncering

Jeres projekt vil efterfølgende fremgå på dagens annonceringsliste på styrelsens hjemmeside.

Fristen for at annoncere et projekt er den 19. september 2022. Efter denne dato er det ikke længere muligt at annoncere et projekt.

Såfremt I har behov for at justere annonceringen, kan I rette henvendelse til styrelsen på bredbaandspuljen@sdfi.dk. Med mindre der er tale om bagatelrettelser, vil der være behov for, at styrelsen fjerner den oprindelige annoncering fra styrelsens hjemmeside, hvorefter I kan oprette en ny annoncering med en ny 3 ugers frist. Annonceringen kan ikke ændres, når fristen for at indsende en annoncering er udløbet, dvs. efter den 19. september 2022.

 

Annoncering - oversigt 30-06-2022

Der skal være en høj grad af identifikation mellem det projekt, der har været annonceret og det projekt, der efterfølgende søges tilskud til. Hvis der ikke er det, fx at der ikke er rimelig identifikation mellem antallet af adresser i det annoncerede projekt og antallet i det ansøgte projekt, kan styrelsen blive nødsaget til at afvise en ansøgning. Afgørelsen vil bero på en konkret vurdering af det samlede projekt.

I kan altid annoncere flere projekter, hvis I er i tvivl om antallet af adresser, men inden ansøgningsfristen må I beslutte, hvilket projekt I vil gå videre med. Selvom en adresse godt kan indgå i flere annoncerede projekter, kan den kun indgå i én ansøgning.

Først efter datoen I har sat som annonceringsfrist i annonceringen, må I vælge den udbyder, I ønsker at indgå aftale med. Styrelsen anbefaler, at I annoncerer i god tid, inden den endelige frist. Så har I god tid til at indgå den endelige aftale med en udbyder om projektet efter annonceringen.

Det er en forudsætning for at ansøge om tilskud, at I har fået et tilbud fra en udbyder og indgået en partnerskabsaftale. Læs mere om partnerskabsaftalen under ”Trin 7 - Vælg bredbåndsudbyder”

Hvis jeres annonceringsfrist nærmer sig, og I ikke har modtaget noget tilbud fra en udbyder, anbefaler vi, at I tager kontakt til relevante udbydere i jeres område og gør dem opmærksom på jeres projekt. På listen over bredbåndsudbydere, kan I se, hvilke udbydere, der har tilkendegivet interesse for Bredbåndpuljen.

Se listen over bredbåndsudbydernes kontaktpersoner

Efter projektet er annonceret, og fristen udløbet, er næste trin at vælge bredbåndsudbyder.

I må tidligst indgå aftale med en bredbåndsudbyder dagen efter den frist, I har sat for at modtage tilbud. Fristen fremgår af annonceringslisten.

I har måske modtaget et eller måske flere tilbud fra interesserede udbydere til jeres projekt, som I nu skal i dialog med for at få afklaret, hvilken udbyder I ønsker at indgå en aftale med.

Der er ikke krav om, at I skal tage det billigste tilbud, I kan frit vælge, hvilken udbyder I ønsker at fastlægge detaljerne med. Jeres valg kan være i forhold til hastigheder, pris, hvor hurtigt projektet kan gennemføres m.v. Den pågældende udbyder udarbejder på det grundlag en partnerskabsaftale.

Partnerskabsaftalen indgås mellem sammenslutningen af borgere og virksomheder, bredbåndsudbyderen og eventuelt den lokale kommune, hvis den har valgt at deltage i projektet. Kommunen skal ikke fremgå af aftalen, hvis kommunen alene bidrager økonomisk til projektet. I partnerskabsaftalen bør de forskellige roller beskrives, og hvem der har ansvar for hvad, herunder hvem der ejer det færdigetablerede net.

Aftalen skal blandt andet indeholde en bekræftelse på, at det net, hvortil der søges om tilskud, ikke allerede er etableret med en hastighed, som overstiger 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload, og at projektet ikke vil blive gennemført, hvis der ikke opnås tilskud. Det betyder, at I skal have fået tilsagn om tilskud, før der påbegyndes etablering/opgradering af bredbåndsnettet i overensstemmelse med tilsagnet, og at tilsagnet skal være nødvendigt for projektets gennemførelse. 

I praksis vil det være bredbåndsudbyderen, der udarbejder partnerskabsaftalen, og som også udarbejder et detaljeret budget for projektet. De tilskudssøgende adresser i projektet skal betale 2.000 kr. i gennemsnit pr. adresse. Et sponsorat til ansøgningen er også en mulighed. Det kan fx være et landsbylaug eller en nabo, der ønsker at bidrage økonomisk. Det skal fremgå af dokumentationen, hvem der giver sponsoratet, hvor stort et beløb samt om beløbet skal indgå som en del af din egenbetaling. Bredbåndsudbyderen skal også bidrage og med mindst 4.000 kr. pr. adresse, men ofte bidrager de med et større beløb. I partnerskabsaftalen skal tillige oplyses, hvilken infrastruktur, der vil blive etableret og hvem, der bliver ejer af det etablerede net.

Se hvad en partnerskabsaftale i øvrigt kan indeholde

I forbindelse med indgåelse af aftalen, skal I være opmærksom på, om projektet har ”tilskyndelsesvirkning”. Styrelsen må nemlig kun give tilskud til adresser, som ellers ikke ville kunne have fået bredbånd på almindelige vilkår. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis der kun søges om et meget lille beløb i gennemsnit pr. adresse, er der måske ikke behov for tilskud fra det offentlige for at få etableret bredbånd på adresserne.

Det er kun sammenslutningen eller kommunen, der kan sende ansøgningen ind, og partnerskabsaftalen skal give sammenslutningens administrator eller kommunen fuldmagt til at indsende ansøgningen på partnerskabets vegne.

Partnerskabsaftalen skal vedlægges ansøgningen og være underskrevet af alle parter.

Det er ejeren af det etablerede net, der kan få tilskuddet udbetalt.

Ansøgning om tilskud skal sendes via styrelsen tilskudsportal.

Bemærk tilskudsportalen er først åben for indsendelse af ansøgning fra den 5. september 2022.

Ansøgere skal bruge Nem-id/mit-id til at logge sig på tilskudsportalen og oprette sig som bruger. Det kan enten være en privat signatur, eller det kan være en medarbejdersignatur, hvis du fx repræsenterer en kommune, eller hvis sammenslutningen er registreret som en virksomhed (har et CVR-nummer).

Den person, som indsender projektets ansøgning via tilskudsportalen, bliver som udgangspunkt projektets administrator. 

Styrelsen har udviklet en guide til brug af tilskudsportalen. Guiden forklarer, hvordan I skal udfylde de forskellige felter, og hvad I skal være opmærksomme på undervejs. 

Læs guide til tilskudsportalen (kommer senere)

Følgende oplysninger skal fremgå af ansøgningen:

  • Hvem der er kontaktperson for projektet i forhold til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
  • Hvilke(n) kommune(r) projektet ligger i.
  • Navn på ejer af infrastrukturen
  • Projektets annonceringsnummer (#xxx-22). Nummeret fremgår af den e-mail kvittering, I fik, da projektet blev annonceret. Med angivelse af nummeret bekræfter I, at projektet har været annonceret i mindst tre uger på styrelsens hjemmeside, og at valget af bredbåndsudbyder er sket efter annonceringen.
  • Projektets start- og afslutningsdato, dvs. hvornår etableringen af nettet forventes påbegyndt, og hvornår etableringen af nettet forventes på plads hos alle projektets adresser.
  • Liste over adresser der er med i projektet. Husk, at adresserne skal ligge i et geografisk sammenhængende område. Adresselisten dannes ved hjælp af styrelsens bredbåndskort.
  • Partnerskabsaftalen mellem sammenslutningen, bredbåndsudbyderen og eventuelt kommunen vedlægges. 
  • Budget for projektet over de samlede tilskudsberettigede omkostninger, hvis det ikke indgår som en del af partnerskabsaftalen. En eventuel investering fra bredbåndsudbyderen skal indgå i det oplyste budget.
  • Oversigt over og dokumentation for hvorledes egenbetalingen for adresserne vil blive finansieret.  
  • Hvis kommunen bidrager økonomisk, vedlægges kommunens tilsagn om tilskud.
  • Fuldmagter fra alle ansøgende adresser – også fra eventuelle ”orange-adresser”. Fuldmagten skal være givet på styrelsens standardfuldmagt, som I finder under punkt 3 ”Saml opbakning lokalt…..” Fuldmagten bekræfter, at I må ansøge om tilskud på deres vegne, hvilken egenbetaling de bidrager med, samt at de er indforstået med at få etableret netadgang med forbindelsesstik i huset.
  • Erklæring fra virksomheden (typisk bredbåndsudbyderen), at denne ikke er kriseramt. Se under ”Information til udbyderne”
  • Erklæring fra virksomheden (typisk bredbåndsudbyderen), om eventuelt betaling af anden støtte. Se under ”Information til udbyderne”
  • Der skal indtastes oplysninger om 1) den samlede pris for etableringen af nettet, jf. bredbåndsudbyderens budget, 2) den samlede egenbetaling inkl. moms for samtlige tilskudssøgende adresser (min. 2.000 kr. i gennemsnit pr. adresse), 3) eventuelt kommunalt tilskud og 4) det beløb bredbåndsudbyderen selv investerer i projektet. 
  • Angivelse af hvilken teknologi, der vil blive etableret.

Når ansøgningsfristen er udløbet, gennemgår styrelsen ansøgningerne. Ansøgningerne skal opfylde alle krav, der er nævnt i bekendtgørelsen, fx om hvilke oplysninger, der skal være med i ansøgningen, og at adresserne i projektet skal være tilskudsberettigede og fremgå af styrelsens bredbåndskort.


En ansøgning kan kun indeholde et sammenhængende projektområde, og en adresse kan kun indgå i én projektansøgning. Adresserne i det sammenhængende projektområde kan godt indgå i flere kommuner.


Hvis en ansøgning ikke indeholder de relevante oplysninger, eller der søges tilskud til ikke tilskudsberettigede adresser, kan ansøgningen afvises. Styrelsen vil dog først kontakte projektet med henblik på afklaring af ansøgningen.


Hvis ansøgningen modtages efter ansøgningsfristen, vil ansøgningen som udgangspunkt blive afvist.


Bemærk, at bredbåndskortet ændres i løbet af ansøgningsperioden. I skal derfor sikre, at jeres adresseliste er i overensstemmelse med det senest opdaterede kort.


De modtagne ansøgninger bliver vurderet ud fra en objektiv pointmodel. Du kan læse mere om pointmodellen under ”Kriterier for tilskud”. Når styrelsen har behandlet samtlige ansøgninger, bliver ansøgningerne rangeret efter antallet af point, hvorefter puljens midler fordeles.


Der kan højest gives et tilskud på 125.000 kr. i gennemsnit pr. adresse.


Styrelsen forventer at kunne udsende svar på ansøgningerne medio december.

Den særlige ordning

  • Det kan adresseejeren af en tilskudsberettiget adresse efter den særlige ordning eller
  • Den udbyder der indgås aftale med
    •  Adresserne skal være tilskudsberettigede – se Bredbåndskortet
    • Adressen skal ligge 1) mere end 500 m fra den nærmeste tilskudsberettigede adresse (gul prik) og 2) mere end 200 meter fra nærmeste adresse, der allerede har adgang til mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload (målt i fugleflugtslinje).
    • Egenbetaling på mindst 2.000 kr.

 

Tilskud kan gives til bolig- virksomheds- og sommerhusadresser, der maksimalt har adgang til 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload. Adresserne skal ligge i landzone eller i sommerhusområde (zonestatus), og der må ikke være planer om en forbedret dækning inden for de kommende tre år.

En orange adresse kan både søge som enkeltstående adresse eller indgå i et projekt med flere adresser under den almindelige ordning.

13. juli 2022

Frist for tilmelding til annonceringslisten. 

14. juli 2022

Annonceringslisten offentliggøres

1. september 2022

Frist for at indsende ansøgning om tilskud fra Bredbåndspuljen i 2022.

Primo oktober

Udsendelse af tilsagn eller afslag.

Processen for at søge tilskud til den særlige ordning for enkeltstående adresser i 2022 kan opdeles i 6 trin.

Det er de trin, du skal igennem fra projektets start, til du eller din udbyder er klar til at indsende en ansøgning. Under hvert enkelt trin finder du information og gode råd.

Tag kontakt til kommunen og undersøg, om de vil støtte din ansøgning økonomisk.

Hvis kommunen vil give tilsagn til et økonomisk bidrag kan denne skabelon benyttes.Se listen over kommunernes kontaktpersoner.

Der beregnes ikke moms på et kommunalt tilskud. Så det beløb der skal fremgå af tilsagnet, og som skal oplyses i ansøgningen, er således det konkrete beløb, kommunen giver.

Det kommunale bidrag kan ikke anvendes til egenbetaling fra den enkelte adresse

Det er en forudsætning, at adressen, der søges tilskud til, har været tilmeldt annonceringslisten, som offentliggøres på styrelsen hjemmeside. Du vil ikke kunne søge tilskud, hvis adressen ikke er annonceret inden fristen.

Formålet er, at bredbåndsudbyderne kan orientere sig i, hvem der er interesseret i at modtage et tilbud om etablering af bredbånd på adressen.

Du tilmelder dig annonceringslisten fra bredbåndskortet. Klik på din adressen og følg vejledning i pop-up-boksen. Frist for at tilmelde sig listen er onsdag den 13. juli 2022. Efter denne dato vil det ikke længere være muligt at tilmelde sig listen.

Listen med de annoncerede adresser bliver offentliggjort på styrelsens hjemmeside dagen efter, dvs. torsdag den 14. juli 2022.

Listen skal være offentliggjort i mindst 3 uger, før du må indgå en aftale med en udbyder, da alle udbydere skal have lige mulighed for at give dig et tilbud. Det vil sige, at en eventuel aftale først kan indgås efter onsdag den 3. august 2022.

Det kan være, at du bliver kontaktet af en eller flere udbydere, som vil høre nærmere om dine ønsker, eller måske har de allerede et tilbud klar til dig. Det kan også være, at du ikke bliver kontaktet af nogen. Da kan du eventuelt selv prøve at kontakte en udbyder for at høre, om du kan få dem til at give et tilbud. Hvis du ikke kan få et tilbud, kan du desværre ikke søge om tilskud. Styrelsen har udarbejdet en liste over udbydere, der har tilkendegivet, at de er interesserede i at give tilbud på projekter.

Se listen over bredbåndsudbydernes kontaktpersoner

Hvis du får flere tilbud, kan du frit vælge mellem de tilbud, du har fået. Der kan fx være forskel på, hvilken teknologi udbyderen vil etablere, og hvad projektet vil koste og dermed hvor stort tilskud, der skal søges om. I pointmodellen gives der point for et lavt ansøgt tilskud. Det betyder, at der er større sandsynlighed for at få tilskud, hvis der søges om et lavt tilskud.

Nu er du klar til at indgå aftale med en udbyder.

Når du har valgt en udbyder, skal I indgå en skriftlig aftale (partnerskabsaftale), som tidligst må indgås, når de 3 ugers annoncering er udløbet (3. august 2022). Det er typisk udbyderen, der udarbejder partnerskabsaftalen. Aftalen skal sikre, at udbyder og du er enige om, hvad der er aftalt. Aftalen bør fx indeholde en beskrivelse af projektet, informationer om hvad henholdsvis udbyder og du forpligter jer til, finansiering af projektet og vilkår fx hvis projektet bliver dyrere end budgetteret.

Til brug for ansøgningen skal I desuden udfylde en ansøgningsblanket, som beskriver de mest grundlæggende dele af aftalen. Blanketten findes på styrelsens hjemmeside – og det er obligatorisk at benytte den.

Ud over de faktuelle oplysninger om aftalens parter (udbyderen og dig) skal blanketten også udfyldes med oplysninger om budgettet for projektet. Der er også en række forhold, som du skal bekræfte, herunder hvilken egenbetaling, du forpligter dig til, samt at du ikke har kendskab til, at adressen er dækket med hastigheder over 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload.

Udbyder skal bekræfte, at det net, hvortil der søges om tilskud, ikke allerede er etableret med en hastighed, som overstiger 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload, og at projektet ikke vil blive gennemført, hvis der ikke opnås tilskud. Det betyder, at man skal have fået tilsagn om tilskud, før man påbegynder etablering af bredbåndsnettet i overensstemmelse med tilsagnet, og at tilsagnet skal være nødvendigt for projektets gennemførelse.

Du skal selv bidrage med en egenbetaling på mindst 2.000 kr. inkl. moms. Egenbetalingen skal fremgår af ansøgningsblanketten. Der må gerne betales mere. Da tilskuddets størrelse påvirker ansøgningens pointscore, kan dette også være grund til at bidrage med et højere beløb end 2.000 kr. i egenbetaling.

Et sponsorat til ansøgningen er også en mulighed. Det kan fx et landsbylaug eller en nabo, der ønsker at bidrage økonomisk. Det skal fremgå af dokumentationen, hvem der giver sponsoratet, hvor stort et beløb samt om beløbet skal indgå som en del af din egenbetaling.

Hvis kommunen bidrager økonomisk skal de udfylde et tilsagn om tilskud, som skal vedlægges ansøgningen. Se skabelon, som kommunen kan anvende.

Udbyderen skal mindst bidrage med 4.000 kr. ekskl. moms og ofte bidrager de med betydeligt mere.

Partnerskabsaftale og ansøgningsblanket skal være dateret og underskrevet og indsendes sammen med ansøgningen.

Et tilskud fra den særlige ordning kan højst være på 125.000 kr. Det betyder, at der kan ikke søges om et højere beløb end 125.000 kr.

 

Ansøgning om tilskud skal sendes via styrelsen tilskudsportal.

Bemærk tilskudsportalen er først åben for indsendelse af ansøgning fra den 4. august 2022.

Det kan både være udbyderen eller dig, som sender ansøgningen. Det aftaler I indbyrdes.

Ansøgere skal bruge Nem-id/mit-id til at logge sig på tilskudsportalen og oprette sig som bruger. Det kan enten være en privat signatur, eller det kan være en medarbejdersignatur, hvis du fx repræsenterer en kommune, eller hvis sammenslutningen er registreret som en virksomhed (har et CVR-nummer).

Styrelsen har udviklet en guide til brug af tilskudsportalen. Guiden forklarer, hvordan du skal udfylde de forskellige felter, og hvad du skal være opmærksomme på undervejs.

Læs guide til tilskudsportalen (kommer senere). Bemærk, at portalen først er åben for ansøgninger fra den 4. august 2022.

Ansøgningen består af et skema på portalen, som skal udfyldes blandt andet med budget, annonceringsnummer og projektets forventede start- og slutdato.

Til ansøgningen skal der desuden vedhæftes:

Når ansøgningsfristen er udløbet, gennemgår styrelsen ansøgningerne. Ansøgningerne skal opfylde alle krav, der er nævnt i bekendtgørelsen, fx om hvilke oplysninger, der skal være med i ansøgningen, og at adressen i projektet skal være tilskudsberettiget til at ansøge efter den særlige ordning og fremgå af styrelsens bredbåndskort.

Hvis en ansøgning ikke indeholder de relevante oplysninger, eller der søges tilskud til en ikke tilskudsberettiget adresse, kan ansøgningen afvises. Styrelsen vil dog først kontakte projektet med henblik på afklaring af ansøgningen.

Hvis ansøgningen modtages efter ansøgningsfristen, vil ansøgningen som udgangspunkt blive afvist.

De modtagne ansøgninger bliver vurderet ud fra en objektiv pointmodel. Du kan læse mere om pointmodellen, der gælder for den særlige ordning, i afsnit 6 nedenfor. Når styrelsen har behandlet samtlige ansøgninger, bliver ansøgningerne rangeret efter antallet af point, hvorefter puljens midler fordeles.

Der kan højest gives et tilskud på 125.000 kr. i gennemsnit pr. adresse

Styrelsen forventer at kunne udsende svar på ansøgningerne primo oktober.

Såfremt der er indkommet ansøgninger om tilskud, som samlet er højere end de midler, som er til rådighed i puljen, vil styrelsen ikke kunne give tilskud til alle ansøgere. Ansøgningerne behandles derfor ud fra en objektiv pointmodel.

Ansøgningerne rangeres på en liste ud fra det pointtal, de får i pointmodellen. Der gives tilskud til projekter fra toppen af listen til dem, som har fået flest point, indtil alle ansøgninger er imødekommet, eller indtil der ikke er yderligere midler i puljen.

 

Pointmodellen indeholder 2 objektive kriterier.

 

Kriterie

Forklaring

Vægt

1.

Adresse med adgang til maksimalt 10/2 Mbit/s

Projektet får point, hvis din adresse er registreret med en eksisterende dækning på højst 10 Mbit/s download eller højst 2 Mbit/s upload

1/2

2.

Ansøgt tilskud

Projektet får point for, hvor stort et tilskud, der søges om. Jo lavere tilskud jo flere point

1/2

 

Kriterie 1 betyder, at adresser med dækning på højst 10/2 Mbit/s får point, mens adresser med dækning over 10/2 Mbit/s og højst 30/5 Mbit/s ikke får point.

Styrelsen kan ikke på forhånd sige noget om, hvilken pointscore der skal til for at få tilskud, da det fx afhænger af antallet af ansøgninger og størrelsen af det ansøgte tilskud i de enkelte projekter.

Spørgsmål og svar

En sammenslutning kan være organiseret på flere måder alt efter deltagernes præference. Fælles er dog, at der skal være en deltager fra hver af de tilskudssøgende adresser i sammenslutningen, samt at der skal være en, som repræsenterer sammenslutningen i forhold til Energistyrelsen og ansøgningen (administrator), og at administrator har fået fuldmagt fra alle adresserne til at kunne repræsentere dem, når det søges tilskud. Det gælder uanset, om man danner en forening til formålet, eller det er en allerede eksisterende forening. Læs mere om fuldmagter under ”3. Saml opbakning lokalt – sådan kommer du i gang”.

Der skal være mere end én adresse for, at der kan være tale om et sammenhængende område, men der er ingen øvre grænse for, hvor stort området kan være. 

Hovedreglen er, at jeres område skal hænge sammen ved, at de veje, der er med i projektet, støder geografisk op til hinanden. Hvis projektet bruger trådløs teknologi, kan der tages adresser med, der ligger på veje, der ikke hænger direkte sammen med resten af projektområdet, men som ligger inden for antennens dækningsområde.

Der kan godt være lang fysisk afstand mellem de tilskudsberettigede adresser på vejen, selvom det er et samlet projekt. Det kan fx være, at der er tale om et tyndt befolket område. 

Det kan også være, at der er adresser, der ikke er tilskudsberettigede (hvide prikker), der ligger inden for projektområdet. Det er ok, men der kan ikke søges tilskud til at dække disse adresser, fordi de har dækning.

Alle tilskudsberettigede områder (de gule prikker på kortet), der er inden for området, skal tælles med, når man tæller, hvor mange mulige adresser der er i projektet. Blå adresser, der søger tilskud skal også tælles med, men ikke de blå adresser, der ikke søger tilskud. Antallet af mulige adresser i jeres projekt skal bruges til at beregne, hvor høj jeres tilslutningsprocent er – altså hvor mange af dem, der kunne være med i projektet, der faktisk har valgt at gå med i projektet.

I må altså ikke definere jeres projektområde, så I fx springer husnumre midt på en vej over. Til gengæld må I gerne stoppe undervejs på en vej, så det kun er en del af en vej, der er med i projektområdet.

grafik

  • Lille prik betyder, at adressen ikke indgår i projektområdet.
  • Stor prik med lille sort prik inden i betyder, at adressen indgår i projektområdet og søger tilskud og
  • Stor prik med kryds betyder, at adressen indgår i projektområdet, men ikke søger tilskud.

 

Da der kun må deltage 5 % blå adresser i jeres projekt, bliver I desværre nødt til at vælge, hvem I vil tilbyde at indgå i ansøgningen. Det er helt op til jer selv, hvilke af de blå adresser inden for projektområdet, I vælger.

Vi anbefaler jer, at I er åbne omkring udvælgelsen, så det gode naboskab i området bevares.

De blå adresser, som deltager i projektet som tilskudssøgende adresse, tæller med som ’mulige adresser’ i projektområdet og tæller med i tilslutningsprocenten.

De blå adresser, som IKKE deltager i projektet som tilskudssøgende adresser, kan I se helt bort fra. De påvirker ikke projektområdet og tilslutningsprocenten.

I skal lave en ny annoncering, som passer med det antal adresser, som I forventer, projektet kommer til at ende med at være. I kan eventuelt annoncere med et interval af adresser fx 30-35 adresser.

Hvis fristen for annoncering 20. september 2021 er overskredet, kan I ikke ændre antallet af adresser.

En mindre bagatelmæssig ændring i adresser kan muligvis godtages. Vi anbefaler jer at kontakte Energistyrelsen for at høre nærmere, hvis I overvejer at tilføje adresser til et projekt efter annonceringsfristen.

Hvis I ansøger om tilskud til et projekt, som ikke stemmer overens med annoncering, kan Energistyrelsen blive nødt til at afvise jeres projekt på grund af manglende identifikation.

Ja, det kan I godt, hvis I har annonceret et projekt svarende til det sammenslåede projekt. Frem til den 20. september 2021 kan I nå at lave en ny annoncering af et sammenslået projekt.

Efter den 20. september 2021 kan I ikke lave en ny annoncering, og I vil det derfor ikke kunne slå to projekter sammen.

Hvis I ansøger om tilskud til et projekt, som ikke stemmer overens med annoncering, kan Energistyrelsen blive nødt til at afvise jeres projekt på grund af manglende identifikation.

Det er en fordel få så mange adresser som muligt med i et projekt.

Først og fremmest er det nemmere for jer at få et tilbud fra en bredbåndsudbyder, og for bredbåndsudbyderen er det vigtigt at kunne lave en rentabel udrulning med et kundegrundlag fremover.

Omkostningerne pr. adresse bliver lavere, når der etableres flere adresser samtidigt. Det øger jeres muligheder for at få tilskud, jo lavere omkostninger pr. adresse jeres projekt har.

For hver ekstra adresse I har med i jeres projekt (op til 30 adresser), får projektet point, som øger muligheden for at få tilskud. Der gives lige mange point til projekter på 30 adresser og derover.

Ja, det kan man godt. Der skal altid betales minimum 4.000 kr. i gennemsnit pr. adresse i egenbetaling.

Det skal fremgå af fuldmagten, hvad den enkelte adresse bidrager med i egenbetaling.

For hver adresse, der søger om tilskud, skal der betales 4.000 kr. i gennemsnit pr. adresse.  Det skal stå i den fuldmagt, du giver, hvilket beløb du bidrager med i egenbetaling.

Det kommer an på den aftale sammenslutningen laver med bredbåndsselskabet, om den enkelte deltager har risiko for at skulle betale mere end den egenbetaling, der aftales på forhånd. Erfaringen fra de tidligere runder viser, at mange selskaber er villige til at påtage sig risikoen fx for, at udrulningen evt. bliver dyrere end forventet. 

Vær i øvrigt opmærksom på, at bredbåndsselskaberne evt. vil betinge deres tilbud af, at alle eller en bestemt andel i projektet fx køber et abonnement i seks måneder, som er den maksimale bindingsperiode for forbrugeraftaler. 

Tilskud fra puljen kan ikke kombineres med muligheden i BoligJobordningen (håndværkerfradraget) for at få skattefradrag for arbejdsomkostninger ved etablering af bredbåndsforbindelser. Vedrørende muligheden for at gøre brug af håndværkerfradraget i relation til bredbånd, der ikke er omfattet af bredbåndspuljen, kan du læse mere på Skats hjemmeside.

Projektet må gerne krydse kommunegrænser. Det væsentlige er, at lokalområdet er et geografisk sammenhængende område.

Der vil ikke kunne søges om støtte til to bredbåndsforbindelser på samme adresse, uagtet at der er tale om en forbindelse til privat henholdsvis erhverv. Adressen vil kun blive talt med som én adresse.

Ja det kan du, men du skal slå dig sammen med andre i området. Du skal også betale egenbetalingen for hver adresse.

Nej, det kan du ikke. Kolonihaver er ikke omfattet af støtteordningen.

Hvis der er tale om en ombygning af en eksisterende bygning, en grund hvor et hus rives ned og et nyt opføres, eller der på en grund (ikke nyudstykning) opføres et nyt hus, vil du kunne søge tilskud, hvis der ikke er adgang til mere end 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload på adressen.

Etablering af forbindelsen på adressen forudsætter dog, at huset er så færdigt, at der kan lægges kabel til bygningen og etableres et tilslutningsstik i huset. Det er ikke tilstrækkeligt, at bredbåndsforbindelsen etableres til skel.

Det vil ikke være muligt at søge støtte til nyudstykninger, hvor et samlet område byggemodnes på samme tidspunkt. Enkeltstående nyudstykninger kan dog også søge tilskud.

Kriteriet, som giver point til nogle småøer, skal tilgodese de øer, som har særlige udfordringer med at få etableret højhastighedsbredbånd på kommercielle vilkår pga. deres beliggenhed, som kræver etablering af et søkabel.

Derfor tildeles der kun point til småøer, som:

  • Ikke er brofaste
  • Ikke allerede har etableret højhastighedsbredbånd ud til øen.
  • Er beboet, men med maksimalt 1200 beboere.

Når jeres ø ikke får ekstra point, er det fordi, øen ikke opfylder alle ovennævnte kriterier.

De pointgivende øer fremgår af bekendtgørelsens bilag 2.

Bredbånd via fiber er kun en ud af flere teknologier, som kan give god bredbåndsdækning.

Bredbåndspuljens formål er ikke at give tilskud til, at der kan etableres fiber på en adresse, men at give de adresser, som har den allerdårligste dækning mulighed for at få tilskud til etablering af bredbånd.

Mange adresser har i forvejen en god dækning via xDSL (kobbernettet), coax (kabel-tv) eller fast trådløst bredbånd.

Fast trådløst bredbånd er en teknologisk løsning, hvor bredbånd leveres fra en mast til en fastmonteret modtager på ens ejendom.

Når du har mulighed for at få bredbånd med fast trådløst bredbånd eller en anden teknologi med hastigheder over 20/2 Mbit/s, anses din adresse ikke, som en af de allerdårligst dækkede adresser. Du kan derfor ikke søge tilskud fra bredbåndspuljen.

Hvis du ikke er enig med den dækning, som er registreret på din adresse på bredbåndskortet, skal du i første omgang tage fat i den udbyder, som har indberettet dækningen.

Du kan finde udbyderen via tjekditnet.dk.

Hos udbyderen kan du få afklaret dækningen og få hjælp til eventuelle tiltag, du kan gøre for at optimere dækningen på din adresse.

Hvis det viser sig, at udbyderen alligevel ikke kan levere den lovede dækning, kan du gøre indsigelse over dækningen via bredbåndskortet - vedlagt dokumentation.

Læs mere om, hvordan du gør indsigelse her.

Det er kun adresser, der har adgang til maksimalt 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload, der er støtteberettigede, dog kan et projekt medtage 5 procent adresser med en downloadhastighed på over 10 og maksimalt 20 Mbit/s.

Vær opmærksom på, at hastigheden vurderes ud fra det punkt, hvor forbindelsen kommer ind på adressen. Hvis du ikke har et godt trådløst netværk indendørs, eller dine kabler i huset er dårlige, kan det have betydning for den hastighed, du oplever.

Kortlægningen er baseret på de seneste oplysninger, Energistyrelsen har fået fra bredbåndsudbyderne om deres dækning. Der kan dog stadig være fejl i oplysningerne i kortlægningen.

 tjekditnet.dk kan du slå din adresse op og få et indtryk af, hvilke oplysninger Energistyrelsen har om dækningen på din adresse. Oplysningerne til kortlægning til bredbåndspuljen kan dog være opdateret siden sidste ændring af tjekditnet.dk. 

Hvis du mener, at oplysningerne om din adresse er forkerte, kan du gøre indsigelse ved at bruge funktionen på bredbåndskortet. Det kan fx være, hvis bygningen bør fjernes fra listen, eller hvis du mener, at adressen bør være tilskudsberettiget.

Projekter skal som udgangspunkt gennemføres, som det er beskrevet i ansøgningen og tilsagnet om tilskud. Det er dog muligt at ansøge Energistyrelsen om at ændre dele af projektet. Der skal være tale om mindre ændringer, der ligger inden for projektets formål og overordnede beskrivelse. Projektets formål forstås som gennemførelse af det ansøgte projekt.

Det vil fx være muligt at justere, hvilke adresser der medtages. Det er ikke muligt at øge antallet af adresser, der søges tilskud til, fordi tilskudsbeløbet ikke kan øges, efter tilsagnet er givet, men hvis der falder nogen projektdeltagere fra, vil de som udgangspunkt kunne erstattes af andre tilskudsberettigede adresser. Der skal fortsat være tale om det samme sammenhængende område. 

Ønsket om ændring kan ikke forventes godkendt, hvis ændringen betyder, at projektet ikke ville have fået tilsagn om tilskud oprindeligt. Selv hvis en ændring kan godkendes, kan det føre til, at tilskuddet begrænses i forhold til det tilsagn, projektet havde fået. Det gælder fx, hvis der kommer færre adresser.

Ønsket om ændringen skal sendes til Energistyrelsen hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at I ikke kan vente med at sende ønsker om ændring, til projektet er afsluttet. Hvis projekter ikke gennemføres som aftalt, og hvis Energistyrelsen ikke kan godkende en ændring, kan tilskuddet falde helt eller delvist bort.

Ja. Så længe adresserne danner et sammenhængende område, kan projektet kvalificere sig til tilskud fra bredbåndspuljen. For at være et sammenhængende område skal der som minimum være to adresser.

I skal dog være opmærksomme på, at selvom I har et projekt, som er kvalificeret til tilskud, så er det ikke altid nemt at få en bredbåndsudbyder til at byde på projektet, hvis det er et meget lille projekt. Vi anbefaler derfor, at I arbejder aktivt med at få så mange adresser som muligt med i jeres projekt.

På bredbåndskortet kan I se, hvad der i øvrigt ligger af tilskudsberettigede adresser i nærområdet – og som dermed kan være relevante at få med i et lokalt projekt. I er også velkomne til at kontakte Energistyrelsen for vejledning.

En adresser kan ikke fjernes fra kortet alene, fordi den for nuværende er ubeboet. Det gælder også, selvom adressen måske har været ubeboet gennem en årrække.

Energistyrelsen kan dog i særlige tilfælde, hvor det dokumenteres, at en adresse er ubeboelig (fx et sammenfaldet eller nedbrændt hus) fjerne adressen fra kortet. Energistyrelsen foretager en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis I vil gøre indsigelse over en ubeboelig adresse, skal I derfor fremsende billeddokumentation, som klart viser boligens stand.

I skal samtidigt være opmærksomme på, at det kun er ejeren af boligen selv, som kan give tilladelse til, at adressen udgår som tilskudsberettiget på grund af boligens stand. Indsigelsen skal derfor enten fremsendes af ejeren selv eller vedlægges en underskrevet erklæring fra ejeren om, at boligen er ubeboelig, og at ejeren er indforstået med, at adressen ikke længere er tilskudsberettiget.

I kan hente skabelon til en sådan erklæring fra ejeren her:

Ejererklæring

SDFI har udarbejdet to forskellige fuldmagter, som skal benyttes i forbindelse med ansøgningen. En for gule adresser og en for blå adresser. Det er vigtigt, at det er den korrekte fuldmagt, der er udfyldt, ellers vil fuldmagten ikke kunne godkendes, og en ny skal indhentes.

For at ansøgeren kan søge tilskud på hele partnerskabets vegne forudsætter det, at der foreligger fuldmagter fra de deltagende i partnerskabet, herunder fra de enkelte adresser, der indgår i projektet.

Hent fuldmagt gul 

Hent fuldmagt blå

Formålet med en fuldmagt er, at der er helt klare linjer om:

  1. hvem der giver fuldmagt
  2. hvem fuldmagten gives til og
  3. hvad der gives fuldmagt til

Den, der sender ansøgningen ind, skal vedlægge fuldmagt fra alle de tilskudssøgende adresser, der indgår i projektet, og som der søges tilskud til. Ansøgeren skal tillige bekræfte, at alle fuldmagter er vedlagt ansøgningen. 

Fuldmagten skal altid udstedes til en navngiven person. Den må ikke gives til et firma, en forening eller lignende. Personen på fuldmagten er fuldmagtshaver, og det er denne person (administrator), som kan søge Bredbåndspuljen på vegne af adressens ejer.

Hvis det er en forening, som står bag jeres projektet, skal I i foreningen aftale, hvem som står for selve ansøgningen. Fuldmagterne skal derefter være givet til denne person – ikke til foreningen.

Hvis I er en mindre projektgruppe af personer, som indsamler fuldmagter, kan en fuldmagt godt være udstedt til en anden af projektgruppens medlemmer. I det tilfælde skal I imidlertid sørge for, at de andre fuldmagtshavere til sidst skriftligt overdrager fuldmagterne i deres navn til administratoren. Ved indsendelse af ansøgningen skal administrator stå på alle fuldmagter eller have fået overdraget de fuldmagter, som er givet til en anden person. Den skriftlige overdragelse skal være vedlagt ansøgningen.

Det kan være forskel på, hvad bredbåndsselskaberne har af præferencer for fx i forhold til projektets størrelse eller placering i landet, før projektet er interessant for selskabet at give tilbud på. Det er en god idé ikke at vente, til fristen for annoncering er udløbet, før man tager en dialog med selskaberne om, hvordan man gør projektet mest muligt attraktivt.

Hvis man ikke modtager tilbud, så kan man overveje følgende:

  • Er der for få deltagere i projektet? Her kan I overveje, om man kan tage fx hele oplandet rundt om en by eller mellem landsbyer med, selvom det betyder, at projektområdet bliver geografisk stort. Vær opmærksom på, at projektet skal genannonceres, hvis størrelsen ændres væsentligt.
  • Hvad siger bredbåndsselskaberne? Tag fat i selskabernes kontaktpersoner for at høre, om de blot ikke har været opmærksomme på projektet, eller om det skal justeres for at blive attraktivt for dem. Se listen over kontaktpersoner.

Det skal fremgå af partnerskabsaftalen, hvem der ejer nettet. Dette er en forudsætning for SDFI's behandling af ansøgningen. Det vil ofte være bredbåndsudbyderen, som etablerer nettet, der ejer nettet, når det tages i brug.

Hvis sammenslutningen har et ønske om selv at eje nettet, anbefales det, at sammenslutningen får juridisk bistand hertil. Som ejer og dermed udbyder af nettet er man pålagt en række forpligtelser. Ud over drift og vedligeholdelse af nettet, er der i statsstøttereglerne en række krav om åben engrosadgang og minimumskrav til hastigheder m.v.

Da kravene til en netejer er komplicerede og kræver en betydelig ekspertise, kan det være svært at efterleve kravene, hvis man er en mindre forening baseret på frivillig arbejdskraft.

Omkostningerne til juridisk konsulentbistand skal dækkes af sammenslutningen selv. Der kan ikke søges tilskud til omkostninger ved forberedelse af en ansøgning om tilskud fra bredbåndspuljen.

Hvis I vælger at lade en bredbåndsudbyder etablere og eje nettet, er man ikke nødvendigvis bundet til at aftage tjenester fra den bredbåndsudbyder, hvis andre bredbåndsudbydere har fået adgang til nettet. Udbyderen skal nemlig give andre bredbåndsudbydere åben engros adgang og dermed mulighed for at levere tjenester på nettet. Bemærk, at muligheden for at vælge mellem flere udbydere er afhængig af, at andre udbydere ønsker at benytte sig af den åbne engrosadgang, og derfor indgår aftale herom med ejeren af nettet.

Man skal søge om det beløb, som projektet har brug for fra bredbåndspuljen, for at projektets budget hænger sammen.

Det er dog sådan, at tilskud der gives fra bredbåndspuljen, skal opfylde kravene i EU-kommissionens gruppefritagelsesforordning. SDFI må kun give tilskud til adresser, som ellers ikke ville have fået bredbånd. Det indebærer blandt andet, at hvis tilskuddet ikke er nødvendigt for, at projektet bliver gennemført, vil det være i strid med gruppefritagelsesforordningen, hvis Energistyrelsen giver tilsagn om tilskud.

Det vil komme an på en konkret vurdering af projektets budget, om et projekt kan gennemføres uden tilskud. En god tommelfingerregel er, at hvis der kun søges om et meget lavt beløb i gennemsnit pr. adresse, bør I afklare, om der overhovedet er behov for tilskud fra det offentlige for at komme i mål med projektet.

Det betyder også, at hvis det viser sig, at tildeling af støtte er sket i strid med gruppefritagelsesforordningen, kan tilskuddet bortfalde eller kræves tilbagebetalt.

I er velkommen til at kontakte Energistyrelsen, hvis man har brug for yderligere vejledning.

Nej, hvis du har en udbudt hastighed på mere end 20/2 Mbit/s kan du ikke søge tilskud, uanset at bredbåndskortet viser en anden status for din adresse.

Hvis det viser sig, at en adresse allerede har dækning på mere end 20 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, og indgår som tilskudssøgende adresse i et projekt, kan SDFI være nødsaget til at fjerne den pågældende adresse fra projektet.

SDFI's kortlægning til bredbåndspuljen bliver udarbejdet på baggrund af indberetninger om dækning fra alle danske udbydere, som Energistyrelsen kender til. Vi gør alt, hvad vi kan, for at bredbåndskortet er så retvisende som muligt. Det sker desværre, at der er fejl i indberetningerne, ligesom det sker, at vi slet ikke får en indberetning.

Ja, man må gerne modtage sponsorater. Et eller flere sponsorater kan både medregnes i eller helt dække egenbetalingen, eller det kan bruges til at nedbringe omkostningerne pr. adresse i budgettet.

I skal dog være opmærksomme på, at bidrag fra bredbåndsudbyderen eller kommunen ikke kan medregnes som en del af egenbetalingen. Det samme gælder, hvis sponsoratet kommer fra en virksomhed, som er koncernforbunden med bredbåndsudbyderen.

De oplysninger, som sammenslutningen indhenter, er almindelige personoplysninger. Det betyder, at sammenslutningen skal sikre sig at følgende principper er overholdt:

  • Hjemmel: Man skal have en lovlig grund – kaldet hjemmel – til at behandle personoplysninger. I skal derfor have samtykke fra de personer, som I indhenter oplysninger fra.
  • Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed: I skal altid overholde reglerne for behandling af personoplysninger. Dette sker bl.a. ved at overholde oplysningspligten. Det behøver ikke, at være en lang og juridisk kompliceret tekst, men det er vigtigt, at de nedenstående punkter alle er med. For inspiration kan også henvises til Datatilsynets vejledninger.
  • Formålsbegrænsning: Man må kun behandle personoplysninger, hvis man har et klart og sagligt formål. Det at indhente fuldmagter og andre relevante oplysninger til brug for en ansøgning til bredbåndspuljen er et klart og sagligt formål.
  • Dataminimering: I må ikke behandle flere oplysninger end nødvendigt. Det er derfor vigtigt, at i ikke indhenter andre oplysninger end dem, som er stillet krav om. Undgå f.eks. at indhente cpr-numre, som er personfølsomme oplysninger. Der er derfor skrappere krav til indhentelse og opbevaring af cpr-numre.
  • Rigtighed: De oplysninger, I behandler, skal altid være korrekte og ajourførte. I skal derfor løbende rette og/eller slette oplysninger, som er forkerte.
  • Opbevaringsbegrænsning: I skal slette eller anonymisere personoplysninger, når det ikke længere er nødvendigt for jer at have dem. I skal derfor altid vurdere, hvor længe det er nødvendigt og relevant at I opbevarer personoplysninger.
  • Integritet og fortrolighed: I skal sikre og beskytte de personoplysninger, I har mod uautoriseret og ulovlig behandling. I skal også sikre, at personoplysninger ikke går tabt eller bliver ødelagt. Sørg fx for, at I opbevarer personoplysninger et sted, der kræver adgangskode. Det gælder både på pc, mobile enheder eller på nettet.

Samtykke:

  • Efter reglerne i databeskyttelsesforordningen skal der indhentes et samtykke fra den enkelte person, for at man må opbevare og behandle oplysninger om personen. Der er ingen formkrav til indhentelsen af et samtykke, det kan ske både skriftligt og mundtligt. Det er dog op til den dataansvarlige (jer) at kunne bevise, at et samtykke er korrekt afgivet. Et samtykke skal ligeledes afgives frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt. Dette betyder at der ikke må være tvivl om, at samtykket er afgivet til netop det indsamlede formål. Der skal ligeledes oplyses om, at et samtykke kan trækkes tilbage, og dette kan gøres på samme måde som det er afgivet på.

Oplysningspligten:

  • Oplysningspligten skal overholdes fra det tidspunkt, hvor man indsamler oplysningerne hos den pågældende. Det anbefales at dette gøres skriftligt. Ved at iagttage oplysningspligten over for en den person, som man har registreret oplysninger om, overholder man ligeledes en række af de ovennævnte principper. Oplysningspligten betyder, at man oplyser den registrerede om følgende:
  • Hvilken identitet, som den dataansvarlige har, herunder kontaktoplysninger.
  • Hvilke formål samt retsgrundlaget for behandlingen, se ovenstående for svar på dette.
  • Du skal ligeledes oplyse om hvorvidt personoplysningerne skal videregives til andre end dig, f.eks. hvis de skal videregives til Energistyrelsen. 
  • Hvor lang tid du skal opbevare oplysninger eller hvis der ikke kan gives et præcist svar for dette, så et svar på de kriterier, som lægger til grund for vurderingen.

For at overholde ovennævnte principper, skal der således også oplyses om, at den registrerede har ret til at anmode om indsigt i de oplysninger, som behandles om vedkommende og man har ret til at få dem berigtiget eller slettet, hvis disse er urigtige. Man skal ligeledes oplyse om, at den registrerede har ret til at indgive en klage over behandlingen til Datatilsynet.   

Korte råd:

Det er vigtigt, at I overholder de forpligtelser, som er nævnt i ovenstående. Dette gøres blandt andet ved at overholde oplysningspligten, samt at være sikker på, at man har indhentet samtykke på en korrekt måde.

 

 

 

Jane Patzy Ørum
AC-medarbejder
Christine Pallesen
Fuldmægtig